JUC SERVICE ApS

Kursus

Klimasikringsprojekter fra A-Z

Dette kursus om klimasikringsprojekter stiller skarpt på den juridiske ramme, der gælder ved klimasikringsprojekter og giver en dybdegående juridisk indsigt i arbejdet med sådanne projekter.

Kategori

Kursus

Sted

JUC, Axelborg - Vesterbrogade 1620 København V

Start dato

3. november 2025 kl. 09:30

Slut dato

3. november 2025 kl. 16:00

Foto: Adobe

Indhold

Øgede nedbørsmængder, havvandsstigninger og generelt mere ekstreme vejrforhold har store konsekvenser for vores samfund, kyster, byer, boliger og infrastruktur. Det indebærer et øget behov for klimasikringsprojekter, der bl.a. kan sikre håndtering af de øgede vandmængder på en fornuftig måde.
 
Dette kursus om klimasikringsprojekter stiller skarpt på den juridiske ramme, der gælder ved klimasikringsprojekter og giver en dybdegående juridisk indsigt i arbejdet med sådanne projekter. Samtidig kommer underviserne med praktiske eksempler, der er gode at kende i det daglige arbejde med klimasikring. Der inddrages i forbindelse hermed relevant rets- og administrativ praksis. Dette med henblik på, at du får konkrete eksempler på, hvordan reglerne skal fortolkes og forstås.  

Med ovenstående udgangspunkt vil der blive stillet skarpt på følgende typer af projekter:

  • Kystbeskyttelsesprojekter
  • Vandløbsprojekter
  • Klimaprojekter i vejarealer
  • Skybrudsprojekter

Vi ser på rammerne for finansiering af de enkelte projekttyper, herunder i forhold til hvilke dele af udgifterne, der kan afholdes som en del af spildevandsselskabernes opgaver med håndtering af overfladevand, samt i hvilket omfang kommuner og grundejere kan og skal bidrage til finansieringen.Herudover stilles skarpt på tilgrænsende retlige områder af betydning for klimasikring, herunder bl.a. hvorvidt der skal foretages miljøscreening eller miljøvurdering af projektet, ekspropriation og hævd.
 

Du kan læse mere om kurset på JUC's hjemmeside her

Baggrund

Klimasikringsprojekter dækker over mange forskellige typer af projekter, der alle har til hensigt at håndtere konsekvenser af klimapåvirkningen. Det kan f.eks. være kystsikringsprojekter, der sikrer mod oversvømmelser eller erosion. Eller det kan være vandløbsprojekter, hvor vandløb ændres, så de i højere grad kan benyttes til at aflede vand.
 
Reglerne ved klimasikringsprojekter skal findes i forskellige love, og der er flere forskellige klageinstanser, der træffer afgørelser inden for dette område. Ved arbejdet med klimasikringsprojekter er det derfor i retlig henseende nødvendigt at samtænke relevant lovgivning og praksis for at sikre lovlige og juridisk holdbare løsninger.

Finansieringen af klimasikringsprojekter er tilsvarende reguleret af forskellige regelsæt afhængig af projekttypen, og afklaringen af finansieringen kompliceres ofte af, at der er forskellige parter og interesser involveret i projektet.
 

Udbytte

Ved deltagelse på kurset får du et nærmere indblik i den retlige ramme og proces for klimasikringsprojekter samt samspillet med de forskellige regelsæt, der finder anvendelse.
 
På kurset vil du bl.a.:

  • Blive klædt på til at tackle de udfordringer og faldgruber, man typisk møder i forbindelse med klimasikringsprojekter 
  • Få en forståelse af klimatilpasning i vandløb, kystbeskyttelse og skybrudsløsninger samt klimaprojekter i vejarealer
  • Blive fagligt opdateret på forskellige initiativer i kommuner

Målgruppe

Kurset er målrettet ansatte i kommuner, staten og forsyningsselskaber, der arbejder med klimasikringsprojekter, ligesom det også er relevant for rådgivere inden for dette område. 

Materiale

Der udleveres kursusmateriale med relevante domme og lovgivning.

Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.