Bæredygtighed i modvind: Sådan holder vi fælles fokus

”Mens verden er af lave, holder vi øjet på den grønne bold.” 

Sådan lød det, da netværket Sustainable Change Makers samlede professionelle bæredygtighedsfolk fra erhvervslivet til nytårstaffel en kold januaraften i Indre København. Det myldrede ind med mennesker, der var kommet for i fællesskab at finde svar på spørgsmålet: 

Hvordan kan vi finde håb, retning og handlekraft i en tid fyldt med uro og stærke kræfter, der trækker den forkerte vej? 

Blandt gæsterne var blandt andre Merkur Andelskasses adm. direktør Charlotte Skovgaard, der var inviteret på scenen sammen med Jakob Lage Hansen fra DoLand for at tale om, hvordan penge og finansielle rammer, kan spille en positiv rolle, og hvad der skal til for at kanalisere flere penge mod positiv forandring. 

Hun kom også med en opfordring til noget alle kan gøre i morgen. 
 

Men allerførst var det Lars Køhler, der indtog scenen for at sætte ord på, hvorfor klima- og biodiversitetskrisen stadig kræver vores fokus - og hvordan vi kan flytte noget sammen, ved at gøre lidt hver især.

Find sammen og gør noget

Lars Køhler er iværksætter, arkitekt og klimaaktivist, og har tidligere arbejdet som rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. Han har arbejdet med bæredygtighed i tre årtier, så han kender godt til, at det går op og ned, fortæller han. Men hvordan bliver vi ved, når alt trækker i den gale retning? 

For det første understreger han, at de grønne multikriser, herunder klima- og biodiversitetskrisen, aldrig får det fokus, som de fortjener. De vil altid være udfordret af alt muligt andet: pandemier, geopolitisk uro osv. Men vi har et moralsk ansvar, og derfor eksisterer muligheden for at give op ikke, understreger han: 

Men der er brug for mental modstandskraft til at fortsætte kampen for en bæredygtig verden, også når vinden blæser i alle retninger. Til det har Lars Køhler ud fra sin mangeårige erfaring samlet fem gode råd, som han deler med salen.

Fra dyb tvivl til håb og handling

For Uffe Elbæk har det været en befrielse at slippe politik, fortæller han, da han som den næste taler træder ind på scenen. I sit arbejdsliv har han i dag et andet fokus:  

”Min personlige strategi er, at jeg støtter alle dem, der er i gang med at bygge det nye system - hvor der som minimum er tre bundlinjer: en grøn, en social og en økonomisk.” 

Men det har krævet en omvej for den ellers ukuelige optimist Uffe Elbæk at finde sin vej frem og holde fast i håbet. Han fortæller om processen med at skrive bogen Tvivl, Håb og Handling, der udkom i 2023, og som startede i en tilstand af dyb tvivl.  

”Bogen udsprang af et spørgsmål, jeg ikke kunne svare på: Jeg fik en mail fra en god ven, den amerikanske erhvervsmand Dee Hock, der grundlagde VISA. Han spurgte: kan du huske dengang da Berlinmuren var faldet, internettet var startet, du talte om den venlige revolution, og du var så positiv? Alle havde den analyse, at verden åbnede sig op, og alt var muligt. Og nu så mange år efter, mener du så stadig det samme?”

Uffe Elbæk kunne ikke svare rent ja, for selvom vi har al viden til rådighed om problemet og løsningen på klima- og biodiversitetskrisen, så handler vi ikke derefter. Han kunne heller ikke svare nej, for det ville være det samme som at give op. 

”Så jeg lavede snigeren, undlod at svare, og der gik nogle måneder. Så fik jeg en mail om, at han var død. Det var en kæmpe knytnæve i maven.”

Men det blev også startskuddet til bogen, hvor Uffe Elbæk rejser rundt og taler med folk fra hele verden om, hvordan vi kommer over til der, hvor vi skal være i morgen. For som han siger: 

Demokratisk ejerskab giver håb

En af de løsninger, der dukker op gennem de mange samtaler, er idéen om ”den fjerde sektor”. 

”Problemerne i dag er grænseoverskridende og derfor rækker det også ud over sektorerne (offentlig, privat, og civilsamfund). Ingen sektor kan løse det alene, så vi har brug for hybridløsninger. I mellemrummet mellem sektorerne dukker der nye organisationer op. Den gode historie her er, at det ikke er første gang, det sker – der er historiske rødder til andelsbevægelsen. Det er her, der findes en fjerde sektor, fx de demokratiske virksomheder, der giver overskuddet tilbage.”

Merkur udspringer også af andelsbevægelsen, og der er flere virksomheder blandt Merkurs kunder, der er demokratisk ejede. Uffe Elbæk peger på en af dem, som et godt eksempel: byggefirmaet Logik og co., som er demokratisk ejet og arbejder med social ansvarlighed og klima- og miljøvenlige materialer og metoder. 

For Uffe Elbæk ligger der et håb og en mulighed i, at den fjerde sektor kan vokse og blive dominerende med en økonomi, der bygger på de tre bundlinjer. 

Lad os rykke fra ESG til impact

Aftenen fortsætter i det økonomiske spor, for er der ét sted, vi alle sammen kan gøre noget, så er det ved at investere vores penge i den verden, vi gerne vil leve i. 

Charlotte Skovgaard, adm. direktør i Merkur og Jakob Lage Hansen, stifter og adm. direktør i DoLand, går på scenen og bliver som noget af det første spurgt ind til, hvordan de har fundet modet til at skubbe på udviklingen i en ellers lidt firkantet branche. 

Charlotte Skovgaard tager ordet: 

”Jeg står i spidsen for en organisation, der har tænkt bæredygtighed og social ansvarlighed i rigtig mange år. Det er vores kunder, der holder os til ilden. Så udover at jeg personligt synes, det er det rigtige, bliver vi holdt til ilden, fordi vores kunder forventer, at vi har værdierne i orden. Jeg føler en forpligtelse til at være modig, bl.a. ved at bruge min stemme i debatten om alt det, som ligger Merkur på sinde.” 

Både DoLand og Merkur arbejder med ’impact investeringer’, og det udfordrer den traditionelle tilgang til investering, hvor man udelukkende går efter det højst mulige finansielle afkast. Jakob Lage Hansen forklarer: 

”Finansielt afkast og positiv impact skal gerne gå hånd i hånd. 59% planlægger at investere mere bæredygtigt, men de mangler rapporterings-løsninger med nuancer og er bange for greenwashing. Så der er mange, der gerne vil det her, men omvendt hører jeg også nogle banker sige, at deres kunder ikke efterspørger bæredygtige produkter.”

DoLand har for nyligt lanceret et værktøj til at måle og visualisere impacten af kundernes investeringer – i samarbejde med Merkur. Charlotte Skovgaard forklarer, hvorfor der er behov for den slags løsninger: 

”Mange i branchen har valgt ESG som indikator for bæredygtighed. Men en ESG-score siger ikke noget om, hvor bæredygtig en virksomhed er, men om at have nogle gode politikker som håndterer bæredygtighedsrisici. Det er derfor, at en tobaksvirksomhed eksempelvis kan få en høj ESG-score."

Hun fortsætter: 

Så der har manglet en løsning til at give kunderne indblik i, hvilket aftryk deres investeringer har på verden – positivt såvel som negativt.

Jakob Lage Hansen fortæller:

”Vi lancerede vores produkt i sommers. Det er en software, der giver hver enkelt slutkunde en rapport, der viser aftrykket af deres investering. Ikke kun på ESG, men også på impact – altså det reelle positive aftryk.”

Charlotte Skovgaard ser det som et godt dialogværktøj, som kan bruges til at tale med kunderne om, hvad de går op i, og hvilken impact de ønsker med deres investeringer. 

”Nogle kunder bliver overraskede over, at impact-tallet ikke er højere, når man investerer bæredygtigt. For der er også et negativt aftryk, men den dialog tager vi gerne. Heldigvis er der flere kunder, der gerne vil bruge deres penge som magtmiddel til at forandre noget i verden. Det er forskelligt, hvad kunderne går op i, men det kan fx være at undgå investeringer i våben, den fossile industri, amerikanske aktier, eller det kan være at investere i noget, der gavner klima og biodiversitet.” 

Ring til banken i morgen

Til sidst kommer spørgsmålet: Har I et godt råd til handling – hvad kan vi alle sammen gå hjem og gøre i morgen?  

Charlotte Skovgaard svarer:

”Gør op med jer selv, hvor jeres penge skal arbejde. Ring til jeres bank, pensionsselskab, HR-afdeling, og spørg hvor jeres firmapension er placeret. Gå dem på klingen og få indsigt i, hvor jeres pension er placeret. Det er rigtig, rigtig mange penge, som vi kan kanalisere i en bedre retning. Så hvis vi ALLE gør det i morgen, så kan vi gøre en forskel.”

At dømme efter klapsalven i salen, lyder det til, at mange har tænkt sig at gribe telefonen og tage opfordringen til sig.