Mærsk: Nul CO2 i 2050 er et helt nyt game

Mærsks nye klimamål om nul CO2-udledninger i 2050 blev meldt ud i december 2018 og godt modtaget af omverdenen. Selv Greenpeace sagde god for målsætningen. Men hvordan skal det realiseres – og hvordan når man overhovedet frem til at få så stor en ambition vedtaget? CSR.dk har talt med Mærsks chefrådgiver på klima.

Siden offentliggørelsen af det nye nul-emissionsmål har John Kornerup Bang fortalt vidt og bredt om strategien. Her ved COP24 i december 2018..

04.01.2019

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

At melde et mål ud, som man ikke ved, hvordan man skal nå, kan få modhagerne frem på de fleste virksomhedsledere. Alligevel var det netop det, som verdens største containerrederi, A.P. Møller-Mærsk, gjorde den første uge i december i 2018.

De centrale elementer i Mærsks nye klimastrategi er nul netto-udledninger af CO2 fra deres skibe i 2050, med skibe, der kan netop det, sejlende på vandet i 2030, så der kan blive tid til at skifte flåden ud inden 2050.

Det, verden ikke fik, var en skridt-for-skridt plan, som viser hvordan. Hvad har de dog gang i hos Mærsk?

Det har CSR.dk spurgt John Kornerup Bang om. Han er chefrådgiver på klimaspørgsmålet hos Mærsk, og han har siden sin ansættelse hos Mærsk for ni år siden, båret klimafanen rundt på Esplanaden. Som årene er gået, har flere og flere hjulpet med at løfte den, og det seneste interne orienteringsmøde om klimastrategien, måtte akut flyttes til et nyt lokale, fordi der kom næsten fire gange så mange mennesker som forventet.

Verden og Mærsk skifter gear
”Jeg ser det som et gear-skifte. Vi har i alle de år, jeg har været her, arbejdet hårdt på at blive mere energieffektive. Fremover er det bare ikke i nærheden af at være nok til at holde klimaforandringerne på et håndterbart niveau,” siger John Kornerup Bang.

Den erkendelse har store dele af verden været igennem. Drevet af Parisaftalen fra slutningen af 2015 hvor der kom et nyt, stærkt momentum rundt om arbejdet med klimaforandringer, nye forventninger fra investorer og kunder, og en politisk virkelighed med forhandling af reduktionsmål. 

Den seneste rapport fra FN’s klimapanel – IPCC – smed lidt ekstra brænde på bålet. Konklusionen var utvetydigt, at den globale opvarmning skal holdes under 1.5 grader, hvis det ikke skal gå helt galt. Globalt er vi allerede på 1 grad. At blive på maximalt 1.5 grader kræver, at alle sektorer er holdt op med at udlede CO2 mellem 2045 og 2055, og det resultat opnår verden ikke med energieffektiviseringer.

”Energieffektivitet kan vi klare selv”
Effektiviseringer er dog stadig vigtige på vej hen mod det endelige mål. Også hos Mærsk. Derfor har de også sat og kommunikeret et nyt effektiviseringsmål, hvor de skal reducere udledningerne af CO2 med 60 procent inden 2030, sammenlignet med deres udledninger i 2008.

”Med energieffektiviseringer kan vi holde kurven flad. Dvs. vi kan sluge den ekstra CO2 der kommer, når vores forretning vokser. Det kommer ikke af sig selv, det kræver stadig investeringer i at optimere på skibenes design og drift, udskiftning af dele, hvordan vi planlægger vores sejlruter, hvor gode vi er til at undgå forsinkelser i havne osv. Men det er på den anden side noget, vi langt hen ad vejen selv ved, hvordan man gør. Mærsks mange ingeniører har fundet på nye tiltag i årevis, og det er vores egen skibe, der skal arbejdes på. Dem kender Mærsks folk ned til størrelsen på skruernes gevind, og det kan vi selv arbejde med. Det bliver ikke nemt, fortsat at holde kurven flad, men vi ved, hvordan vi skal gribe det an, og at der er nye innovationsmuligheder,” siger John Kornerup Bang.

Data på shippingindustriens udledninger, som Clean Cargo Working Group samler ind, bekræfter påstanden om at Mærsk kan finde ud af energieffektiviseringer. I forhold til resten af branchen ligger Mærsk nemlig ni procent foran på den indsats. De har allerede effektiviseret med 46 procent i forhold til det mål om 40 procent før 2030, som den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har opstillet for verdens skibe.

Men effektivitetsmål er, med John Kornerup Bangs ord ’the game of the past’.

”Man skal selvfølgelig gøre det. Men hvor det for nogle år siden var lederskab at arbejde med effektiviseringer, som havde længere tilbagebetalingstid end to-tre år, så er det interessante i dag, udskiftningen af teknologi. Det er dét, vi er på vej ud i,” konstaterer han.

Nye forsyningskæder, samarbejdspartnere og finansieringsmodeller
Hvad så med det store 2050-mål? Hvordan kan Mærsk sige, at de vil opnå noget, uden at vide, hvordan de skal gøre det. Er det ikke en lidt gratis måde at være modig på?

”Det er jo fordi, sådan et omstillingsmål er et helt andet game,” siger John Kornerup Bang.

”Modsat effektiviseringerne, så rækker de forandringer, vi skal se for at få CO2-neutrale skibe, langt ud over os selv. Vi ved, at de løsninger vi har brug for, skal skabes sammen med andre. Der skal samarbejdes med forskere, opfindere, eksisterende leverandører, nye leverandører, ngo’er, lokalsamfund, iværksættere, lovgivere – you name it. Vi er nødt til at lade verden vide, hvad det er vi vil, så vi kan komme i gang med arbejdet og få de første CO2-neutrale skibe på vandet i 2030,” fortsætter han.
 

Klimaarbejdets forskellige drivere

Mærsks chefrådgiver på klima, John Kornerup Bang, ser tre hovedvinkler på klimaarbejdet:

  1. Sørg for, at I har udnyttet al den synergi, der måtte være, mellem omkostninger og energi, så man ikke spilder energi og opnår de besparelser, som i sig selv kan gøre en mere profitabel. Det kommer ikke af sig selv, det skal man dedikere noget energi til at opsøge og sætte i gang.
  2. Overvej de aktuelle muligheder for at differentiere sig på klimarbejdet i forhold til konkurrenterne. Er der nogle kunder, som er særligt interesserede i klima, så opsøg dem målrettet.
  3. Klimaarbejdet kan på en lidt længere bane hjælpe med, at få gang i det niveau af innovation og gentænkning der gør, at man hurtigt nok og med den rigtige retning kan finde ud af, hvem man er og skal være som virksomhed for at være profitabel i en økonomi, som bliver mere og mere præget af klimaspørgsmålet – både regulatorisk og investor- og kundeforventningsmæssigt.  
     

Det handler om at forstå omfanget af de forandringer der skal til. F.eks. at skifte brændstoffet på skibene ud. Det lyder måske ikke så svært, men det er det. For det nye brændstof findes ikke i en udgave, som kan gøres klar til at blive produceret og solgt til alle verdens 90.000 skibe.

Man kan dog være ret sikker på, at de forsyningskæder, der er bygget op omkring skibsfart i dag, ikke kan bruges i fremtiden. Så der skal udvikles nogle nye, og det skal ske på en måde, der sikrer, at den globale forsyning møder den globale efterspørgsel – både i omfang og geografi. Det handler især om brændstoffet – som man endnu ikke helt ved hvad bliver, om motorer og andet teknologi, som driver skibene i dag, og den måde skibene er designet på i dag, Det skal også laves om. Og alt det skal foregå i nogenlunde samme takt.

”Det kræver virkelig tæt samarbejde og nye finansieringsmodeller. Vi har 11 år til at få en realistisk og kommercielt holdbar model for det på plads, og nu er Mærsk gået ud med vores langsigtede erklæring for at sige, at vi er klar til at bidrage med noget efterspørgsel, investere i udvikling og i øvrigt lægge virksomhed til at teste løsninger i lille og større skala, så vi kan finde ud af hvordan ting fungere i praksis,” siger John Kornerup Bang.

Rejsen fra virksomheder som problem til løsning
Tanken om at involvere virksomheder som en del af svaret på klimaforandringer og verdens andre problemer var netop det, som fik John Kornerup Bang til at gå ind af Esplanadens svingdøre i 2009. Før da var arbejdspladsen WWF og indsatsen blev bl.a. lagt i nogle af de tidlige virksomhedssamarbejder. ’Det her, er jo også min egen rejse’ – som han siger.

”Hvor virksomhederne historisk var blevet betragtet som nogle, der skabte problemer, så stod det stadig mere klart, at virksomhederne har en kæmpestor rolle at spille i løsningen af et de helt store problemer i forhold til bæredygtighed, nemlig udvikling og især skalering af nye løsninger,” siger han.

Videnskab og udefra-ind
Hvordan når en virksomhed frem til at sætte langsigtede, innovationskrævende mål for CO2? Har John Kornerup Bang gode råd til klimakollegaer i andre virksomheder? Er der nogle tricks og fiduser? Noget andre kan lære af?

”Det vigtigste er at turde tage klimavidenskaben alvorligt. Det betyder, at man skal have de lange briller på og sige ”hvad vil en målsætning, som dækker vores bidrag til at holde opvarmningen under 1.5 grader betyde for os?”, ” siger John Kornerup Bang.

Det indebærer, at man regner den modsatte vej af, hvad de fleste gør i dag: istedet for indefra og ud, skal man regne udefra og ind. Hvor det endegyldige mål bliver bestemt af videnskaben og ikke af en selv. Og så regner man ellers baglæns, så man kan få overblik over, hvad det kræver af ens forretning, hvilke delmål man så må sætte, og hvilke af de mulige skridt, man kan forestille sig at komme i gang med, så hele rejsen skridt for skridt også bliver kommercielt bæredygtig.

Det er den øvelse, de har lavet i Mærsk. Som ifølge John Kornerup Bang har været en længere og en modningsproces, med mange spørgsmål de skulle prøve at finde svar på og en voksende accept af, at ikke alle de svar, de ledte efter, fandtes, men at Mærsk til gengæld skulle stiller sig i forreste linje, når det handlede om at udvikle dem. Svarene altså. På hvordan man får shipping, som i dag står for 2-3 procent af de globale CO2-udledninger, til netto at gå i nul i løbet af de næste 30 år?

Kan være flere mindre skridt
For mange virksomheder vil øvelsen med reduktionsmål fastsat af klimavidenskaben føre til knap så behagelige konklusioner i retning af, at det meste af det man gør i dag, nok ikke passer til fremtiden. Hvordan undgår man, at processen stopper der?

”Det er en god idé, at man i begyndelsen framer projektet sådan, at det i første omgang handler om lige at undersøge nogle ting for at øge virksomhedens forståelse af klimaforandringernes påvirkning af dem. At man ikke har forpligtet sig til at agere lige nu, men at man kan nærme sig det i flere skridt i stedet for et,” siger John Kornerup Bang.

”Det er nemlig både komplekst og desuden sådan, at vi alle – individer og virksomheder og stater – er produkter af en klimaintensiv økonomi, hvilket gør, at man som oftest vil få et billede frem af sin egen virksomhed, hvor der er nogle store gaps i forhold til videnskabens krav, og hvor man måske ikke rigtig kan se, at man passer ind i fremtiden. Men der skal man tænke på, at det jo er en lang rejse, så man skal også tillade sig selv, at gøre armbøjningerne et par gange,” afslutter han. 

Til orientering: Eva Harpøth Skjoldborg, som har skrevet denne artikel, har i 10 år også været skribent på Mærsks årlige bæredygtighedsrapport. 

Dansk Standard

Sponseret

Psykisk arbejdsmiljø - introduktion til standarden DS/ISO 45003:2021

Bureau Veritas

Sponseret

Online forum om food waste & loss

Relateret indhold

17.04.2024CSR.dk

Hovedsæde renoveret med 90 procent genbrugsmaterialer

17.04.2024CSR.dk

SBTi’s accept af klimakreditter er tegn på ny klimaøkonomi

16.04.2024Topsoe A/S

Sponseret

Navigating the routes to decarbonized shipping

16.04.2024SUSTAINX ApS

Sponseret

CO2-kreditter: Måske en del af løsningen

16.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Vil du Wake Up ⏰ med os?

15.04.2024CSR.dk

To miljømilliarder til bedre vandmiljø, mere skov og rent drikkevand

15.04.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Key insights: The OECD – OCDE Forum on due diligence in the garment and footwear industry

15.04.2024CSR.dk

85 procent ønsker globalt forbud mod engangsplastik

Jobmarked

Se alle

Etisk Handel Danmark

Rådgiver i bæredygtig udvikling og handel

Vi søger en erfaren rådgiver i bæredygtig udvikling og handel til sekretariatet i Etisk Handel Danmark.

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

04.05.2024

BESTSELLER

SENIOR ENVIRONMENTAL IMPACT SPECIALIST

Are you passionate about making a difference in the apparel and textiles industry by measuring and communicating environmental impacts? At BESTSELLER, we are committed to accelerating our journey towards a more sustainable future for our industry. Join us on this exciting journey!

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

01.05.2024

Etisk Handel Danmark

Rådgiver i bæredygtig udvikling og handel

Vi søger en erfaren rådgiver i bæredygtig udvikling og handel til sekretariatet i Etisk Handel Danmark.

Ansøgningsfrist

04.05.2024

Thygesen Textile Group

Struktureret og analytisk Corporate Responsibility Manager

Thygesen Textile Group søger struktureret og analytisk Corporate Responsibility Manager

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

19.04.2024

Compass Group Danmark A/S

Forretningsanalytiker til nyoprettet stilling i ESG

Brænder du for bæredygtighed, springer nye muligheder i komplekse data frem i dine øjne og vil du have ansvaret for at implementere strategiske nøgleinitiativer på ESG-området? Så er det måske dig vi søger.

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

21.04.2024

Fortum Waste Solutions A/S

Apprentice Warehouse

Vil du være lagerelev hos os? Er der en indkøber gemt i dig med flair for god kundeservice, så læs videre her om en spændende mulighed for dig!

Område

Syddanmark

Ansøgningsfrist

30.04.2024

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Sustainable Business Solutions ApS
Efteruddannelse
Sustainability Management i praksis - Forår 24 i Aarhus

Sustainability Management i praksis er en eksklusiv, konkret og handlingsorienteret uddannelse til dig, der har ansvar for ESG og bæredygtighed. Du får overblik og indblik, der gør dig klar til at sætte mål og eksekvere på dem med det samme.

Dato

16.04.2024

Tid

08:30

Sted

Comwell Aarhus, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C

Klimakurser
Kursus
Klimahandling og klimaregnskab i praksis - onlineforløb i april

Klimakurser er effektiv uddannelse, der giver ledere og medarbejdere de vigtigste kompetencer til at tage ansvar og arbejde med klimahandlinger og klimaregnskab i praksis – så virksomheden lykkes med at honorere klimakravene nu og i fremtiden.

Dato

17.04.2024

Tid

09:00

Sted

Live online (Zoom)

Dansk Industri
Webinar
ESG i Værdikæder - Hvordan kan man arbejde strategisk med ESG?

På dette webinar vil du blive præsenteret for nogle af de erfaringer, der er kommet ud af projektets første fase. På baggrund af disse erfaringer, dykker vi ned i, hvordan SMV’er kan arbejde strategisk med ESG og bæredygtighed.

Dato

18.04.2024

Tid

09:00

Sted

Online

Cognitech A/S
Konference
AI, ESG og den værdiskabende økonomiafdeling

Hvordan kan du bruge AI og digitalisering til at optimere din økonomifunktion, så du bliver en stærkere strategisk samarbejdspartner?

Dato

18.04.2024

Tid

13:00

Sted

Sundkrogsgade 11, 2100 København

HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB
Konference
Bølgeenergi Dagen

Kom med, når vi afholder Bølgeenergi Dagen med fokus på danske bølgeenergiløsninger. Oplev debat om branchens fremtid, og få en introduktion til dens historik. En række teknologier på området vil blive præsenteret gennem oplæg.

Dato

18.04.2024

Tid

14:00

Sted

Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup

Dansk Standard
Kursus
Psykisk arbejdsmiljø – introduktion til standarden DS/ISO 45003:2021

ISO 45003 er en systematisk ramme for hvordan organisationer kan arbejde proaktivt med trivsel og psykisk arbejdsmiljø.

Dato

22.04.2024

Sted

København, Nordhavn