Europæisk konference om kommunikation – garanteret fri for bullet-points

PowerPoint-præsentationer med masser af tekst er forbudt på årets topmøde om CSR-rapportering og kommunikation. Målet er en konference, der gør det, den prædiker.

Er du også træt af kommunikations-konferencer, hvor taler efter taler trækker dig gennem alt for mange slides med alt for meget tekst? Så tag til London den 20.-21.-november. Ethical Corporation har lyttet til feedback fra tidligere år og bedt talerne om at møde op med levende og inspirerende oplæg. Teksttunge PowerPoints er ganske enkelt forbudt.

Det er sjette år i træk, at Ethical Corporation arrangerer "CR Reporting and Communications Summit", og i år kan du blandt andet blive klogere på den kommende version af GRI-retningslinjerne, G4. Formanden for GRI (Global Reporting Initiative) Herman Mulder vil selv være på talerstolen. Det samme vil CSR-chefer for virksomheder som InterfaceFLOR og Marks & Spencer, som længe har været regnet for frontløbere i bestræbelserne på at skabe logisk sammenhæng mellem ansvarlighed og forretning.

Se alle talerne her

Du kan også høre om den kommende standard for integreret CSR-rapportering og vurdere, om din virksomhed skal gå den vej. 

Coloplast er med

Danmark er repræsenteret ved Coloplast, som skal fortælle om virksomhedens indsats for at gøre medarbejdere til ambassadører for bæredygtighed, især i salgsleddet. Men ellers er de fleste talere fra store lande som Storbritannien, Tyskland og Frankrig.

Læs 5 hurtige til Jeppe Kromann Haarsted, CR-chef hos Coloplast

Et emne, som optager mange, er håndteringen af kriser i sociale medier. Bloombergs Robert Harles vil fortælle om muligheder og faldgruber på platforme som Facebook, Twitter og LinkedIn.

Læs meget mere om konferencen og tilmeld dig her

Følg live-stream

Hvis du ikke selv har mulighed for at deltage, kan du følge Claes Amundsens livestream på Twitter (@ClaesAmundsen).

(Claes kommer til London direkte fra det kursus i engagerende CSR-kommunikation, som han afholder hos Dansk Kommunikationsforening den 19. november. Der er enkelte ledige pladser.)

18.12.2012Humankind CSR & Kommunikation

Sponseret

Ny podcast: Chokolade med samvittighed

03.12.2012Humankind CSR & Kommunikation

Sponseret

New Standards - en unødvendig øretæve

21.11.2012Humankind CSR & Kommunikation

Sponseret

CSR i COOP - hvor svært kan det være?

30.10.2012Humankind CSR & Kommunikation

Sponseret

Europæisk konference om kommunikation – garanteret fri for bullet-points