Høje hygiejnestandarder hos Feriepartner Henne Strand og Henne Strand Camping
Kombinationen af rekord mange feriegæster og coronapandemi førte til et øget fokus på rengøring og hygiejne i Henne Strand. Med rengøringssystemet Viima fra DFD er det blevet nemt at reducere bakterier og vira – kun ved brug af vand.
Mange danskerne valgte at holde ferien herhjemme i 2020, og selvom restriktionerne på daværende tidspunkt var løsnet lidt, var coronapandemien ikke glemt. Hygiejnen kom i fokus på en helt ny måde, og hos Feriepartner Henne Strand og Henne Strand Camping valgte de da også at forstærke rengøringsindsatsen.
Indehaver Peder Schau Kristensen forklarer:
- Vores førsteprioritet er at sikre vores gæster et rart og behageligt ferieophold. Og her spiller rengøring og hygiejne en vigtig rolle. Pga. coronavirussen valgte vi at forstærke vores rengøringsindsats. Og valget er faldet på rengøringssystemet Viima, som kan fremvise en dokumenteret effekt på en høj rengøringskvalitet.
Forstærket rengøringsindsats sikrer et godt slutprodukt
Det er altid vigtigt, at gæsterne får et godt slutprodukt. De gode ferieminder har de bedste vilkår i et rent sommerhus. Og dette hjælper Viima med at sikre. Rengøringsløsningen er oprindeligt udviklet til de mest hygiejnekritiske miljøer, herunder lægemiddelproducenter og hospitaler.
Test viser, at Viima er i stand til at reducere bakterier og virus alene med vand. Dette bekræftes af kundechef Bjarne Ramsdahl fra DFD Viima:
- Vi har netop fået lavet nye uvildige tests fra Teknologisk Institut, som bekræfter, at Viima også er i stand til at reducere virus på non-porøse overflader. Og det er ved brug af kun vand, så det gør rengøringssystemet yderst anvendeligt i en omskiftelig hverdag. Dokumentationen er på plads, og det betyder meget for vores kunder – særligt i denne tid.
Viima: Rengøring uden kemi og reducering af arbejdsbelastningen
Også rengøringsassistenterne mærker, at rengøringen er blevet lettere. Der er ingen tunge løfte af spande med vand og ingen hårde vrid af klude og mopper. Med Viima kræver et besøg i et feriehus i princippet blot en moppe, klude og en spand. Og denne sideeffekt er med til at reducere arbejdsbelastningen med 35 %.
- Vores store fokus på rengøring og hygiejne er en af grundene til, vi har valgt Viima. Men en anden stor fordel er, at vi kan gøre rent uden brug af kemi, og vi sparer tid, energi og penge på, at vi ikke selv skal håndtere vask og rengøring af klude og mopper. Det giver samlet set et rigtig godt slutprodukt for os, herunder også det markedsføringsmæssige i, at vi kan fortælle kunden, slutbrugeren, at det er bæredygtig rengøring, vi tilbyder vores gæster. Det er et supergodt signal at sende, slutter Peder af.
Feriepartner Henne Strand og Henne Strand Camping modtager klude og mopper i en frekvens, der nøje er afstemt med det løbende behov. De har derfor kunnet frigive lagerplads til opbevaring af andet end rengøringsartikler. Disse bliver blot bestilt fra uge til uge.
Læs mere om Viimas dokumenterede effekt og se, hvordan Viima fungerer i praksis hos Feriepartner Henne Strand her.