Elis er nomineret til CSR People Prize for socialt ansvar!

Elis (tidligere Berendsen) er blandt de kun 3 virksomheder, der er nomineret til CSR People Prize i kategorien: ”Virksomheder med over 250 ansatte”.

CSR People Prize uddeles hvert år som en hyldest til de virksomheder, der gør noget ekstraordinært for f.eks. at give udsatte mennesker en chance på arbejdsmarkedet – eller for at sikre, at virksomhedens medarbejdere trives og fastholdes i deres job. I år er Elis valgt som én af dem, der er nomineret til den bæredygtige pris.

Jeg er både taknemmelig og glad for, at vi er nomineret til CSR People Prize. At have fokus på CSR er en del af vores virksomheds DNA – vi har over 23 nationaliteter ansat, som primært er ufaglærte, og flere af vores vaskerier er virksomhedscentre. Mangfoldigheden er en kæmpe styrke, for det skaber kreativitet, sammenhold og fastholdelse blandt vores medarbejdere… vi har en samlet medarbejderanciennitet på 10 år. Men vores inkluderende tilgang kræver naturligvis også en ekstra rummelighed af alle vores medarbejdere og viljen til at give en hjælpende hånd til kolleger med særlige behov hver dag – og derfor er det vores medarbejdere, vi kan takke for nomineringen”, siger Henrik Luxhøj, Elis’ administrerende direktør.

Læs mere om CSR People Prize 2021 og se de andre nominerede virksomheder her

Fastholdelse og trivsel under corona

Som tekstilleverandør til størstedelen af landets hoteller og restauranter har Elis det seneste år været påvirket af den faldende turisme, nedlukningerne og de fortsatte corona-restriktioner blandt deres kunder. Her har det været en stor styrke, at Elis kunne bruge deres CSR-strategi som en rettesnor for virksomhedens kriseledelse – og at Elis har opretholdt deres store fokus på bl.a. verdensmål nr. 8: ”Anstændige jobs og økonomisk vækst” og nr. 3: ”Sundhed og trivsel”. 

For at beskytte forretningens økonomiske stabilitet og vores medarbejderes job har vi bl.a. taget imod regeringens hjælpepakke med lønkompensation, brugt ordningen om arbejdsfordeling og investeret i at opkvalificere og fastholde ca. 250 medarbejdere ved at tilbyde dem FVU-kurser (forberedende voksenundervisning, red.) i dansk hos VUC i arbejdstiden – så de med et stærkere sprog bedre kan forstå vores procedurer og sikkerhedsregler, gøre karriere hos os og blive integreret i samfundet. Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at skabe tryghed og ro blandt medarbejderne i et år, der for alle virksomheder har skabt helt nye trivselsudfordringer – og derfor føles det særligt godt, at vi netop i år er nomineret til CSR People Prize”, siger Elis’ HR-direktør Natja Aaberg Hornsbæk.

Vinderne af CSR People Prize 2021 afsløres ved Cabis digitale årskonference d. 24. marts – læs mere her

01.03.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Et mere miljøvenligt hotel med produkter fra Elis

01.03.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Få hjælp til klimaregnskabet med Elis’ CO2-beregner

15.02.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Overskudsvarme sendes fra Elis’ industrivaskeri til beboere i Kjellerup

14.02.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

QA Manager med stort omsorgshjerte – både internt og eksternt i virksomheden

22.11.2023Elis Danmark A/S

Sponseret

Hos Elis finder mennesker med psykiske udfordringer fodfæste

21.11.2023Elis Danmark A/S

Sponseret

Elis lancerer nu deres mest miljøvenlige måtte til dato