Kasserede DFD-kitler bliver til nye uniformer hos BIG BIO Nordhavn

BIG BIO slår netop nu dørene på for en ny biograf i Københavns Nordhavn, der har en erklæret vision om at være Købehavns nye bæredygtige bydel. Dette har også biografen taget til sig, bl.a. ved at genanvende kasserede kitler til nye uniformer.

Teamet i BIG BIO, Morten Hedegaard, Marie Engberg, Henrik Obel og Louise Obel - foto: Pernille Ringsing.

En ny og bæredygtig bygning er skudt op i Københavns Nordhavn. BIG BIO Nordhavn satser målrettet på en række klimavenlige initiativer. Selve biografen er bæredygtig bygget, og meget af interiøret har også et bæredygtigt præg, bl.a. kan gæsterne indtage popcorn og sodavand af 100 % komposterbar emballage, og også personalets uniformering er lavet af genanvendte materialer.

Uniformerne har haft et tidligere liv som kitler til industrien. De er doneret af DFD, fordi kunderne ikke længere har kunnet bruge dem. Så i stedet for af kassere kitlerne som affald, er de nu genopstået i et nyt design. BIG BIO har selv designet de upcyclede kitler, som har undergået en transformation på en socialøkonomisk systue hos Huset Venture.

Meget mere end en biograf
Det er ægteparret Louise og Henrik Obel, der står bag BIG BIO Nordhavn, og for dem er luksus den nye standard. Men biografen skal også være et stærkt værdibaseret samlingssted, hvor publikum kan gå hen og få en positiv oplevelse ud over den komfort, biografen i forvejen tilbyder.

Henrik Obel siger i den sammenhæng:  

”Da vi åbnede BIG BIO i Herlev for fire år siden, havde vi fokus på at optimere komforten for vores gæster. Samme komfort kommer vi til at tilbyde vores biografgæster hos BIG BIO i Nordhavn. Men det er også vigtigt for os at have et stærkt fokus på bæredygtighed og rummelighed over for andre mennesker. Vi bilder os ikke ind, at vi er perfekte. Men vi har fokus på at tage bæredygtige og etisk forsvarlige valg, hvor det er muligt, og vi tror på at gøre tingene ordentligt. Derfor har vi vendt og drejet hver en sten i vores værdikæde og taget stilling og ansvar dér, hvor vi har kunnet gøre en forskel. For os er det ikke nok at være en luksusbiograf. Vi har stor fokus på både klima og menneskelig omtanke, og ønsker at være en biograf for alle”.

Bæredygtighedsekspert med som rådgiver
I udviklingen af de bæredygtige initiativer i biografen, er bæredygtighedsekspert Marie Engberg kommet med ombord som rådgiver. Hun er forkvinde for Nordhavns handelsforening og ejer af YUME.
 
Hun har også været inde over de blå kitler som personalet i biograferne bærer. Og grunden til at valget er faldet på kitler som personalebeklædning er, at alle BIG BIOs medarbejdere har lov til at være sig selv, når de går på arbejde. De bæredygtige genbrugskitler understøtter dette fokus, da personalet let kan bære dem uden på deres eget tøj.
 

18.06.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Textilia Rønne er første og eneste virksomhed med Svanemærket på Bornholm

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Derfor skal I vælge en professionel samarbejdspartner til vask og håndtering af jeres tekstiler

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk

24.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Vaskeri i Aalborg hjælper tidligere kriminelle ind på arbejdsmarkedet

18.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Textilia sætter bæredygtighed øverst på dagsordenen

20.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Aalborg Universitetshospital gør op med engangsforbruget: Dropper engangstermojakker af plastik