Mars investerer 300 millioner kroner i at skabe en mindre klimabelastende mejeriproduktion
Som en del af Mars’ 2050-målsætning lancerer virksomheden en række klimainitiativer, der skal sænke virksomhedens drivhusgasudledning ved mejeriproduktion. Samlet set investerer Mars over 300 millioner kroner i innovative tiltag.
Mars investerer over 300 millioner kroner i mindre klimabelastende mejeriproduktion. Foto: Mars, Inc.
Den internationale fødevarevirksomhed Mars Incorporated annoncerede i maj 2024 en række klimainitativer, der skal skabe en mindre klimabelastende mejeriproduktion.
Investeringen skal understøtte, at Mars når sin 2030-målsætning om at halvere virksomhedens klimabelastning, målt i forhold til Mars’ baseline i 2015. Det er en del af Mars’ overordnede 2050-målsætning om at blive en net-zero virksomhed.
Investeringen går til flere forskellige initiativer, der vil fokusere på reduktion af metangasudledning, effektiv håndtering af husdyrgødning og bæredygtig foderproduktion.
Som en stor global aktør har vi muligheden for at investere i og teste nye løsninger til fremtidens landbrug. Det er en del af vores bidrag til en mere bæredygtig fødevareproduktion for kommende generationer
Katrine Grytter, kommunikationsansvarlig for Mars Danmark
Et skridt på vejen
Investeringen er næste skridt i Mars’ klimastrategi, der blev lanceret i starten af 2024. I den overordnede klimastrategi investerer virksomheden over syv milliarder kroner over en treårig periode.
“Denne investering er vigtig for, at Mars kan fortsætte afkoblingen mellem vækst og udledninger, i rejsen mod net zero.” udtaler Katrine Grytter, der er kommunikationsansvarlig for Mars Danmark.
Ifølge Mars’ egne beregninger udgør mejeriproduktion den næststørste kilde til drivhusgasudledning i Mars’ Snacking-forretning, der står bag brands som Snickers, Mars, Twix og M&M’s Hvis Mars skal nå sin klimamålsætning, er det derfor afgørende for virksomheden at reducere udledningen fra mejeriproduktion.
Det er en velkendt problemstilling i Danmark, hvor landbruget står for en tredjedel af den nationale drivhusgasudledning, ifølge tal fra Danmarks Statistik – et tal, der har været næsten uændret siden 1990.
Selvom det er uklart, præcis hvor stor andel af denne udledning der kommer fra mejeriproduktion, så anslår forskning fra Aalborg Universitet at hovedparten heraf stammer fra malkekøer.
”Som en stor global aktør har vi muligheden for at investere i og teste nye løsninger til fremtidens landbrug. Det er en del af vores bidrag til en mere bæredygtig fødevareproduktion for kommende generationer,” udtaler Katrine Grytter.
Denne investering er vigtig for, at Mars kan fortsætte afkoblingen mellem vækst og udledninger, i rejsen mod net zero.
Katrine Grytter, kommunikationsansvarlig for Mars Danmark
Innovative samarbejder om nye løsninger starter i Holland og Tyskland
Investeringen på 300 millioner kroner går til flere forskellige initiativer, hvor Mars vil samarbejde med internationale landbrugsaktører om at implementere mindre klimabelastende løsninger.
Mars indgår blandt andet et stort samarbejde med den hollandske mejerivirksomhed FrieslandCampina, der er blandt verdens største mælkeproducenter.
De to virksomheder skal sammen skabe en platform, hvor nye praksisser og innovative teknologier kan udvikles og skaleres hurtigt med henblik på bredere implementering i hele virksomheden. Her vil FrieslandCampina dedikere en gruppe gårde til Mars’ mælkeproduktion.
I et andet tiltag indgår Mars et samarbejde med den tyske mejerikoncern DMK Group om at lancere et pilotprojekt på tre af DMK’s gårde.
Gårdene vil blive brugt til at undersøge og implementere ny videnskab og teknologi, der på sigt kan skaleres og skabe en økonomisk rentabel vej til emissionsfri mejeriproduktion. Projektet, som strækker sig over fem år, er det første af sin art for den tyske fødevarekoncern.
I et tredje tiltag vil Mars forske i, hvordan tangbaseret fodertilskud kan benyttes til at reducere metanudledningen.
Virksomheden samarbejder med Fonterra og Sea Forest om at undersøge fodertilskuddet SEAFEED, der skal reducere mængden af metan, som køer udleder under fordøjelsen.
Om Mars Incorporated
Mars, Incorporated er drevet af troen på, at den verden, vi ønsker i morgen, starter med måden vi driver forretning i dag. Som en familieejet virksomhed med en omsætning på over 50 mia. amerikanske dollars, hjælper vores voksende og diverse portefølje af kæledyrsprodukter og veterinærtjenester kæledyr over hele verden, og vores kvalitets snacks- og fødevareprodukter glæder millioner af mennesker hver dag. Vi producerer nogle af verdens mest elskede mærker, herunder ROYAL CANIN®, PEDIGREE®, WHISKAS®, CESAR®, DOVE®, EXTRA®, M&M’s®, SNICKERS® og BEN'S ORIGINAL™. Vores internationale netværk af dyrehospitaler, som inkluderer BANFIELD™, BLUEPEARL™, VCA™ og ANICURA™, specialiserer sig inden for forebyggende-, generel-, specialiseret- og akut veterinærpleje, og vores globale veterinære diagnostikvirksomhed ANTECH® tilbyder banebrydende kapaciteter inden for kæledyrsdiagnostik. Mars' fem principper — Kvalitet, Ansvarlighed, Gensidighed, Effektivitet og Frihed — inspirerer vores 150.000 medarbejdere til dagligt at kæmpe kampen for at skabe en bedre verden for mennesker, kæledyr og planeten.