Fra alle os til alle jer

Hvis jeg var miljøminister, så ville mit overordnede pejlemærke være kontrakten mellem generationerne, som er en væsentlig del af den konservative identitet. Generationskontrakten forpligter os til at videregive et samfund i en endnu bedre stand til vore børn og børnebørn end det samfund, vi selv har modtaget fra vore forfædre.

For at leve op til ambitionen om at sikre et renere og grønnere Danmark til glæde for de kommende generationer ville jeg som det første lave en samlet naturplan for Danmark, der både kvalitativt og kvantitativt sikrede mere natur år efter år.

Mere natur
Vi skal hvert år udvide arealet med skov, åbne naturarealer, enge og lavvandede søer, så vi beskytter naturen og forbedrer levevilkårene for de danske dyrearter. Og vi skal sikre en beskyttelse af vandmiljøet, så der både på kort og på langt sigt er adgang til rent drikkevand, til friluftsoplevelser ved og på vandet og til gode bademuligheder ved kyster og søer.

Vi skal sikre os, at landet udvikler sig i endnu grønnere retning, hvor der passes godt på vandmiljø og naturområder, og hvor beskyttelsen bliver forbedret år for år.

De danske naturområder skal hænge bedre sammen. Det skal bl.a. opnås gennem flere korridorer mellem forskellige naturområder. Det skaber bedre betingelser for flora og fauna, og er dermed til gavn for biodiversiteten.

Samtidig ved vi, at det trækker flere mennesker ud i naturen, når natur og skov ligger tæt på, hvor mennesker bor, og når det er let at komme til dem. Derfor vil vi også skabe mere bynær natur – herunder mere skov i tilknytning til vores byer.

Landbruget skal bidrage
En anden væsentlig prioritet ville være at sikre en bedre sammenhæng og planlægning af de arealer, der anvendes til erhvervsmæssige formål, og de arealer, der beskyttes som naturområder. Dette gælder ikke mindst i forhold til landbrugserhvervet, hvor der er behov for at tænke nye og mere intelligente sammenhænge, så vi både styrker naturen og erhvervet.

En række natur- og landbrugspolitiske planer skal evalueres til efteråret. Det gælder blandt andet pesticidplan, vandmiljøplan, EU’s landbrugsstøtte etc. Endvidere lægger EU kommissionen op til, at Danmark skal reducere CO2-udslippet med 20 procent i de såkaldt ”ikke-kvotebelagte” sektorer, hvilket er transportsektoren, husholdningerne og landbruget. Det vil betyde, at landbruget kommer til at bidrage markant til løsninger, der kan imødekomme klimaudfordringen. Med alle disse vigtige opgaver, der venter, mener jeg, det er klogt og hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en samlet handlingsplan for dansk landbrug.

Landbruget spiller en væsentlig rolle for væksten og udviklingen i det danske samfund. Landbruget skal være et selvbærende erhverv, og landbrugets regulering skal forenkles og moderniseres.
Vi skal styrke innovationen i dansk landbrug ved at fremme nye og kreative løsninger. Vi skal styrke naturen samtidig med, at landbruget får mulighed for at udøve sit erhverv på en hensigtsmæssig måde. Det kræver et samspil, hvor bedre planlægning, styring og udbredelse af nye miljøvenlige teknologier forener de forskellige interesser.

Ny miljøteknologi
Netop udvikling af nye miljøteknologier er et område, som jeg også ville sætte særlig fokus på. Ny teknologi er løsningen på mange af de udfordringer, som vi kontinuerligt står over for på miljøområdet. Det gælder bl.a. i bestræbelserne på at begrænse luftforureningen som er en af de store udfordringer lige nu.

Ved at anvende nye miljørigtige brændsler som brint, el og bæredygtig bioethanol kan vi skabe god forretning samtidig med, at vi skåner naturen. På samme måde kan man nævne elektronisk ukrudtsbekæmpelse, der kan bidrage til at nedbringe pesticidforbruget eller øget anvendelse af

biogas og biomasse, der dels øger andelen af vedvarende energi og løser nogle af affaldsproblemerne i landbruget. Faktum er, at en øget investering i miljøteknologi vil skabe mere vækst i kraft af øget eksport, løse miljøproblemer, bidrage til nedbringelse af CO2 og styrke erhvervslivet, og dermed samfundet.

Klimaudfordringen og energiaftalen
Jeg finder det også helt naturligt at bringe den store globale klimaudfordring i fokus. Den er igen er et konkret eksempel på et område, hvor den konservative generationskontrakt bliver nærværende. Hvad, der på langt sigt bliver afgørende for klimaet, er fremtidens menneskeskabte drivhusgasudslip og i hvor høj grad, der fortsat kan skabes øget velfærd for hele jordens befolkning, uden at der opbygges globale miljøproblemer som en uønsket sideeffekt. Her kan Danmark bruges som et godt eksempel. I løbet af de seneste 25 år er Danmarks økonomi vokset med omkring 75 procent samtidig med, at energiforbruget har været stort set konstant. Jeg vil bygge videre på den danske model.

Jeg ønsker derfor mere vedvarende energi. Andelen af vedvarende energi bør fordobles til minimum 30 procent inden 2025. Regeringen indgik med samme ønske en bred energiaftale den 21. februar 2008. Aftalen sikrer blandt andet bedre vilkår for vindmøller og anden vedvarende energi som biomasse og biogas. Vedvarende energi i 2011 skal dække 20 procent af Danmarks energiforbrug.

Tilskuddene til vindmøller, biogas og biomasse hæves. Aldrig har det danske samfund udbygget så meget med vedvarende energi, som vi gør i disse år. De kommende år vil vi udvide massivt med vindkraft i Danmark, især på havet, og dette spor skal følges op, når vi i 2011-12 skal indgå en ny energiaftale i Danmark.

Med den nuværende energiaftale går Danmark forrest med en offensiv indsats. Vi trækker på en lang række teknologier: Vindmøller, elbiler og varmepumper. Vi stiller nye krav til kraftværker og elselskaber. Overalt skal der sættes ind. Det skal gennemsyre hele vores samfund: Fra måden, vi bygger huse på, hvordan vi oplyser vores hjem, hvor varmen i radiatoren kommer fra, til om bilen kører på vindmøllestrøm eller gammeldags benzin.

Virksomheders og borgeres ansvar
Hvis jeg var miljøminister, ville jeg føle et stort ansvar for at betone vigtigheden af, at den enkelte borger eller virksomhed påtog sig et personligt ansvar for at bidrage til at løse klimaudfordringen og til at tage hensyn til miljøet i hverdagen. Miljøpolitik er værdipolitik, hvor hensynet til de kommende generationer er det altoverskyggende. Derfor er den indsats, vi gør nu, en indsats, som gør en forskel for vore børn og børnebørns fremtid. Vi kommer til at stå til ansvar for den verden, som de skal leve i.

Jeg ville skamme mig, hvis min datter om 30 år undrende spørger mig: ”Far hvorfor gjorde I ikke mere for at imødekomme de globale klimaforandringer, dengang I havde muligheden for det, og det ikke var for sent. Eller hvis hun spurgte: ”Far, hvorfor gav i køb på vores natur dengang I havde muligheden for at bevare den. Så mit omdrejningspunkt, hvis jeg var miljøminister, ville være, at arbejde på løsninger, der bevarer og udvikler den danske natur år for år, og iværksætte initiativer der effektivt vil begrænse de skader, som de globale klimaforandringer vil kunne påføre os og de kommende generationer.