Fra affaldsbehandling til ressourcestyring

Af Kristina Øby Pedersen

Energi- og råvarepriser sætter nye rekorder. Årsagen er øget efterspørgsel og en voksende konkurrence om begrænsede ressourcer. Samtidig tvinger klimaforandringerne os til at sætte fuldt tryk på bestræbelserne for at nedbringe vores CO2-udslip. Behovet for vedvarende energi skaber en øget konkurrence mellem udnyttelse af råvarer til henholdsvis fremstillings- og energiformål. Det gælder blandt andet for træ, som er en primær ressource ved fremstilling af papir og samtidig bruges som energikilde. Til begge formål er vi altså tvunget til at finde alternativer til primære råstoffer. Dermed kommer affaldet til ære og værdighed.

Kortlægning af affaldsstrømme
Formålet med et igangværende EU-projekt er at foretage en gennemgribende kortlægning af den skæbne, der bliver forskellige former for affald til del. Opgaven gennemføres i praksis i et samarbejde mellem Prognos AG (Europäisches Zentrum für Wirtschaftsforschung und Strategieberatung) og ”The Institute for Environmental Research” ved universitetet i Dortmund. Project manager er Dr. Bärbel Birnstengel, som præsenterer de vigtigste resultater af kortlægningen. Resultaterne af det hidtidige arbejde kan læses i ”European Atlas of Secondary Raw Material”. Bärbel Birnstengel har konstateret en holdningsændring til affaldet.”I et vist omfang er vores syn på affald stadig negativt. Det opfattes som snavset og stinkende og som en trussel mod både miljøet og menneskers helbred. Indtil nu har hovedspørgsmålet været, hvordan vi slipper af med det. Men vi er ikke længere i en situation, hvor vi kan tillade os blot at afskrive affaldet. Det rummer et stort potentiale som både råstof og energikilde,” siger hun.

Hun peger på, at mens industrien for længst har erkendt affaldets potentiale, har man fra politisk hold først for nylig opdaget den positive side af affaldet. Til gengæld er der nu etableret en mere differentieret holdning til affald – også på europæisk plan. Alligevel viser de aktuelle diskussioner ifølge Bärbel Birnstengel, at det ikke bliver let at integrere affaldspolitik med energipolitik, miljøpolitik og økonomi.

Hun mener, at revisionen af Affaldsrammedirektivet er en lejlighed til at ændre kursen for vores fremtidige forståelse af affald og til at definere den rigtige retning for affaldsstyring, hvor udgangspunktet er et syn på affaldet som en værdifuld ressource og energikilde.

Projekt skaber overblik
Spørgsmålet er så hvad denne ressource og energikilde kan betyde for Europa. Hvad er potentialet, og hvor stor en andel udnyttes allerede i dag?

Indtil i dag har vi ikke haft et sammenhængende overblik. Først med et regulativ fra 2004 blev EU-landene forpligtet til at indberette data om affaldsmængder og –behandling til EUROSTAT. Men disse data kan langt fra besvare alle spørgsmål om affaldsmængder. Hvert land har forskellige former for affaldsstyring og forskellige klassificerings- og dataindsamlingsmetoder. Adskillige lande har gode statistiske systemer, mens andre først for nylig er begyndt at opbygge dem. Det betyder sammen med holdningsforskelle, at direkte sammenligninger er vanskelige. Det har stillet store krav til analysearbejdet.

For at sikre analyseresultaternes troværdighed blev alle tilgængelige data struktureret, analyseret, verificeret og revideret af Prognos AG og INFU (Dortmund Universitet) på vegne af IPTS (Institute for Prospective Technological Studies of the European Commission’s joint Centre).

I alt har Prognos og INFU undersøgt 18 affaldsfraktioner, som alle bruges som sekundære råstoffer eller til energiproduktion, og som derfor har en positiv effekt på energi- og ressourceforbrug.

Baseret på tallene for 2004 analyserede projektgruppen i alt 2,4 milliarder tons affald fra adskillige kilder, såsom fast husholdningsaffald, bygge- og nedrivningsaffald, skrottede køretøjer, industrielt affald osv. For hver affaldsstrøm udarbejdede gruppen nationale profiler for affaldsflow, og affaldsfraktionerne blev allokeret til de respektive affaldsstrømme.

Flest mineraler
Der er meget stor forskel på andelen af de enkelte affaldsstrømme, således udgør mineraler ikke mindre end 74 procent (1.794 megatons) af den samlede mængde. Mineraler stammer især fra nedrivning, byggeri, industri og minedrift.

Aske og slagger udgør 131 megatons, mens jern og stål tegner sig for næsten 103 megatons. Se i øvrigt figur 1.
Analysen begrænsede sig ifølge Bärbel Birnstengel ikke til separat indsamlede affaldsfraktioner. Også indsamling af blandet affald er medregnet, så der er taget højde for hele potentialet.

Mere end halvdelen spildes
Den samlede opgørelse viser at ca. 46 procent af alt affald genvindes eller bruges til at generere energi, mens resten går til spilde. Der er dog meget store forskelle mellem de forskellige affaldsstrømme. De højeste genanvendelsesandele er beregnet for gummi og dæk med 78 procent, jern og stål med 76 procent og træ med 65 procent. Tallene omfatter både genvinding og anvendelse til energiformål.

Ikke overraskende er der store forskelle mellem de enkelte medlemslande. For eksempel genvindes i gennemsnit 65 procent af jern og stål. De lande som bedst udnytter de sekundære råstoffer præsterer en udnyttelsesandel på op til 85 procent, mens de lande, som klarer sig dårligst udnytter ned til 48 procent af potentialet. Bärbel Birnstengel konkluderer på den baggrund, at også de nye medlemsstater har succes med genvinding.

”Kvaliteten af genvundet jern og stål er lige så høj som det jomfruelige råstof, og det sekundære råstof er med den stigende efterspørgsel blevet vores vigtigste kilde til de to materialer. Det bidrager til en endnu større indsats for genvinding. Dertil kommer de yderligere incitamenter i WEEE-direktivet,” siger hun og tilføjer at det ikke alene sparer råstoffer, for genvundet jern og stål kræver langt mindre energi ved forarbejdning, så heri ligger yderligere energibesparelser.

Hun finder genvindingsraten på 76 procent imponerende, men tilføjer at der er plads til forbedring, 25 megatons jern og stål blev spildt.

En række lande har traditionelt ligget meget lavt, hvad angår genvinding, de er nu ved at komme med. Æren for den udvikling har en række EU-direktiver, mener Bärbel Birnstengel, som nævner WEEE-direktivet, ELV-direktivet og emballagedirektivet. Men selvom udviklingen er gået i den rigtige retning – også for de øvrige affaldsfraktioner, mener hun ikke der er grund til at være tilfreds.

”Vi er nødt til at huske, at 54 procent af vores affald svarende til 1,3 milliarder tons i 2004 fortsat blev deponeret eller afbrændt uden energiudnyttelse,” siger hun.

Forbered fremtiden
”EU’s eneste mulighed er at definere fælles mål for affaldsstyring, og næst efter begrænsning af affaldsmængderne er genvinding helt bestemt den rigtige vej, men vi bør ikke reducere vores aktiviteter til udelukkende at genvinde materialer. Anvendelse til elproduktion i effektive forbrændingsanlæg repræsenterer et vigtigt potentiale for ressource- og energibesparelser,” siger Bärbel Birnstengel, som mener, at for eksempel plastik og træ er særdeles velegnede til formålet.

”Med mere effektive forbrændingsanlæg kunne vi øge energiudbyttet fra 46 til 48 procent, og selvom to procent ikke lyder af meget, ville det have stor betydning i det samlede billede. For olieholdigt affald ville det øge energiudbyttet fra 41 til 75 procent, og for plastik fra 35 til 52 procent,” siger hun og opfordrer til videreudvikling af kollektive indsamlingssystemer, bindende genbrugsmål og deponeringsforbud for udvalgte affaldsfraktioner.

De første egentlige analyseresultater vil være tilgængelige i juni. Indtil videre kan ”The European Atlas of Secondary Raw Material” findes på engelsk på www.prognos.com/download-sekundaerrohstoffatlas-europa.478.0.html