Gadelyset i Randers producerer egen strøm

I Kronjylland er de i gang med et forsøgsprojekt, hvor gadelyssystemer skal være drevet af solenergi. Gevinsten er vedvarende energi som en del af bymiljøet og en indtægtskilde, der opvejer udgifterne til elektricitet.

Gadelamperne ved Randers Regnskov demonstrerer, at CO2-neutral gadebelysning er muligt og fordelagtigt..

07.10.2011

CSR.dk

I Randers har energiselskabet Verdo fået en idé om at forsyne lysmaster med solceller, så gadelamper kan producere strøm. Foreløbig er der blevet opsat to solcellemaster på gaden ved Randers Regnskov. Deres lave energiforbrug er medvirkende til, at gadelamperne på årsbasis forbruger mindre strøm, end de selv producerer.

”Vi igangsatte projektet, fordi vi synes, kombinationen af design og udvikling af mange forskellige teknologier - altså både master, solceller og LED, var meget interessant. Vi har en ambition om at være i front inden for miljø, klima og udendørs-belysning, så at gå foran med et forsøgsprojekt var oplagt,” forklarer Nils Ole Schiønning, overmontør hos Verdo.

Armaturerne forsynes med energieffektive LED-lyskilder, der bruger mindre energi. Gadelamperne er koblet på el-nettet, og det har den fordel, at solcellernes produktion af elektricitet sendes direkte ud på nettet og kan videresælges til el-selskabet. En solcellemast sparer miljøet for 218 kilo CO2 om året, og det går godt i spænd med, at Randers Kommune vil være synlige medspillere i kampen for at få nedbragt CO2-udslippet.

” Da Verdo kontaktede mig med idéen, kunne jeg sagtens se potentialet. Smukt designede lygtepæle, som omdanner solens stråler til elektricitet om dagen og oplyser og udsmykker gaden ved Randers Regnskov med energieffektive virkemidler om aftenen, var en indlysende god idé,” siger Martin Højholdt, bygningskonstruktør hos Veje og Trafik ved Randers Kommune.

Ud over de to bæredygtige lysmaster ved Randers Regnskov, er der også blevet opsat to lignende solcellemaster i Syddjurs Kommune ved Ebeltoft Skudehavn.

- OWG

Vestforbrænding

Sponseret

Vi går i dybden med CO2

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

17.06.2025CSR.dk

Danmark har 20 år til at blive klimaneutral

17.06.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Nyt nordisk program skal klæde virksomheder på til videnskabsbaserede klimamål

16.06.2025Vestforbrænding

Sponseret

Vi går i dybden med CO2

13.06.2025CSR.dk

Grønnere telefoner på vej med nye EU-regler

10.06.2025CSR.dk

Nyt center skal hjælpe virksomheder med at forvandle slidte produkter til ny forretning

09.06.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Middelfart Erhverv inviterede til digital Klimakamp

06.06.2025Brdr. Dahl A/S

Sponseret

Brødrene Dahl sætter CO2-tal på 70.000 varer

05.06.2025CSR.dk

Regningen stiger: Klimaskader har allerede kostet samfundet milliarder

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle