Merkur Andelskasse går forrest i ny B Corp-certificering

Merkur Andelskasse er et pengeinstitut, der hver dag arbejder for at gøre en positiv forskel for mennesker, klima og natur. Nu har de fået deres B Corp-certificering fornyet – denne gang efter en ny og markant skærpet global standard. Dermed tilslutter de sig den første gruppe af virksomheder, som er med til at sætte en ny retning for B Corp-bevægelsen.

Læs mere om B Corp™ på bcorp.com.. Foto: Magnus Arrevad

Virksomheder har et ansvar for mennesker, lokalsamfund og kloden - og det ansvar danner fundamentet for Merkurs daglige arbejde. 

Derfor er de også glade for at være en del af en bevægelse, der ikke bare taler om forandringer, men skaber dem i fællesskab. 

B Corp-bevægelsen™ er bygget på virksomheder, som går forrest for at vise, at det er muligt at drive forretning til gavn for mennesker og planeten. Da Merkur blev B Corp-certificeret i 2020, var det som det første pengeinstitut i Danmark. Nu er de så blandt den første gruppe virksomheder, der er blevet certificeret under de nye, ambitiøse standarder. 

”B Corp-certificeringen er en hjørnesten i vores arbejde med at vise, hvordan vi hver dag arbejder for at skabe fælles værdi: Vi tager ikke kun hensyn til profit, men også til mennesker og vores planet,” fortæller Helene Vad Bredo, compliance- og risikoanalytiker samt ESG-ansvarlig i Merkur.

Vi er stolte af fortsat at være en del af B Corp-fællesskabet. At være blandt de første, der er blevet recertificeret, gør os kun endnu stoltere.

Helene Vad Bredo, ESG-ansvarlig i Merkur

En ny standard 

Den nye B Corp-certificering er den største opdatering i certificeringens historie. Tidligere blev virksomheder vurderet ud fra point og samlede scorer. Det er nu ændret, så virksomheder i stedet bliver vurderet på, om de samlet set lever op til kravene – enten består man, eller også gør man ikke.

Der er samtidig kommet krav om, at man som virksomhed skal kunne dokumentere sin indsats på tværs af alle impactområder, blandt andet klima, menneskerettigheder, ledelse og arbejdsvilkår. Man kan altså ikke længere nøjes med at dokumentere de områder, hvor man står stærkest.

Derudover er det nu et krav, at B Corp-virksomheder løbende viser forbedringer. Det betyder, at Merkur skal kunne vise, hvordan de har forbedret sig, når de skal recertificeres igen om tre år. På den måde er B Corp-certificeringen ikke kun et symbol på, hvad en virksomhed gør godt – men også en motivation til hele tiden at blive bedre. 

”Vi er stolte af fortsat at være en del af B Corp-fællesskabet. At være blandt de første, der er blevet recertificeret, gør os kun endnu stoltere,” afslutter Helene Vad Bredo.

Læs mere om Merkur Andelskasse og deres B Corp-certificering her

17.06.2026Merkur Andelskasse

Sponseret

Merkur Andelskasse går forrest i ny B Corp-certificering

26.02.2026Merkur Andelskasse

Sponseret

Merkur øremærker 20 millioner utålmodige udlånskroner til projekter, der gør gavn

17.02.2026Merkur Andelskasse

Sponseret

Bæredygtighed i modvind: Sådan holder vi fælles fokus

25.09.2025Merkur Andelskasse

Sponseret

Få det fulde billede af dine investeringer

13.08.2025Merkur Andelskasse

Sponseret

Esg-scoren er kejserens nye, sorte klæder

13.01.2025Merkur Andelskasse

Sponseret

Godt nytår fra Danmarks mest utålmodige bank