JUC SERVICE ApS

Kursus

Bæredygtig finansiering

Dette kursus giver en dybdegående gennemgang af bæredygtighedsreguleringen på det finansielle område med relevans for bank, kapitalforvaltere og pensionskasser.

Kategori

Kursus

Sted

JUC, Axelborg - Vesterbrogade 1620 København V

Start dato

3. november 2025 kl. 09:30

Slut dato

3. november 2025 kl. 16:00

Foto: Adobe

Indhold

Dette kursus giver en dybdegående gennemgang af bæredygtighedsreguleringen på det finansielle område med relevans for bank, kapitalforvaltere og pensionskasser.Vi udforsker, hvordan bølgen af EU-regulering på området påvirker rammerne for den finansielle sektor på både investerings- og udlånsområdet. Der vil være fokus på, hvordan disse regler implementeres i praksis, både i forhold til markedsføring af investerings- og pensionsprodukter samt udlånsområdet i bankerne. 

Herudover dykker vi ned i reglerne og praksis om integrationen af ESG- og klimarisici for investeringsprodukter og udlån. Endelig vil vi give inspiration til arbejdet med emner som grøn omstilling, biodiversitet og blended finance.

Emner er bl.a.:

  • CSRD og sammenhængen til de andre regler på bæredygtighedsområdet
  • Håndtering af krav om integration af ESG- og klimarisici på både investeringsområdet og i udlånsporteføljen
  • Seneste markeds- og tilsynspraksis vedrørende Implementering af Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR)
  • Brug af Green Bond Standard til udstedelse af grønne obligationer
  • Finansiering af den grønne omstilling – regulatoriske muligheder, dilemmaer og faldgruber
  • Finanstilsynets forventninger til den finansielle sektor

Baggrund

Kurset om bæredygtig finansiering adresserer de komplekse krav og forventninger, som nye EU-reguleringer stiller til finansielle virksomheder. Med implementeringen af CSRD, SFDR og taksonomiforordningen står sektoren over for et paradigmeskifte, der påvirker både investeringspraksis og risikostyring. Reguleringen kræver dyb integration af bæredygtighedsparametre i compliance- og rapporteringsstrukturer samt en forståelse af de strategiske implikationer for både kunder og investorer.

Med en baggrund som chef for bæredygtighed i Finanstilsynet, Head of Sustainability Compliance i Danske Bank samt erfaring fra rådgivning gennem Envira ApS, bringer Theodor Christensen unik indsigt i, hvordan finansielle aktører kan navigere i det komplekse regulatoriske landskab og opbygge robuste og værdiskabende bæredygtighedsløsninger.

Du kan læse mere om kurset på JUC's hjemmeside her

Udbytte

Du får en omfattende forståelse af bæredygtighedsreguleringens krav og deres implementering samt dyb forståelse for Finanstilsynets arbejde på bæredygtighedsområdet.

Kurset giver værktøjer til at:

  • Analysere og anvende reguleringerne, som fx SFDR, CSRD og taksonomiforordningen
  • Identificere og håndtere bæredygtighedsrisici i investerings- og udlånsporteføljer samt udføre due diligence
  • Opbygge og evaluere compliance-strukturer, der lever op til både juridiske og operationelle krav for bæredygtighed
  • Navigere i de strategiske overvejelser og risici forbundet med bæredygtig finansiering, herunder forebyggelse af greenwashing og implementering af robust ESG-integration

Desuden vil der være en opdatering på seneste tilsynspraksis fra Finanstilsynet, ligesom vi vil se på de praktiske implikationer af tilsynets forventninger til markedet og fremadrettede trends i tilsynets arbejde.

Målgruppe

Kurset er designet til professionelle i den finansielle sektor, der arbejder med bæredygtighed, compliance, risikostyring eller investeringsstrategier. Det er særligt relevant for bæredygtighedsmedarbejdere, compliance officers, risikomanagere, samt ledere og beslutningstagere inden for bank, kapitalforvaltning og pensionsselskaber.Der stilles ingen krav om forudgående kendskab til området.

Materiale

Du får adgang til relevant kursusmateriale herunder præsentationen gennem JUC's online materialeportal.

Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater. 

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.