Nelle’s Coffee & Wine donerer til fairtrade kampagne

Del dine fairtradefotos og vind dejlige fairtradepræmier. Dette er budskabet fra Fairtrade By Odenses Partnerkreds, som nu afvikler kampagnen #FairtradeByOdense på de sociale medier. Partnerne har doneret gode præmier heriblandt Nelle’s Coffee & Wine

Jimmy Wulff Christiansen, partner ved Nelle’s Coffee & Wine glæder sig til at formidle kampagnen #FairtradeByOdense til kunderne.

For Jimmy Wulff Christiansen, partner ved Nelle’s Coffee & Wine er fairtrade ikke noget nyt og han glæder sig over, at der gennem kampagnen, nu komme mere fokus på fairtrade i Odense:

- I Nelle’s Coffee & Wine har vi stort fokus på fairtrade og vi tilstræber, at så mange af vores produkter som muligt er fairtrade, da det sikre gode vilkår for producenterne. Vi synes, det er godt, at der med Fairtrade By Odense nu kommer mere fokus på emnet bredt blandt mange forskellige aktører i Odense. Og vi bidrager selvfølgelig med glæde til kampagnen, fortæller Jimmy Wulff Christiansen.

Den samlede liste af flotte præmier, som er doneret af Partnere i Fairtrade By Odense, ser således ud:

·         McDonald’s i Odense: 1.000 kaffekort

·         Scandic Odense: 1 overnatning inkl. morgenbuffet for 2 pers. på valgfrit Scandic Hotel

·         Cafe Mauritz: Burger Party (værdi 1.000 kr.)

·         Kvickly i Dalum: fairtrade is, chokolade m.m. for kr. 1.000

·         Kong Volmer: 1 frokost for 2 pers. m. smørrebrød, øl, kage og kaffe

·         Nelle’s: 1 gavekort til 10 store latte (værdi 400 kr.)

·         Merkur Andelskasse: 1.000 kr. til køb af fairtradeprodukter.

Anker Boye, styregruppeformand for Fairtrade By Odense, glæder sig over den store opbakning fra Partnerkredsen bag projektet:

- Fairtrade By Odense skal bæres igennem i frugtbart samarbejde mellem en masse forskellige aktører i Odense. Og det er dejligt at se, hvordan Partnerne bidrager aktivt til kampagnen med bl.a. tid, viden og præmier, fortæller Anker Boye, som håber, at rigtig mange vil deltage i kampagnen.

Nelle’s Coffee & Wine a/s åbnede den første butik på Rosenbæk Torv i december 2012 og i august 2014 fulgte yderligere en butik i Overgade. Bag Nelle’s står partnerne Daniel Gjøde, Daniel Saysette og Jimmy Wulff Christiansen, som brænder for kvalitet, design og god kaffe.

Hvem står bag kampagnen?

Aktiviteterne i projektet Fairtrade By Odense planlægges og gennemføres i samarbejde med projektets Partnerkreds, som er vidt forskelige odenseanske aktører, der drikker fairtrade kaffe på arbejdspladsen eller serverer fairtrade kaffe for deres kunder. Odense Fagskole drikker fairtrade kaffe og er Partner i Fairtrade By Odense.

Fairtrade By Odense er besluttet af Odense Byråd og gennemføres med Odense Bæredygtighedsråd som bindeled til eksterne aktører. I Danmark har ud over Odense bl.a. København status som Fairtrade By. På verdensplan er der knap 1.500 Fairtrade Byer. Læs mere på: www.odense.dk/FairtradeByOdense. Følg med på de sociale medier: www.facebook.com/FairtradeByOdense eller www.instagram.com/FairtradeByOdense.

Hvorfor fairtrade?
Når du handler fairtrade, er du med til at forbedre levestandarden for økonomisk dårligt stillede producenter i udviklingslande - og en række andre mærkesager som fx ligestilling, miljø, børnearbejde og retten til at organisere sig. Om fairtrade kan det generelt siges at:

·         Fairtrade arbejder gennem handel for at forbedrer levestandarden for økonomiske dårligt stillede producenter i udviklingslande.

·         Fairtrade arbejder for en ansvarlig handelspraksis med gensidig respekt og omtanke for producenters situation.

·         Fairtrade modarbejder diskrimination og arbejder for at fremme ligestilling, retten til at organisere sig og gode arbejdsvilkår.

·         Fairtrade arbejder for at sikre en fair betaling af producenter, som markedet kan understøtte.

·         Fairtrade arbejder for at fremme en bæredygtig miljøforvaltning.

·         Fairtrade er med til at modarbejde tvangs- og børnearbejde.

03.09.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Tuyen Phan vinder Hverdagsaktivisten 2019

29.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Bæredygtig emballage vinder Odense Verdensmålspris 2019

Plus Pack A/S er nomineret til Odense Verdensmålspris

25.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

21.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Borgere er nomineret til Klimapris for regnvandsløsninger

20.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

exodraft A/S er nomineret til Klimaprisen

14.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

12 nominerede til Odenses verdensmålspriser er fundet