McDonald’s i Odense donerer 1.000 kaffekort til fairtrade kampagne

Del dine fairtrade-fotos og vind dejlige fairtradepræmier - men husk at bruge hashtag #FairtradeByOdense. Sådan lyder budskabet fra Partnerkredsen bag Fairtrade By Odense, som nu afvikler kampagnen #FairtradeByOdense på de sociale medier.

Ernst Kier glæder sig til at uddele de 1.000 kaffekort som McDonald's har doneret til kampagnen.

For Ernst Kier, som driver fem McDonald's familierestauranter i Odense herunder en ved Tarup Center, er fairtrade ikke noget nyt. Han glæder sig over kampagnen:

- I en årrække har vores kaffe og te været fairtrade og derved er vi med til at støtte lokalbefolkningen i regnskovsområder samtidig med, at regnskoven beskyttes. Så vi siger ja tak til fairtrade og er kun glade for, at der med kampagnen kommer mere fokus på fairtrade i Odense, fortæller Ernst Kier, som ser frem til at uddele de 1.000 kaffekort.

Den samlede liste af flotte præmier, som er doneret af Partnere i Fairtrade By Odense, ser således ud:

·         McDonald’s i Odense: 1.000 kaffekort

·         Scandic Odense: 1 overnatning inkl. morgenbuffet for 2 pers. på valgfrit Scandic Hotel

·         Cafe Mauritz: Burger Party (værdi 1.000 kr.)

·         Kvickly i Dalum: fairtrade is, chokolade m.m. for kr. 1.000

·         Kong Volmer: 1 frokost for 2 pers. m. smørrebrød, øl, kage og kaffe

·         Nelle’s: 1 gavekort til 10 store latte (værdi 400 kr.)

·         Merkur Andelskasse: 1.000 kr. til køb af fairtradeprodukter.

Anker Boye, styregruppeformand for Fairtrade By Odense, glæder sig over den store opbakning fra Partnerkredsen bag projektet:

- Fairtrade By Odense skal bæres igennem i frugtbart samarbejde mellem en masse forskellige aktører i Odense. Og det er dejligt at se, hvordan Partnerne bidrager aktivt til kampagnen med bl.a. tid, viden og præmier, fortæller Anker Boye, som håber, at rigtig mange vil deltage i kampagnen.

Læs hvordan du vinder nogle af de mange præmier på www.odense.dk/FairtradeByOdense

Eller læs kampagneflyer via dette link: http://kortlink.dk/FairtradeByOdense/gp2b

Kampagneperioden er fra d. 27. maj til 3. juni 2015.

Hvem står bag kampagnen?

Aktiviteterne i projektet Fairtrade By Odense planlægges og gennemføres i samarbejde med projektets Partnerkreds, som er vidt forskelige odenseanske aktører, der drikker fairtrade kaffe på arbejdspladsen eller serverer fairtrade kaffe for deres kunder. Odense Fagskole drikker fairtrade kaffe og er Partner i Fairtrade By Odense.

Fairtrade By Odense er besluttet af Odense Byråd og gennemføres med Odense Bæredygtighedsråd som bindeled til eksterne aktører. I Danmark har ud over Odense bl.a. København status som Fairtrade By. På verdensplan er der knap 1.500 Fairtrade Byer. Læs mere på: www.odense.dk/FairtradeByOdense. Følg med på de sociale medier: www.facebook.com/FairtradeByOdense eller www.instagram.com/FairtradeByOdense

03.09.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Tuyen Phan vinder Hverdagsaktivisten 2019

29.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Bæredygtig emballage vinder Odense Verdensmålspris 2019

Plus Pack A/S er nomineret til Odense Verdensmålspris

25.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

21.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Borgere er nomineret til Klimapris for regnvandsløsninger

20.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

exodraft A/S er nomineret til Klimaprisen

14.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

12 nominerede til Odenses verdensmålspriser er fundet