MäRK

Morgenmøde

KAN VI KOMMUNIKERE OS TIL FORANDRING?

Vi vil gerne handle ansvarligt. Men i praksis spænder travlhed, vaner, systemer og frygt ofte ben for det, vi egentlig vil. I denne samtalesalon sætter vi lys på kløften mellem vilje og virkelighed og undersøger, hvad der skal til for at bygge bro. Vi skifter fokus fra individets ansvar til fællesskabets styrke og ser på de psykologiske og strukturelle barrierer, der former vores adfærd og hvordan vi kan forstå dem med både ærlighed og empati.

Kategori

Morgenmøde

Sted

Thoravej 29, 2400 København NV

Start dato

30. september 2025 kl. 08:30

Slut dato

30. september 2025 kl. 10:30

Foto: Mette Lehmann

Vi har særligt blik for virksomhedsperspektivet: Hvordan bliver det tryggere at kommunikere om ansvar og bæredygtighed – også når rejsen er uperfekt? Hvordan finder vi et sprog, der rummer kompleksitet og tvivl, men samtidig skaber retning og relation?

Vi undersøger, hvad der ligger på den anden side af greenwashing, og hvorfor det er afgørende, at virksomheder tør bidrage til samfundsløsninger og tale ærligt om, hvad de er i gang med. Vi  dykker ned i, hvordan virksomheder kan kommunikere, så det bliver lettere for forbrugerne at handle i tråd med deres værdier – uden at vække skyld eller skabe afstand.

Hvordan tydelig og ærlig formidling kan styrke tillid og skabe forbindelse, snarere end forvirring eller forbehold. Hvordan virksomhedens ord og handlinger kan hænge bedre sammen – så kommunikationen opleves troværdig og meningsfuld.

Vi bringer også medarbejderperspektivet i spil: Hvordan hænger virksomhedens værdier sammen med medarbejdernes oplevelse af mening og engagement? Hvordan kan kommunikationen skabe stolthed og tilhørsforhold – så medarbejderne kan se sig selv i det, virksomheden står for og formidler?

I panelet møder du stemmer med indsigt og engagement

Rikke Harbo Trikker, Kommunikationsdirektør i Andel og en skarp stemme i debatten om troværdig markedsføring. Hun peger på, hvordan marketing former narrativer, der påvirker adfærd og skaber kulturelle normer – og at branchen må blive langt mere bevidste om det ansvar.

Solveig Roepstorff, Klimapsykolog, som sætter fokus på, hvordan vi håndterer de følelsesmæssige og mentale barrierer – og hvordan fællesskaber er essentielle for den grønne omstilling.

Stine Bardeleben Helles, Forperson i Klimabevægelsen i Danmark. Stine har i mange år været en tydelig stemme i den folkelige klimakamp, hvor hun særligt interesserer sig for at synliggøre modsætningen mellem skåltaler og reel handling, både på det politiske niveau og i erhvervslivet. Initiativtager til Danmarks første klimaretssag om greenwashing i markedsføringen af Danish Crowns såkaldte ’Klimakontrollerede grise’.

Ariel Storm Lokzinsky, Medstifter af Den Grønne Ungdomsbevægelse og arbejder i dag som engagementsleder i Klimabevægelsen. Ariel udgav tidligere på året bogen Reklamemagt og er en tydelig stemme i debatten om reklamebranchens ansvar og potentiale for at støtte reel forandring.

Flemming Møldrup, Partner og rådgiver i Märk og arbejder med virksomheder, der vil tage deres grønne omstilling alvorligt – også i kommunikationen. Flemming har særlig fokus på at finde den ærlige og mærkbare fortælling og oversætte komplekse bæredygtighedsstrategier til troværdig og engagerende kommunikation.

Rina Ronja Kari, Marketing- og kommunikationschef i Miljømærkning Danmark, deler sin indsigt i danskernes holdninger til bæredygtighed og vores villighed til at handle – og hvordan man omsætter det til troværdig kommunikation.

…..

Hvad får du med dig?

  • Indsigt i, hvordan I kan kommunikere uden at vække skyld og skam – og i stedet skabe genkendelse og engagement.
  • Inspiration til, hvordan I kan rumme forskellighed og tvivl i jeres kommunikation – uden at udvande jeres værdier.
  • Greb til at bygge bro mellem virksomhedens intentioner og omverdenens forventninger.
  • Konkrete idéer til, hvordan du og dine kolleger kan starte samtalerne om ansvar og værdier i egen organisation – med både mod og medmenneskelighed.
  • Forståelse for, hvordan øget bevidsthed, sociale normer og fællesskaber kan styrke jeres kommunikation indefra.

Hvem er det for?

  • Denne samtalesalon er for dig, der arbejder med kommunikation, marketing eller bæredygtighed – og som ønsker at bruge din faglighed til at gøre en reel forskel.
  • For dig, der vil skabe ærlig, modig og meningsfuld formidling i en kompleks virkelighed.
  • Og for dig, der savner et fællesskab, hvor tvivl, erfaringer og nye veje kan deles åbent.

Praktisk info

Denne samtalesalon er tilrettelagt af Märk, Solveig Roepstorff og Klimabevægelsen.

Seneste tilmelding: 22. september 2025

Ved spørgsmål, kontakt: Nicoline Olesen, E-mail: nicoline@maerkcph.dk, Tel: +45 40 85 81 54, www.maerkcph.dk

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.