Seminar
Hybrid-Seminar: Hvordan kan den fremme den cirkulære omstilling i byggebranchen?
Den nye byggevareforordning trådte i kraft den 7. januar 2025 og vil få fuld anvendelse frem mod 8. januar 2026. Forordningen fastlægger harmoniserede EU-regler for byggevarer. Hensigten er, at den skal fremme byggevarers frie bevægelighed på markedet, reducere den administrative byrde (gennem digitale løsninger) og sikre, at byggevarer er i overensstemmelse med principperne for cirkulær økonomi og nye byggeteknologier.
Forordningen skal lette vedtagelsen af nye standarder og hvis standardiseringsprocessen trækker for meget ud, så kan Kommissionen – under visse betingelser – selv vedtage harmoniserede tekniske specifikationer i gennemførelsesretsakter.
Desuden fastlægger forordningen et digitalt pas-system for byggevarer, svarende til det foreslåede i forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter. For at brugere af byggevarer kan træffe informerede valg, skal de være tilstrækkeligt oplyst om produkternes miljømæssige ydeevne, deres overensstemmelse med miljøkrav og graden af opfyldelse af producentens miljøforpligtelser.
For at fremme anvendelsen af bæredygtige byggevarer, er der vedtaget et nyt krav om at medlemsstaternes offentlige indkøbspraksis skal overholde obligatoriske minimumskrav til miljømæssig bæredygtighed for byggevarer, som vil blive fastlagt i delegerede retsakter.
På dette seminar, der afholdes i samarbejde med Bygherreforeningen, ser vi på indholdet af den nye forordning og hvilken betydning den vil få for den cirkulære omstilling af byggebranchen.
Europa-Kommissionen holdt en konference om den nye byggevareforordning den 30. oktober 2024, hvor det er muligt at se præsentationer og et livestream.
Program med forbehold for enkelte ændringer.