Derfor skal I vælge en professionel samarbejdspartner til vask og håndtering af jeres tekstiler
Både danske og udenlandske gæster efterspørger i stigende grad overnatning med omtanke for miljøet. Det stiller ikke blot krav til valget af råvarer i restauranten, men også til jeres valg, håndtering og forbrug af tekstiler. Derfor kan det være en god idé at alliere sig med en professionel samarbejdspartner, der kan stå for indkøb, vask og håndtering af jeres tekstiler.
19,1 millioner. Så mange overnatninger havde de danske hoteller tilsammen i 2023. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Og med de mange overnatninger følger helt naturligt et stort tekstilforbrug, der i sagens natur er belastende for miljøet.
Faktisk er tekstilproduktionen blandt de mest forurenende industrier, og netop derfor er det afgørende, at I træffer ansvarlige valg, når det gælder beklædning og andre tekstiler til den daglige hoteldrift.
Men hvordan gør I så bedst muligt det? Det gør I blandt andet ved at vælge tekstilløsninger, der bidrager positivt og tager del i den cirkulære økonomi – og netop dét gør i automatisk ved at vælge en vaske- og lejeløsning fra Textilia.
Læs med i artiklen her og bliv klogere på fordelene ved en professionel og cirkulær vaske- og lejeløsning af tekstiler – og hvorfor det ikke kan svare sig at indkøbe og vaske dem selv.
1. Slip for besværet med indkøb af tekstiler
Når I skal investere i nye tekstiler, er der mange ting, I skal tage højde for. Det er nemlig ikke en selvfølge, at tekstilerne er produceret på ansvarlig vis, og det kræver derfor, at I stiller jer kritiske og bruger tid på at finde de rette leverandører.
Heldigvis kan I slippe for besværet med en vaske- og lejeløsning fra Textilia.
Her står vi nemlig for indkøb af ansvarligt producerede tekstiler, og derudover slipper I for at skulle ”lægge ud” for den samlede investering i jeres tekstilløsninger. Hos os betaler I blot en månedlig pris, der følger jeres behov, og så sørger vi for resten – herunder alt lige fra afhentning, vask og levering af tekstilerne.
2. Fleksible løsninger og et dedikeret serviceteam
Ikke et hotel er ens, og derfor skræddersyr vi vores tekstilløsninger ud fra jeres ønsker og behov. Alle vores konsulenter har et indgående kendskab til hotelbranchen, og I kan derfor forvente kompetent rådgivning om, hvilke løsninger der passer bedst til netop jer – herunder også sparring på beholdning, valg af materialer mv.
Vores unikke servicekoncept sikrer desuden, at I altid bliver serviceret af et fast team, der kender jeres virksomhed godt. Hos os har alle kunder nemlig et dedikeret serviceteam, der har til formål at sikre et højt serviceniveau og som hurtigt kan reagere, hvis der opstår behov for hjælp eller tilpasninger.
3. Certificeret og svanemærket vaskeservice
Alle gæster - også allergikere - skal kunne sove godt, når de holder ferie. Derfor er alle vores hotel- og restaurationsvaskerier er svanemærkede, hvilket sikrer, at jeres gæster og medarbejdere ikke udsættes for skadelig kemi og allergifremkaldende stoffer.
Svanemærket stiller desuden krav til vores energi- og ressourceprocesser, og vi arbejder derfor konstant på at forbedre vores vaskeproces til glæde og gavn for jer og miljøet.
4. Gennem korrekt håndtering sikrer vi tekstilerne lang levetid
Masser af vand, kemikalier og udvinding af naturens ressourcer. Når der bliver produceret nye tekstiler, er det ikke uden betydning for klimaet. Derfor er det også afgørende, at I udnytter dem bedst muligt – blandt ved at sikre, at de bliver vasket og håndteret korrekt.
Korrekt vask og håndtering af tekstilerne har nemlig stor betydning for deres holdbarhed og dermed også, hvor ofte I har brug for at skifte jeres tekstilløsninger ud.
I Textilia har vi mere end 50 års erfaring med vask og håndtering af tekstiler, og I kan derfor trygt overlade opgaven til os. Som en del af vores løsning står vi desuden også for reparation af tekstilerne, og på den måde sikrer vi, at mindre huller eller syninger ikke skal være skyld i, at de bliver kasseret.
5. Logistik og sporbarhed mindsker spild
Det er ikke kun vaskeprocessen, der har indflydelse på jeres tekstilers levetid, og hvorvidt de bliver udnyttet maksimalt. Jeres evne til at holde styr på mængden og tilstanden af dem er nemlig mindst lige så vigtig, og derudover har logistikken også stor betydning for, hvor gnidningsfri dagligdagen forløber for jeres medarbejdere.
Den interne logistikstyring af tekstiler kan dog være en både tidskrævende og kompleks opgave, og derfor kan det være en fordel at lade en professionel samarbejdspartner som Textilia stå for det, så jeres medarbejdere får mere tid til kerneopgaven.
Som et led i vores vaske- og lejeløsning benytter vi os af digitale værktøjer som chipstyring, scanneløsninger og en kundeportal til forbrugsstyring, der giver jer overblik over tekstilernes aktivitet og levetid. Herved sikrer vi, at de ikke blot forsvinder hen, men i stedet er i konstant cirkulation, og at I altid har rene tekstiler til rådighed.
6. Data og dokumentation på jeres løsninger
CO-data er allerede en valuta, også i hotelbranchen, hvor det at være i besiddelse af korrekt data på klimaaftrykket skaber et bedre beslutningsgrundlag til at kunne træffe de grønnere valg. Det gælder også CO2-data forbundet med jeres tekstilforbrug.
Heldigvis er der endnu en gang hjælp at hente, hvis I har en vaske- og lejeløsning hos os.
I Textilia tilbyder vi jer nemlig data og dokumentation på jeres løsninger, så I på let og elegant vis kan inkorporere det i jeres klimaregnskab.
7. Vi giver de kasserede tekstiler nyt liv
Uanset hvor godt I passer på jeres tekstiler, holder de ikke for evigt. Står I selv for indkøb og vask af jeres tekstiler, skal I derfor også tage stilling til, hvad I stiller op med dem, når de ikke længere kan bruges til deres oprindelige formål.
Med en vaske- og lejeløsning hos Textilia kan I spare jer selv for besværet.
I Textilia vasker og udlejer vi tekstiler med ambitionen om, at intet brugbart skal kasseres. Derfor har vi siden 2019 givet nyt liv til vores kasserede tekstiler gennem konceptet Textilia upcy.
I dag bliver duge eksempelvis til servietter, lagner til skjorter og sådan kunne vi blive ved. Alt sammen løsninger, der kan cirkulere rundt ude hos jer på ny – og som tilmed kan tage jeres image et nyk i en grønnere retning. Foreløbige beregninger viser nemlig, at udledningerne forbundet med produktionen af tekstilløsninger kan reduceres med op til 77,5 %*, når man vælger Textilia upcy frem for de konventionelle af slagsen**.
Ved at vælge løsninger fra vores Textilia upcy-kollektion tager I således helt naturligt del i den cirkulære økonomi og bidrager til, at vi kan udnytte eksisterende ressourcer maksimalt og samtidig minimere behovet for at udvinde nyt.
*Tallet er baseret på et gennemsnit af flere produktsammenligninger.
** Beregningerne læner sig op ad ISO 14040/44-standarderne og anvender systemmodellen Cut-off. Beregningerne er cradle-to-gate. Beregningerne er valideret af eksterne fagkonsulenter.
Skal vi hjælpe jer?
Er I interesserede i at høre mere om vores vaske- og lejeløsninger? Så tager vi hellere end gerne en uforpligtende snak med jer. Læs også mere om vores løsninger på textilia.dk.