GROHE opnår certificering som en af danmarks bedste arbejdspladser
En værdsat arbejdsindsats, et godt forhold til kollegaerne, og en følelse af at arbejde sammen mod et fælles mål, er alle tre grunde til, at sanitetsvirksomheden GROHE for tredje år i streg er blevet certificeret som ”a Great Place to Work”.
Arbejdsglæden skal være i top, for at en virksomhed kan få sit navn på Great Place to Works liste over de bedste arbejdspladser i Danmark, og at arbejdsglæde findes hos GROHE, kan deres medarbejdere skrive under på.
Gennem blandt andet omfattende spørgeskemaer, uafhængige analyser og personlige interviews med ledelsen rangerer konsulentvirksomheden Great Place to Work små, mellemstore og store firmaer på lister over de bedste arbejdspladser.
”Vi er meget stolte af endnu en gang at blive certificeret som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Hos GROHE er vores medarbejdere vores vigtigste aktiv, og derfor betyder det rigtig meget, at folk er stolte af at arbejde her, at de har et godt forhold til deres kollegaer og at de føler deres arbejdsindsats bliver værdsat,” siger General Manager hos GROHE Peter Juul. ”At medarbejderne er passionerede og positive, er med til at skabe en kultur, hvor vi arbejder sammen som ét team, hvilket både er vigtigt og noget vi er rigtig stolte af,” fortsætter han.
I år scorede GROHE flest point i kategorierne:
- Stolthed
- Kammeratskab
- Retfærdighed
Det betyder, at medarbejderne hos GROHE er stolte af deres arbejdsplads, deres kollegaer og både deres fælles og individuelle indsats. De føler sig som ét samlet team, føler sig velkomne og en GROHE-medarbejder føler sig retfærdig behandlet lige meget alder eller køn og føler at alles anstrengelser bliver anerkendt.
Den 12. november vil det blive annonceret hvilke virksomheder, der har klaret sig til top-50 over de bedste arbejdspladser. GROHE blev i 2018 placeret på 24. plads, hvilket er en forbedring sammenlignet med en 30. plads i 2017. Derfor er håbet, at de igen i år, vil nå en topplacering.
Om prisen
Overrækkelsen af prisen ”Danmarks Bedste Arbejdspladser” foregår den 12. november i Cirkusbygningen i København. Bag prisen står Great Place to Work, som blev etableret i 2001, som den danske afdeling af den globale konsulent- og analysevirksomhed, Great Place to Work Inc., der har kontorer i 48 lande verden over.