Elsket af alle, forstået af få

En omstilling til en cirkulær dansk økonomi frem mod 2035 vil kunne føje ekstra 1,4 procents stigning til det danske bruttonationalprodukt, give en øget eksport på mellem tre og seks procent og skabe op til 13.000 ekstra job. Samtidig med at det danske CO2-fodaftryk kan falde med mellem tre og syv procent, og vi kan op mod halvere vores ressourceforbrug.

Fordi det er nødvendigt

Så ikke bare kan cirkulær økonomi skabe vækst, det er også en del af løsningen på de udfordringer, Danmark og verden vil have med at skaffe nok ressourcer nok til de næste generationer.

”Vi kan se nu, at hvis vi bliver ved med at forbruge på den måde, vi hidtil har gjort, og vi samtidig har stigende befolkningstilvækst og flere der gerne vil have en levestandard, som os, så er vi nødt til at gøre noget andet end at producere, bruge og smide væk. Vi er nødt til at genanvde det eksisterende bedre og fremover designe vores produkter så materialerne efter endt brug kan genanvendes,” forklarer Annette Hastrup, som er ejer af Vugge til Vugge, et rådgivningsfirma der gennem 11 år, som de første i Danmark, har hjulpet virksomheder med at stille om til og blive certificeret i cirkulær økonomi.

Fra World Economic Forum og FN til brancher, byer, kommuner, EU’s handlingsplan for cirkulær økonomi og den danske regerings Advisory Board om samme emne – den cirkulære økonomi er på vej, og vil påvirke os alle.

Er Otto en brandstation?
Så langt, så godt. Men som i børnesangen ”Otto er et næsehorn”, kan der godt herske en vis tvivl om, hvad det meget omtalte egentlig er. Således også cirkulær økonomi

Det viste f.eks. en undersøgelse fra efteråret 2016, hvor 200 danske små- og mellemstore virksomheder inden for bygge- og anlæg, forsyning, hospitaler, industri, landbrug og transport gennem telefoninterviews blev spurgt om deres kendskab, forståelse og holdninger til cirkulær økonomi.

Kun ni procent kendte til selve begrebet cirkulær økonomi. Efter at være blevet præsenteret for principperne om bl.a. genanvendelse og ressourceoptimering var 88% af de adspurgte positivt stemte over for cirkulær økonomi. Den interesse var primært drevet af et ønske om at tage hensyn til miljøet, men de kunne også godt få øje på de potentielle økonomiske gevinster.

Over halvdelen kan se muligheder for lavere omkostninger og en tredjedel mener, at de vil få nye indtægtskilder og forretningsmuligheder ved at anvende cirkulær økonomi. Samtidig siger undersøgelsens deltagere, at de ikke ved nok om cirkulær økonomi til at anvende principperne (57 procent) og en del efterlyser adgang til lokale rådgivere.

”Vi læser ud af undersøgelsen, at markedet ikke altid helt forstår hvad det er, når vi snakker om cirkulær økonomi, men at de fint forstår betydningen af bæredygtighed. Så det vigtige er, at komme ud over begreberne og diskutere, hvad der konkret skal gøres,” siger Jonathan Cope, salgsdirektør for Ekokem i Danmark, som står bag undersøgelsen.

Forretningmodeller i cirkulær økonomi
For at forstå, hvad cirkulær økonomi kan betyde, for måden at drive virksomhed på, kan man bryde konceptet ned i nogle konkrete aktiviteter og sammenligne dem med den eksisterende, lineære, producer-brug-smid væk-model. (Se figur neden for) Det drejer sig om fem overordnede aktiviteter, som samtidig repræsenterer potentielle markeder og forretningsmodeller:

1. NYE MATERIALER DESIGNET TIL CIRKULÆR ØKONOMI (GRØN) – hvor man erstatter traditionelle råvarer med 100 procent genanvendelige materialer. 
2. GENANVENDELSE AF MATERIALER I NYE PRODUKTER (PINK) – hvor den enes affald bliver den andens råvarer. Det handler om genbrug – også i form af det man kalder upcycling. 
3. GENBRUG OG GENDISTRIBUTION (BLÅ) – hvor produkters levetid forlænges gennem renovering og gensalg. 
4. VEDLIGEHOLD OG REPARATION (GUL)– hvor brugerne selv eller producenterne ikke smider ud og erstatter, men reparerer produkter som går i stykker. 
5. DELEØKONOMI/NYE PLATFORME (LILLA) – hvor et produkt deles af flere/mange brugere, så dets udnyttelsesgrad øges og den samlede mængder af produkter solgt bringes ned. De nye platforme kan f.eks. være det, man kalder ”product as a service”. 

Samme billede i hele Norden
Velvillige, men med stort behov for viden. Det er konklusionen på en nordisk undersøgelse om viden og holdninger til cirkulær økonomi hos virksomheder og forbrugere, foretaget af svenske SB Insight i efteråret 2016.

For virksomhederne tegner der sig overordnet et billede at, at jo mere de ved om emnet, jo mere åbne er de i forhold til at tage konceptet til sig og ind i forretningen. Når det er sagt, skriver SB Insight, bør man dog også notere sig, at kendskabet til betydningen af cirkulær økonomi stadig er ”meget lavt” blandt de fleste virksomheder.

For manges vedkommende gælder det, at de først lige er begyndt at lære cirkulær økonomi at kende og finde ud af, hvordan de kan anvende det i driften. En stor andel af virksomhederne er aktive når det kommer til genbrug og affaldssortering, både på grund af den skrappe lovgivning i Norden, og fordi det reducerer omkostninger. Endelig er nogle selskaber gået et skridt videre og arbejder bl.a. med alternative råmaterialer og cirkulært design.

Danske forbrugeres syn på cirkulær økonomi
SB Insight undersøgte også forbrugernes holdninger og praksis i forhold til cirkulær økonomi. De konkluderer først og fremmest, at kendskabet er begrænset.

I Danmark, Sverige og Norge svarer i snit kun ni procent, at de kender betydningen af begrebet, mens yderligere ca. 25 procent har hørt om det.

I en dansk kontekst fastslår SB Insight, at den ”… generelle holdning til cirkulær økonomi er noget blandet”. På den ene side er vi positive overfor second-hand og genbrug, men mere skeptiske omkring f.eks. deleøkonomi, og så er vi heller ikke specielt glade for tanken om at reducere vores samlede forbrug.

• Kun omkring hver fjerde dansker (26 procent) er positive i forhold til at forbruge bare lidt mindre, mens 29 procent ikke har nogen interesse i det. I sammenligning er 46 procent af svenskerne positive og kun 16 procent negative.
• 56 procent af danskerne negative overfor delt ejerskab af ting, hvilket er en betydelig højere andel end i de øvrige lande i undersøgelsen.
• De ældre generationer mest positive omkring reduceret forbrug, genbrug og second-hand, mens de yngre (bl.a. Millenials) er mere venligt stemt omkring delte ejerforhold.
• Kvinder er over en bred kam mere åbne end mænd omkring cirkulære og deleøkonomiske ideer.

Penge og miljø styrer opførslen
Når danskerne opfører sig cirkulært, så er der to gennemgående motivationsfaktorer i spil: penge og miljøet – i den rækkefølge.

Hvis man som forbruger kan spare på at være cirkulær, så er det den stærkeste driver her til lands. Dernæst kommer miljøhensyn, specielt omkring genbrug i forskellige former. Her er den positive følelse man får af at forlænge en tings levetid også et væsentligt incitament.

Eget ansvar, men kræver gode rammer
Men hvem har så ansvaret for at fremme den cirkulære økonomi? Ifølge de danske forbrugere i undersøgelsen, så er det forbrugerne/borgerne selv. Dog mener knap en fjerdedel, at virksomhederne har et ansvar for at skabe (bedre) muligheder for at kunne vedligeholde diverse forbrugsgoder, og at erhvervslivet bør facilitere leje- og leasingprogrammer i højere grad.

Læs mere på: www.sb-insight.com/circular-economy