Den store vandværksdræber

Som mange andre vandværker har Hjørring Vandselskab et problem med BAM i drikkevandet. I Hjørring er problemet dog større end de fleste andre steder, fordi det ikke er lykkedes at finde BAM-frie boringer. Siden 1995 har man søgt om lov til at rense med aktivt kul. Hver gang har værket fået afslag.

En rensningsmetode, som endnu er på eksperimenterende niveau, er tilsætning af bakterier som tilintetgør BAM i forbindelse med iltningen..

10.04.2008

Kristina Øby Pedersen, CSR.dk

Danmark har en national målsætning for vores drikkevandsforsyning. Forsyningen skal være baseret på rent grundvand – uden nitrat, pesticider, tungmetaller og andre helbredsskadelige stoffer. Af samme årsag blev der i 80’rne og 90’erne indført restriktioner for anvendelse af pesticider.

Som hovedregel må vandet kun gennemgå en helt simpel rensning. Nogle steder er man dog blevet indhentet af fortidens synder, så man i dag står uden mulighed for at forsyne borgerne med vand, hvor indholdet af pesticider holder sig under grænseværdierne.

Problemet er 2,6-dichlorbenzamid, populært kaldet BAM, som er et nedbrydningsprodukt fra pesticiderne dichlorbenil og chlorthiamid, som frem til 1997 blev anvendt i Danmark. Forbudet kom, da man opdagede, at BAM's nedbrydningstid er så lang, at det trænger ned i grundvandet.

En tilladelse til videregående rensning gives dog kun sjældent. I alt er der givet otte tilladelser, som alle er midlertidige. Konsekvensen er, at vandværker over hele landet har været tvunget til at lukke boringer og forsøge at finde nye kildepladser.

Hjørring Vandselskab har søgt siden 1995
Et eksempel er Hjørring Vandselskab, som siden 1995 har kunnet konstatere BAM i drikkevandet. Her ansøgte man første gang det daværende Nordjyllands Amt om tilladelse til videregående rensning, men fik afslag. Den sidste ansøgning til amtet blev sendt i 2002, og igen fik man afslag. Med kommunalreformen overgik ansvaret for drikkevandet til kommunerne, og da Hjørring Vandselskab i sommeren 2007 kunne måle et indhold af BAM på godt og vel det dobbelte af grænseværdien, ansøgte man Hjørring kommune om tilladelse til rensning med aktivt kul og UV-anlæg, også her fik man afslag.

”Indholdet af BAM har været jævnt stigende siden 1995, men der er store udsving. Vi leverer indimellem vand, som overskrider grænseværdien på 0,1mikrogram pr. liter. Vi søger hele tiden efter vand andre steder, men de forsøgsboringer, vi har foretaget indtil videre, har ikke givet noget positivt resultat,” siger direktør Jon Lemming, Hjørring Vandselskab. Han peger også på den økonomiske side af sagen, for boringer er dyre, og dertil kommer andre udgifter.

”Det koster rigtig mange penge at finde vandet, at beskytte det og at transportere det, prisen vil komme op i to- eller trecifrede millionbeløb. Vi skal måske langt ned i Vendsyssel for at finde uforurenet vand.” siger han og oplyser til sammenligning, at det for et vandværk af denne størrelse, hvor man hvert år leverer fire millioner kubikmeter vand, ville koste 25-30 øre pr. kubikmeter at rense med aktivt kul og UV-anlæg.

”Vi vil naturligvis helst levere vand helt uden giftstoffer, men lige nu kan det altså ikke lade sig gøre.” Han betragter ikke rensning som et enten-eller, men påpeger at det tager tid at finde vand andre steder. Han forventer ikke, at koncentrationen af BAM vil falde i de første 30-40 år. Nedbrydningstiden er lang, og meget er fortsat på vej ned gennem jordlagene.

Endnu en runde
I forbindelse med det seneste afslag fik Hjørring Vandselskab pålagt at udarbejde en handlingsplan for en vandforsyning uden videregående rensning. Det er ikke lykkedes at finde alternativer. Derfor har man udarbejdet et udkast til handlingsplan, hvor man endnu engang vil søge om tilladelse til rensning. Jon Lemming forventer, at udkastet behandles på det førstkommende bestyrelsesmøde i vandselskabet. Herefter skal Hjørring kommune involveres.
I Hjørring kommune oplyser Knud Mikkelsen, teamleder for vand & affald, at kommunen var involveret i handlingsplanen omkring nytår, men fandt, at det daværende udkast til handlingsplan var for fokuseret på en central løsning. ”Vi foretrækker en decentral løsning med flere boringer,” pointerer han og siger videre, at der siden afslaget på ansøgningen er foretaget fire analyser, som alle har ligget pænt under grænseværdien.

”Hvis ikke man har andre muligheder, kan man give midlertidige tilladelser til rensning, men udgangspunktet er, at vi skal beskytte vores kildepladser.”

Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA

Kun når man er nødt til det
DANVA har en klar holdning til drikkevandsforsyning – helt i tråd med den nationale målsætning, nemlig at vores drikkevand skal fremstilles ved simpel rensning.

”Hvis ikke man har andre muligheder, kan man give midlertidige tilladelser til rensning, men udgangspunktet er, at vi skal beskytte vores kildepladser. Rensning må aldrig være første valg,” siger direktør Carl-Emil Larsen.
Han kender dog udmærket problemerne hos Hjørring Vandselskab og betragter det som et eksempel på, at man i nogle tilfælde kan blive tvunget til at overveje videregående rensning.

”Hvis man er i en situation som Hjørring, kan man blive nødt til at rense, hvis man ikke har adgang til tilstrækkelige mængder af rent vand. I sidste ende er det også et økonomisk spørgsmål, for det er dyrt at udføre boringer. Afhængigt af forholdene koster en ny boring fra 100.000 kr. og opefter,” siger han.

Et andet problem ved lukning af boringer er, at det begrænser vores brugbare ressourcer af drikkevand. Carl-Emil Larsen vurderer dog, at presset på vores vandressourcer er faldet.

”Tidligere havde man en større oppumpning, men gennem de senere år er vores forbrug faldet med 30-40%, så overpumpning er ikke længere et generelt problem” siger han, men medgiver, at der lokalt kan være problemer.

Findes overalt
”Når man taler om pesticider, er lige præcis BAM det stof, der oftest findes i grundvandet. Der findes ingen andre stoffer, der giver tilnærmelsesvis lige så store problemer,” siger biolog Steen Marcher, Miljøstyrelsen, som kalder det vores største ”vandværksdræber.”

”Stoffet findes de fleste steder i landet, og nedbrydningstiden er lang. Problemet er størst i områder med sprækket moræneler, hvor huller efter gamle trærødder giver det frit løb. Men også i grundvand under sandjord findes nogle pesticider hyppigt, fx BAM.”

Han oplyser, at stoffet på et tidspunkt forsvinder, men at det vil tage mange år.

”Stoffet blev anvendt frem til 1997, og siden har vi været meget påpasselige med beskyttelse af grundvandet. Alle nye stoffer vurderes grundigt, og efter otte til ti år tages de op til fornyet vurdering. Hertil kommer en vurdering i EU-regi, og hvis man her finder stoffer, der kan give anledning til bekymring, reagerer vi på eget initiativ.”

Ifølge Steen Marcher er temmelig mange stoffer blevet forbudt på baggrund af vurderingerne. Hertil kommer, at producenter af sig selv har trukket stoffer tilbage, hvis der undervejs i vurderingen har vist sig problemer.
”Et slag på tasken er i alt 50 stoffer. Hertil kommer en del stoffer, som er blevet pålagt restriktioner for anvendelse,” siger han.

Nedbrydning og grænseværdier
Ifølge Steen Marcher bliver en stor del af de stoffer, man gennem tiden har anvendt eller fortsat anvender, nedbrudt i jorden, før de når grundvandet, og mange kan fjernes effektivt ved en jordrensning.

”De eksisterende grænseværdier er fastsat som den laveste værdi, man kunne måle, da man med de daværende metoder begyndte at gennemføre analyser. Grænseværdierne var udtryk for, at man ikke ville acceptere pesticidrester i grundvandet. Siden er der for nogle stoffer fastsat såkaldte sundhedsværdier, og det vil i givet fald altid være den laveste, der gælder,” siger han og oplyser, at man har vurderet, at vand, som overholder de gældende grænseværdier, er uskadeligt for de mennesker, der drikker det.

Rensning er en glidebane
Mens Miljøstyrelsen har ansvaret for godkendelse af pesticider, er By- og Landskabsstyrelsen ansvarlig for grundvandet. Heller ikke her betragter man rensning som en løsning. Her henviser Martin Skriver til den nationale målsætning og siger, at rensning kan tillades i områder, hvor problemerne er meget udbredte, men at det aldrig må være den første løsning.

”Rensning er en glidebane. Hvis først man begynder at rense vandet, er det skruen uden ende, for hvis vi renser for det ene, hvorfor så ikke for det andet?”

”Det er et helt igennem ubehageligt pesticid, som man har spredt på alle steder, hvor man ikke ønskede plantevækst."

Geolog Walter Brüsch, GEUS

Hver femte prøve indeholder BAM
Hos GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) sammenfatter man resultater fra vandværkernes indberetninger.

Geolog Walter Brüsch oplyser, at hver femte udtagne vandprøve indeholder BAM, og at det er udbredt over stort set alle områder i landet med bymæssig bebyggelse, dog ligger under fem procent over grænseværdien. Han kender ikke det præcise antal af boringer, som er lukket på grund af BAM, for vandværkerne har ingen indberetningspligt, men han ved dog, at det i hvert fald er hundreder.

”Det er et helt igennem ubehageligt pesticid, som man har spredt på alle steder, hvor man ikke ønskede plantevækst. Det er en slags granulat, som opløses, når det regner og herefter siver nedbrydningsstoffet ned i jorden. Granulatet det er blevet spredt på gårdspladser, parkeringspladser, vandværksgrunde og mange andre steder,” siger han.

BAM findes stort set overalt, hvor vi har anvendt pesticiderne, og det giver voldsomme problemer, for i modsætning til mange andre stoffer nedbrydes det ikke, før det når ned til grundvandet.

”I Hovedstadsområdet har man store problemer – ikke mindst i Hvidovre, hvor alle boringer har et indhold af BAM, som overskrider grænseværdien, så her har man givet tilladelse til kulfiltrering,” fortsætter Walter Brüsch, som mener, at rensning lokalt kan være en god ide.

Rensning er ukompliceret
Det er rimelig simpelt at rense grundvandet for BAM, men vandværkerne skal have en vis størrelse, fordi det kræver vedligeholdelse. I modsat fald kan der opstå bakterievækst i vandet. Vandværket skal altså have tilknyttet teknikere.
Ifølge Walther Brüsh er man for øjeblikket i gang med at udvikle en ny metode, hvor man ved hjælp af naturligt forekommende bakterier kan rense BAM-forurenet grundvand.

”Det er stadig på et eksperimenterende stadie, men det tegner meget lovende. Det fungerer på den måde at filtersand tilsættes bakterier, som binder sig til sandet. Filtersandet bruges i tilknytning til vandværkets iltningsanlæg, hvor bakterierne tilintetgør BAM, før vandet sendes ud i ledningsnettet.

Sjællandsk overforbrug
”Sjælland overforbruger fortsat drikkevand, derfor er det naturligvis ekstra uheldigt, at mange boringer må lukkes,” siger han, men tilføjer, at det kunne være endnu værre.

”Hvis ikke priserne på vand var steget, så man har begrænset forbruget væsentligt, og hvis ikke man havde dæmmet op for brugen af pesticider, så andelen af pesticidholdigt vand var faldet, så havde vi virkelig haft problemer i dag.”
Han frygter dog for, hvad der sker, hvis ikke miljøminister Troels Lund Poulsen får held til at fastholde de danske særregler. For øjeblikket forhandler man i EU et forslag om gensidig godkendelse, dvs. at et pesticid, som er tilladt i ét EU-land, automatisk er tilladt i det øvrige EU.

Det kan i værste fald betyde, at Danmark tvinges til at tillade brug af pesticider, som vi med god grund sagde farvel til for mere end ti år siden.

”I andre europæiske lande har man en helt anden holdning til drikkevand. Ingen franskmand med respekt for sig selv vil jo drikke det vand, der kommer ud af hanen i dele af Frankrig. De ved udmærket godt, at det ikke er rent. I mange lande er der en udbredt brug af renset overfladevand med tilsætning af klor. Derfor har man også en anden holdning til pesticider, herunder dem der har forårsaget BAM-problemet. De er nemlig fortsat tilladt i andre EU-lande,” slutter Walter Brüsch.

Forebyggelse først
Også i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi er beskyttelse af grundvandet den første prioritet.

”Vi mener ikke, at rensning bør være det første valg. Vores holdning er, at vi først og fremmest skal beskytte vores grundvand. Når forureningen forekommer, mener vi imidlertid, man bør rense frem for at fortynde med rent vand, så vi alle sammen får en lille del af giftstoffet. Det er ikke rimeligt at stå så benhårdt fast på et princip. Man kunne måske spørge borgerne i Hjørring, hvad de foretrækker,” siger sekretariatschef i Dansk Miljøteknologi, Jørn Jespersen.
Han er dog ikke blind for, at det kan være en glidebane, hvis man begynder at rense for et enkelt stof.

”Det er selvfølgelig et dilemma, men overordnet mener vi, at det er rimeligt at rense, når problemet opstår. Samtidig skal det pågældende stof naturligvis forbydes,” slutter han.

Dansk Standard

Sponseret

Psykisk arbejdsmiljø - introduktion til standarden DS/ISO 45003:2021

Bureau Veritas

Sponseret

Online forum om food waste & loss

Relateret indhold

19.04.2024CSR.dk

Fædre i finanssektoren tager mere barsel

19.04.2024CSR.dk

Efter investordialog: Shell vil oplyse om lobbyaktiviteter i vækstlande

16.04.2024Topsoe A/S

Sponseret

Navigating the routes to decarbonized shipping

16.04.2024SUSTAINX ApS

Sponseret

CO2-kreditter: Måske en del af løsningen

16.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Vil du Wake Up ⏰ med os?

15.04.2024CSR.dk

To miljømilliarder til bedre vandmiljø, mere skov og rent drikkevand

15.04.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Key insights: The OECD – OCDE Forum on due diligence in the garment and footwear industry

15.04.2024CSR.dk

85 procent ønsker globalt forbud mod engangsplastik

Jobmarked

Se alle

Daka Denmark A/S

Studiejob i en af Danmarks største genanvendelsesvirksomheder

Studerer du kommunikation eller markedsføring, og har lyst til at udfordre dine kompetencer i et studierelevant job. Så tilbyder vi et studejob på 15 timer om ugen, med mulighed for at arbejde med hele værktøjskassen inden for markedsføring og kommunikation.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Andel

Biodiversitetsspecialist til investeringer i vedvarende energi

Vil du være med til at fremme biodiversitet i udbygningen af vedvarende energiproduktion? Har du et solidt fagligt grundlag og indsigt i den jura, som knytter sig til naturforvaltning?

Område

Sjælland

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Andel

Due diligence manager, menneskerettigheder og sociale forhold til investeringer i vedvarende energi

Vil du være med til at sikre menneskerettigheds-due diligence i udbygningen af vedvarende energiproduktion? Har du blik for den forretningsstrategiske værdiskabelse, som due diligence kan bibringe?

Område

Sjælland

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Andel

Due diligence manager, miljømæssige forhold til investeringer i vedvarende energi

Vil du være med til at sikre miljømæssig due diligence i udbygningen af vedvarende energiproduktion? Har du blik for den forretningsstrategiske værdiskabelse, som due diligence kan bibringe?

Område

Sjælland

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Etisk Handel Danmark

Rådgiver i bæredygtig udvikling og handel

Vi søger en erfaren rådgiver i bæredygtig udvikling og handel til sekretariatet i Etisk Handel Danmark.

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

04.05.2024

BESTSELLER

SENIOR ENVIRONMENTAL IMPACT SPECIALIST

Are you passionate about making a difference in the apparel and textiles industry by measuring and communicating environmental impacts? At BESTSELLER, we are committed to accelerating our journey towards a more sustainable future for our industry. Join us on this exciting journey!

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

01.05.2024

Etisk Handel Danmark

Rådgiver i bæredygtig udvikling og handel

Vi søger en erfaren rådgiver i bæredygtig udvikling og handel til sekretariatet i Etisk Handel Danmark.

Ansøgningsfrist

04.05.2024

Compass Group Danmark A/S

Forretningsanalytiker til nyoprettet stilling i ESG

Brænder du for bæredygtighed, springer nye muligheder i komplekse data frem i dine øjne og vil du have ansvaret for at implementere strategiske nøgleinitiativer på ESG-området? Så er det måske dig vi søger.

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

21.04.2024

Fortum Waste Solutions A/S

Apprentice Warehouse

Vil du være lagerelev hos os? Er der en indkøber gemt i dig med flair for god kundeservice, så læs videre her om en spændende mulighed for dig!

Område

Syddanmark

Ansøgningsfrist

30.04.2024

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Sustainable Business Solutions ApS
Efteruddannelse
Sustainability Management i praksis - Forår 24 i Aarhus

Sustainability Management i praksis er en eksklusiv, konkret og handlingsorienteret uddannelse til dig, der har ansvar for ESG og bæredygtighed. Du får overblik og indblik, der gør dig klar til at sætte mål og eksekvere på dem med det samme.

Dato

16.04.2024

Tid

08:30

Sted

Comwell Aarhus, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C

Klimakurser
Kursus
Klimahandling og klimaregnskab i praksis - onlineforløb i april

Klimakurser er effektiv uddannelse, der giver ledere og medarbejdere de vigtigste kompetencer til at tage ansvar og arbejde med klimahandlinger og klimaregnskab i praksis – så virksomheden lykkes med at honorere klimakravene nu og i fremtiden.

Dato

17.04.2024

Tid

09:00

Sted

Live online (Zoom)

Dansk Standard
Kursus
Psykisk arbejdsmiljø – introduktion til standarden DS/ISO 45003:2021

ISO 45003 er en systematisk ramme for hvordan organisationer kan arbejde proaktivt med trivsel og psykisk arbejdsmiljø.

Dato

22.04.2024

Sted

København, Nordhavn

Dansk Standard
Kursus
Psykisk arbejdsmiljø – introduktion til standarden ISO 45003

På dette kursus får du en indsigt i konkrete metoder og værktøjer til at identificere, håndtere og forebygge psykosociale risici og dermed løbende forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Dato

22.04.2024

Tid

09:00

Sted

Göteborg Plads 1 2150 Nordhavn

UN Global Compact Network Denmark
Konference
Årskonference 2024: Fremtidens bæredygtighed og ESG

Hvordan bliver fremtidens bæredygtighed og ESG påvirket af eksterne stakeholdere? Og hvilke forventninger skal virksomheder imødekomme, hvis de ønsker at være konkurrencedygtige og gøre noget bedre for samfundet og planeten?

Dato

22.04.2024

Tid

12:30

Sted

Industriens Hus, H.C. Andersens Blvd. 18, 1553 København

Aros Business Academy
Kursus
Klimaregnskabet i praksis – få styr på jeres CO2-beregninger!

Få tal på jeres bæredygtighedsindsats og CO2-udslip – helt simpelt og uden forkundskaber inden for regnskab. Og brug klimaregnskabet til at se, hvor I nemt og effektivt kan sætte ind for at mindske jeres CO2-udledning.

Dato

22.04.2024

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus