Flertal af Europas virksomheder er tilfredse med CSRD
Flertallet af virksomheder, der har prøvet at arbejde med CSRD, går ikke ind for omnibusforslagets reduktion i bæredygtighedsrapporteringskrav. De vil hellere have bedre vejledning.
Foto: 123RF.com
Virksomheder i Europa, som har arbejdet med CSRD-rapportering, går ikke ind for Europa-Kommissionens "Omnibus"-initiativ, der skal reducere kravene til bæredygtighedsrapportering. De melder, at de er tilfredse med CSRD i dens nuværende form, selvom de støtter forbedringer. Det viser en ny undersøgelse udgivet af det faglige netværk, #WeAreEurope, der er opstået som en reaktion på omnibusforslaget.
Undersøgelsen, der blev gennemført i samarbejde med den franske business school HEC Paris, har svar fra virksomhedsledere, der er involveret i CSRD-implementering, hos mere end 1.000 virksomheder i 26 lande i Europa. Svarene kom fra en bred vifte af sektorer og virksomhedsstørrelser, og 40 procent af de adspurgte sad i den øverste ledelse i deres virksomheder.
Undersøgelsen blev gennemført efter offentliggørelsen af Kommissionens Omnibus I-pakke i slutningen af februar. Pakken har til formål at reducere bæredygtighedsrapporteringen og den lovgivningsmæssige byrde for virksomheder betydeligt.
Stor opbakning til rapporteringskrav - men det er for dyrt
#WeAreEuropes undersøgelse peger dog på en betydelig opbakning til rapporteringskravene.
Ikke færre end 61 procent af respondenterne svarede, at de var nogenlunde eller meget tilfredse med CSRD i sin nuværende form, og kun 17 procent svarede at de var utilfredse. For virksomheder med 250-499 ansatte var 25 procent utrilfredse med CSRD, mens dette gjaldt 17 procent af svarene fra virksomheder med 500-999 ansatte. Hvis omnibusforslaget går igennem vil virksomheder med under 1000 medarbejdere ikke længere være omfattet.
Da de blev spurgt om CSRD's vigtigste styrker, svarede 89 procent af respondenterne, at forordningen forbedrer ESG-gennemsigtigheden for investorer og andre interessenter, og 89 procent sagde også, at den styrker virksomhedernes ESG-strategi, risikovurdering og konsekvensstyring.
Derudover sagde 88 procent, at CSRD er i overensstemmelse med Europas økonomiske, sociale og miljømæssige vision for virksomheder, og næsten 80 procent var enige i at rapporteringkravene er et effektivt redskab til at hjælpe Europa med at nå sine bæredygtighedsambitioner.
Spurgt til svagheder ved CSRD, toppede manglen på tilstrækkelig vejledning til at understøtte rapportering listen, med 69 procent af respondenterne, 63 procent rapporterede, at det er uforholdsmæssigt for de mindste virksomheder, og 63 procrent af respondenterne sagde, at udarbejdelsen af CSRD-rapportering er for tidskrævende og dyr.
Svarene burde give stof til eftertanke, mener forskerne bag undersøgelsen:
"I en situation med geopolitisk modvind står EU i øjeblikket over for svære valg om fremtiden for nogle af sine mest ambitiøse bæredygtighedsrelaterede politikker, navnlig CSRD. I dagens internationale klima er det desværre værd at gentage, at politiske valg som disse skal være baseret på omfattende og pålidelige oplysninger. EU's beslutninger om direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering vil få vidtrækkende konsekvenser for virksomheder i hele Unionen. deres forskellige perspektiver bør derfor høres og overvejes," sagde professor François Gemenne, akademisk direktør for Master i bæredygtighed og social innovation og Brian Hill, akademisk direktør for S&O Inclusive Economy Center ved HEC Paris.
Omnibussen meget kort fortalt
Omnibussen foreslår større ændringer af en lovgivninger, herunder direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) og direktivet om virksomheders bæredygtigheds-due diligence (CSDDD), EU’s taksonomi og CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM).
De vigtigste foreslåede ændringer af CSRD i omnibuspakken omfatter:
- En dramatisk reduktion af anvendelsesområdet, så kun virksomheder med mere end 1.000 ansatte bliver omfattet, modsat den nuværende tærskel på 250 ansatte. Det anslås at reducere antallet af omfattede virksomheder med 80 procent.
- Forslaget ønsker også at reducere antallet af datapunkter, der indgår i CSRD's underliggende europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS). Deadline for forslaget til reducerede standarder er 25. juli 2025.
Skyder forbi målet
Formålet med omnibussen er som bekendt at styrke EU’s konkurrenceevne. Men det tror virksomhederne i undersøgelsen overvejende ikke, bliver tilfældet. Således var udsagnet, "CSRD stiller EU's virksomheder ringere i konkurrencen end virksomheder uden for EU, fordi det er dyrt", den mindst hyppigt valgte svaghed ved CSRD, som kun blev nævnt af 37 procent af respondenterne.
Rapporten viste, at kun 25 procent af lederne er tilfredse med omnibus-forslagene, og lidt over halvdelen rapporterer at være utilfredse. Tilfredshedsniveauet syntes ikke at variere væsentligt efter virksomhedsstørrelse, idet mindre end 25 procent af virksomhederne med mellem 250 og 999 ansatte rapporterede, at de var tilfredse med omnibus-forslagene.
Forbedringsforslag fra brugerne
Rapporten undersøgte også foreslåede løsninger til at rette op på svagheder i CSRD. Blandt virksomheder, der sagde, at CSRD er for tidskrævende og dyrt, støttede 86 procent udvikling af procedurer til at forbedre automatisering af dataindsamling og rapportskrivning, og 82 procent støttede reduktion af antallet af obligatoriske indikatorer inden for ESRS.
Blandt virksomheder, der sagde, at CSRD-kravene påvirker for mange virksomheder, støttede kun 27 procent Omnibus-forslaget om at hæve tærsklen til virksomheder med 1.000 ansatte, med meget stærkere støtte, på 46 procent, for at sætte en tærskel på 500 ansatte.
Det er værd at bemærke, at selv virksomheder, der skal fjernes fra CSRD's anvendelsesområde, støttede tærsklen på 500 virksomheder, med endnu stærkere støtte end gennemsnittet – 53 procent – til dette niveau blandt virksomheder med 500-999 ansatte.
Klik her for at få adgang til undersøgelsen.
Bliv en del af #weareeurope her
Er omnibussen årlig lovgivningspraksis?
EU's ombudsmand har indledt en undersøgelse af Kommissionens påståede manglende overholdelse af egne retningslinjer for bedre regulering i forbindelse med udarbejdelsen af omnibusforslaget. Denne afgørelse følger en klage indgivet i april 2025 og sætter spørgsmålstegn ved manglen på en konsekvensanalyse og ordentlig høring af interessenter.
Ombudsmandens undersøgelse betyder i praksis, at Kommissionens tjenestemænd vil blive interviewet og dokumenter analyseret inden den 18. juni. Selv om ombudsmanden ikke har nogen retlige håndhævelsesbeføjelser, kan hun fremsætte henstillinger, der påvirker fremtidig lovgivning, og hun kan også øge andre EU-institutioners kontrol med Kommissionen.