Klimapartnerskabernes anbefalinger: Mange gode ideer, men ikke de mest effektive
365 konkrete anbefalinger indgår nu i arbejdet med en klimahandlingsplan for Danmark. Der er kritik for ikke at tage fat på de sværeste spørgsmål, men også ros for de mange ideer.
Ultrakort overblik over 12 partnerskabers anbefalinger
Bygge- og anlægssektoren
Dette partnerskab peger på fem overordnede indsatser:
- Intelligent styring og energirenovering for at mindske energiforbruget
- Fra sort til grøn energi
- CO2-regnskaber for bygninger.
- Fossilfri byggepladser
- Energimærker til alle huse
Energi- og forsyningssektoren
Partnerskabet foreslår:
- Udfasning af resterende kul og naturgas i kraftværker
- Udfasning af naturgas og olie til individuel opvarmning
- CO2-fangst
- Reduktion af plast i affaldsenergien
- Reduktion af naturgasforbruget til energiproduktionen i Nordsøen
Nogle af partnerskabets medlemmer har efter offentliggørelsen udtrykt utilfredshed med proces og anbefalinger.
Affald og vand, cirkulær økonomi
Visionen er at genanvende 90 procent af alt affald i 2030 og skabe en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030. Det skal ske gennem 14 indsatsområder, hvilket kræver tre politiske beslutninger:
- Ny rollefordeling til i affaldssektoren med producentansvar som omdrejningspunkt
- Et effektivt marked for genanvendte materialer
- Opbygning af en markant vækstmotor for dansk vandteknologi
Fødevare- og landbrugssektoren
Partnerskabet repræsenterer landbrug, akvakultur, skov, forarbejdning og forbrug, og har samlet 24 anbefalinger heriblandt:
- Udtag af landbrugsjorde
- Mere biogasproduktion og skovrejsning
- Fokus på madspild og madaffald
- Forskning
Partnerskabet peger også for muligheder for opstilling af anlæg til energiproduktion på landbrugsarealer, men gevinster herfra tæller i energi-partnerskabet.
Produktionsvirksomhed
De danske produktionsvirksomheder kan godt se vejen mod en klimaneutral produktionsindustri.
De melder at de har en realisérbar plan der kan give op til 85 procents reduktion i de direkte udledninger, men efterspørger adgang til rådgivning og finansiering, og revision af den eksisterende afgiftsstruktur.
Det blå Danmark
Klimapartnerskabet går efter klimaneutralitet i 2050 (uden klimakompensation) og peger på et sæt af barrierer, som skal overkommes:
- Behovet for at regulering er global - gennem FN’s søfartsorganisation, IMO
- Et teknologisk kvantespring inden for grønne og klimaneutrale drivmidler
- Nye energisystemer skal på plads inklusive energiinfrastruktur på land og i havne
- En bedre businesscase
Energitung industri
Partnerskabet forklarer, at de selv kan klare 30 procent reduktion af drivhusgasser i 2030, og at biogas og CO2-fangst sandsynligvis kan levere 20 procent hver. Men det kræver teknologiudvikling og investeringer i stor skala.
Samtidig fremhæver partnerskabet at de kun ser denne udvikling ske, hvis man ser en stigning i efterspørgslen efter bæredygtige og sandsynligvis dyrere produkter.
Landtransport
Klimapartnerskabet for landtransport konstaterer at de næppe kan nå 70 procent før 2030, men at der er gode veje at gå.
Anbefalingerne er knyttet til:
- Nye drivmidler
- Optimering af måden at pakke biler på
- Flere grønne køretøjer
- Grøn offentlig indkøbspolitik
- Øget brug af tog
- Forskning
De resterende fire partnerskaber har lave direkte emissioner, men vil påvirke gennem deres placering i værdikæder og kontakt til forbrugere:
Finanssektoren vil sætte mål for overvåge reduktion af kunders CO2-aftryk, aktivt engagere sig i kunder og projekter, integrere bæredygtighed i forretningsmodeller og reducere egne udledninger. Men de ser det som deres vigtigste opgave at finansiere klimainitiativer i andre sektorer på markedsmæssige vilkår. Partnerskabet kommer også med anbefalinger til regeringen om omlægning af afgifter og tilskud for energi.
Life science og biotek vil klimaoptimere på egne faciliteter, skabe grøn efterspørgsel og bidrage med forskning og innovation.
Service, it og rådgivning vil med teknologi bane vejen for grøn omstilling i alle sektorer, drive ny adfærd via kundekontakter, medarbejdere og leverandørrelationer, skabe nye markeder, som driver en grøn efterspørgsel blandt virksomheder og forbrugere og
fortsætte med at mindske eget klimaaftryk via bæredygtige forretningsmodeller.
Handel har identificeret tre overordnede anbefalinger: Markant forbedret klimaoplysning blandt de danske forbrugere, markant forbedret og effektiviseret genanvendelse af affald og positive økonomiske incitamenter til mere klimarigtig adfærd og et servicetjek af lovgivningen, så den understøtter indsatsen.
Kilde: Altinget - læs deres mere uddybende overblik her
Det skulle have været et stort brag, da de 13 klimapartnerskaber nedsat af regeringen afleverede deres anbefalinger d. 16. marts. Men coronakrisen overdøver helt berettiget alt i disse uger. For luftfartens vedkommende så meget at de simpelthen valgte at udsætte afleveringen til efter krisen.
Nu er der i stedet god tid til at overveje, hvad de 12 sæt anbefalinger kan og hvad de ikke kan.
Ministeren er tilfreds
Formålet med klimapartnerskaberne var at få de 13 sektorers egne ideer og anbefalingerne til, hvordan man kunne nå klimalovens mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningerne i 2030. Forslagene fra hvert af partnerskaberne ses i uhyre forsimplet og kort form i faktaboksen til højre, med link til den fulde rapport fra hver sektor.
Klimaminister Dan Jørgensen tog imod klimapartnerskabernes rapporter på i alt 900 sider med 365 anbefalinger og kaldte rapporterne "et imponerende stykke arbejde".
"Forslagene spænder bredt over for eksempel tilskud, ændrede regler, offentlige indkøb og investeringer i vedvarende energi og i ny teknologi. Alle de forslag er vi nu i fuld gang med at vurdere som et led i arbejdet med klimahandlingsplanen", sagde han ved overrækkelsen.
Det bliver et nej herfra
Det redskab til grøn omstilling, som førende økonomer ellers mener er det mest effektive, glimrer med sit fravær. Ingen af de 12 lange rapporter til regeringen foreslår således at prissætte CO2.
Det er ikke som sådan overraskende, i betragtning af hvilken modtagelse forslaget fik, da det blev sendt på banen af både regeringens rådgivningsorgan, Klimarådet, og af en uafhængig gruppe af økonomer i en rapport fra tænketanken Kraka.
I en artikel i Politiken udspilles den klassiske kamp mellem argumenter sig. Økonomerne siger, at det er det bedste og mest omkostningseffektive instrument. Virksomhedslederne, repræsenteret af cementfabrikken Aalborg Portlands øverste chef, fremhæver det potentielle tab i konkurrenceevne og muligheden for, at aktiviteterne flytter ud af Danmark, eller at virksomheder må lukke. Økonomerne svarer, at det har de taget med og sikret sig imod i deres forslag.
Det springende punkt er måske snarere, hvad Christian Ege fra Rådet for Grøn Omstilling siger i samme artikel:
”Afgiftsstigninger på ens hjertebarn er jo sjældent populære. Men vi må jo indrette os bedst muligt, og den erkendelse mangler i partnerskaberne.”
Undviger det svære spørgsmål
I Informations leder fra d. 21. marts 2020 er klimajournalisten Jørgen Steen Nielsen på den ene side anerkendende over for de mange forslag og ideer, men også kritisk over for det, der mangler.
Han bruger rapporten fra Fødevare og Landbrugssektoren som eksempel og påpeger, at sektoren slet ikke forholder sig til muligheden for at reducere antallet af dyr i produktionen, som jo ellers er en sikker vej til lavere udledninger af CO2.
Greenpeace er også ærgerlige over at klimapartnerskabet ikke tager fat på det svære spørgsmål.
"Vi savner, at partnerskabet viser lederskab og tager hul på en markant reduktion i den store animalske produktion og for alvor sætter gang i omstillingen til mere plantebaseret mad", udtaler Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace i en pressemeddelelse.
Jørgen Steen Nielsen bider i sin leder desuden mærke i at der til gengæld efterlyses f.eks nye tilskudsordninger fra staten. Han skriver at:
”Landbrugsrapporten er ét blandt flere eksempler på, at brancherne nok leverer gode ideer og vigtige forslag, men også i en række tilfælde siger, at det er andre, der skal løfte byrden.”
Gode ideer og politiske svar
Anderledes positiv over for klimapartnerskabernes anbefalinger er Christian Ibsen, som er direktør i tænketanken Concito.
”Jeg var fra starten lidt skeptisk over for partnerskabsmodellen, men efter at vi har sparret med mange af formændene for partnerskaberne, er jeg blevet dybt imponeret over deres engagement; deres forståelse for, at der skal leveres hurtigt, og deres vilje til at kigge på løsninger, som er transformative og ikke bare mere af det velkendte,” siger han i en artikel på ing.dk d. 21. marts.
Den samme erkendelse giver Klimarådets tidligere formand Peter Birch Sørensen udtryk for i Politikens artikel, hvor han siger at ”… der er kommet mange nye ideer frem, der nok ikke var kommet uden denne konstruktion”.
Christian Ibsen påpeger desuden, at de i Concito har en fornemmelse af, at man kan komme længere end det ser ud til i de enkelte sektorrapporter, som er påvirket af klassiske branchehensyn. Det man ikke kan se af rapporterne er, hvordan de gode ideer skyder op i alle mulige og umulige hjørner af erhvervslivet.
”Dem skal vi gribe”, siger han.
Det må vi så vente og se, om den klimahandlingsplan, som regeringen skal fremlægge i løbet af 2020, gør.
