Debat: Glemmer vi etik og menneskerettigheder i kampen for den grønne omstilling?
Der er store udfordringer med arbejdstager- og menneskerettigheder, miljø og klima i alle de værdikæder, som danske virksomheder indgår i.
NANNA CALLISEN BANG, DIREKTØR, DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL.
Der skal fart på den grønne omstilling, og virksomhederne trykker på speederen. Mange virksomheder investerer i vedvarende energi for at nå deres reduktionsmål.
Flere satser på solceller, og de kommende år forventer energistyrelsen, at solcellekapaciteten bliver fordoblet frem mod 2025. Men hvordan holder vi tempoet i den grønne omstilling, mens vi samtidig respekterer menneskerettigheder og miljø?
Produktionen af solceller, vindmøller og andre komponenter i den grønne omstilling risikerer at bestå af materialer, der er udvundet og forarbejdet af tvangsarbejdere, børnearbejde eller med andre arbejdstagerkrænkelser. Hvis Danmark skal bryste sig af at være foregangsland for den grønne omstilling, kræver det nødvendig omhu for arbejdstager- og menneskerettigheder i hele værdikæden.
Og med det nylige lovforslag fra EU om lovpligtig due diligence vil der ikke længere blot være anbefalinger til virksomheder om at drive ansvarlig handel, nu bliver det et direkte lovkrav at tage ansvar for hele sin værdikæde. Det gælder alt fra produktion, forarbejdning, indkøb og forbrug og, til slut, genbrug.
Klæd virksomheder på
Men er det danske erhvervsliv klædt på til det?
Nej, er det korte svar. Ikke ifølge data og analyser publiceret i vores rapport Etisk Handel 2022. De peger på, at virksomheder ikke føler sig klædt på til arbejdet med ny lovgivning om menneskerettigheder og miljø. Og samtidig oplever virksomhederne øgede forventninger fra investorer, kunder og medarbejdere til arbejdet med etik og bæredygtighed.
Det er et problem, da global handel er fyldt med dilemmaer. Der er store udfordringer med arbejdstager- og menneskerettigheder, miljø og klima i alle de værdikæder, som danske virksomheder indgår i.
Det gælder inden for bl.a. fødevarer, landbrugsråvarer, mode og tekstil, værnemidler, elektronik og energi. At få styr på værdikæderne er en stor mundfuld for mange virksomheder, især for de nye spillere på globale markeder. Men også for de små og mellemstore virksomheder og indkøberne rundt omkring i organisationerne og landets kommuner. Her sidder der ikke nødvendigvis eksperter i biodiversitet, etniske mindretal, oprindelige folks rettigheder eller børnearbejde.
Konkurrencefordel
Så hvad er løsningen?
Et godt sted at starte er at være åben om egen indsats og gå i dialog med organisationer med eksperter inden for netop menneskerettigheder, miljø og klima som f.eks. Iwgia, organisationen for oprindelige folk, Amnesty, WWF, Folkekirkens Nødhjælp og fagbevægelsen. Og ikke mindst engagere sig aktivt i brede samarbejder og alliancer for at fremme ansvarlig handel.
Danske og internationale undersøgelser peger på, at virksomheder, der opfører sig ordentligt, også klarer sig godt rent økonomisk. Der findes intet quickfix. Løsningen er derfor det lange seje træk med at udvise nødvendig omhu i hele værdikæden og at styrke samarbejdet med egne leverandører om at gøre ikke bare klima, men også etik og menneskerettigheder til en konkurrencefordel.
