Når havet stiger

Rarotonga, Cook-øerne
”Jeg elsker mine planter, og når de bliver angrebet af myrer og mider og anden skab, holder jeg mig fra at sprøjte med kemikalier. I stedet bruger jeg små, røde chili-frugter, som jeg blender og hælder ned i en flaske og siden blander med opvaskevand og lidt salatolie. Det holder utøj og insekter væk. Det er lige ved hånden, uskadeligt og tilmed billige end kemikalier.”

”Det starter med dig selv”, siger May Kavana, der lever af at leje planter ud, flette og sælge blomsterkranse til festlige lejligheder og bestyre et lille herberg på Cook-øerne i det sydlige Stillehav.

Hendes værn om naturen i sit mikrokosmos af et paradis på en tropisk ø er så lige til at forstå. Hun er omgivet af mango-træer, kokosnødder og bananer klar til at spise. På markerne vokser grøntsager, husdyr græsser fredeligt omkring, og junglen har gastronomiske glæder. I den omkransende lagune er der fisk som i et tropisk akvarium.
Naturen er med May Kavana, og hun bruger den nænsomt.

Men fremtiden er grum ved hende og hendes folk, ”Cook Islanders”, fordi de lever på atoller. Det er øer, hvor nogle ikke er mere end et par meter over havets overflade, og hvor en ellers livstruende brænding brydes af omkransende koralrev, der danner en lagune indenfor med roligt vand. Det er meget smukt, i et klima, hvor solen er gavmild året rundt.

Her er paradisiske tilstande – og de er truede.
”Men hele planeten er i vanskeligheder”, siger Ian Bertram, der er havbiolog i Cook-øernes ”Marine Ressources” i hovedstaden Avarua.

”Det er et problem, vi alle bidrager til. Vi kan ikke forhindre den globale opvarmning, men vi kan gøre anslaget mindre alvorligt. Det er især et problem for små øer som os, der er sårbare og har en svag økonomi, og som kun bidrager minimalt til opvarmningen.”

Et af de hårdest ramte områder er Stillehavet, hvor endog et stigende hav, de sidste tal siger mere end en meter de næste hundrede år, allerede truer hele samfund. Stillehavs-regionen består af 22 ø-stater og territorier, hvor livet bygger på naturlige ressourcer. Økonomierne er afhængige af fiskeri, turisme og landbrug, og de områder er særligt påvirkede af klima-ændringerne.

Bæredygtig ungdom
Befolkningerne kæmper hårdnakket imod, med bl.a. vedvarende energi-anlæg. På Cook-øerne, f.eks., har mange huse allerede sol-opvarmning, de første vindmøller er opstillet og maskiner til afsaltning af havvand vil afbøde manglen på ferskvand, der ofte kun stammer fra regn, fordi tørke-perioderne er i stigning.

Kampagner for en bæredygtig udvikling er iværksat, og især ungdommen mobiliseres til at afbøde påvirkningerne med energi-spareråd, genbrug, renere miljø og alternativer til nedbrydende processer.

Mange øer er stærkt afhængige af turisme, hér er ”paradiset”, men lagunernes strande har ofte huse, hytter og feriesteder helt ud til vandet som de store trækplastre. Vejene følger tit kystlinien en meter eller to over havet.
May Kavana deler skæbne og klima-horisont med andre af Stillehavets folkeslag, titusindvis af mennesker på atoller, og globalt med millioner i lave områder som Bangla Desh, Maldiverne og Holland.

Forsink virkningerne
”Befolkningerne i Europa, USA, Kina og Indien, er ikke klar over alvoren af deres store og stigende forbrug og forurening,” siger Ian Bertram.

”Vi må forberede os på den globale opvarmning og gøre den så langsom som muligt. Vi bliver nødt til at tilpasse os og håbe på, at der er løsninger i yderligere udvikling af teknologier.”

Pasha Carruthers fra den internationale afdeling i National Environment Service, regeringens miljø-kontor, arbejder med fokus på klima-ændringer. Platformen er FN´s konvention om at reducere drivhusgasser ved kilderne, og Cook-øernes befolkning på ca. 20.000 bidrager kun med en stigning på 0,001 procent om året.

”Selvom vi er så lille et land, er vi først i rækken til at mærke trykket fra gasserne,” siger Pasha Carruthers.
”Men vi underviser folk i miljø-tænkning, så de bliver aktive i at redde omgivelserne og ikke først løber, når bølgerne kommer.”

Derfor føler Cook Islanders sig ikke som ofre i en håbløs situation, men prøver i stedet at få den enkelte til at tage et medansvar for en bæredygtig udvikling. De venter på elektriske biler og scootere, der drives af strøm fra solenergi-anlæg, som, de håber, bliver billigere. I øjeblikket koster det 30.000 NZdollars (ca. 15.000 Euro) at installere for et privat hus, men kun få har pengene til dem. Regeringen investerer skatterne i de mest basale områder som helbred og undervisning, og der er få midler til at redde miljøet.

Koralrevene beskytter øerne imod havets bølger, men revene er også truede af forurening, og et stort spørgsmål er, om de vil være i stand til at vokse i takt med det stigende hav. Hvis ikke, vil det have katastrofale konsekvenser, både for folk på øerne og for turismen, som de er helt afhængige af.

Uden miljø ingen økonomi
Det ses allerede som en nødvendighed at rejse volde imod havet. Cykloner har ryddet næsten hele øer, hvor folk i måneder ikke kunne dyrke jorden og i stedet må importere dyre fødevarer.

”Vi er kun en lille fisk, og vi ser, at de store lande kun tænker på økonomi. Så det er et kulturelt fænomen i de lande, som bliver nødt til at omlægge deres livsstil,” pointerer Pasha Carruthers.

”Udviklingen hér kommer tilbage til resten af verden. Og hvis ikke Kina og Indien udvikler sig anderledes og ikke kun tænker på økonomi, er verdens miljø endnu mere truet end nu.”

”Vi er uden naturlige ressourcer og kæmper virkelig for at overleve hver dag. Vi tænker så meget på det, at vi ofte ved mere om miljøet end folk i f.eks. de europæiske lande, selvom deres regeringer er meget lyttende. Men igen, de tænker mest på økonomi, hvor den er mindre vigtig for os, da vi har andre måder at leve på.”

”Da jeg startede mit miljø-arbejde, tænkte vi, at katastroferne lå 50 år fremme. Men sandheden har rykket dem tættere på os – og det er frygtindgydende at tænke på. Vi er ved at nå en kritisk tærskel. Jeg er optimist det meste af tiden, men føler mig ofte apatisk efter internationale møder, hvor ingen ting sker, eller kun få ændringer besluttes.”

Nye idéer – nye måder
Kynisk set er den globale økonomiske recession ”god” mod den globale opvarmning, da mindre produceres. Men det er ikke kun et spørgsmål om at få hjulene til at rulle igen for at skabe fornyet vækst, ifølge lederen af parlamentet for Cook-øerne og regeringens talsmand om global opvarmning.

”Når vi tænker på udvikling, tænker vi på jobs, smarte biler, store lastvogne, internet og turisme”, siger John Tangi.
”Men vi glemmer ofte konsekvenserne og indvirkningen af en sådan udvikling på vores miljø.”

”Vi har brug for nye idéer, så vi kan håndtere miljøet ansvarligt og effektivt. Hver eneste må spille en rolle i at afstå fra unødvendige ting, begrænse forbrug og genbruge materialer og affald. Alle må være årvågne i en sådan strategi for vores overlevelse. Ændringer af klimaet berører os alle, uanset om vi bor i Europa, Australien, Amerika eller her.”