Dansk vandstrategi med globalt perspektiv
Som miljøminister ville Jørn Jespersen sætte ind for at skabe en dansk vandstrategi med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget. Målet er dobbelt, nemlig at løse de danske vandmiljøproblemer og samtidig bruge den oparbejdede ekspertise til at løse lignende problemer i international sammenhæng.
Hvis jeg var miljøminister, ville jeg forsøge at sætte en langsigtet miljøpolitisk dagsorden og nægte at lade de dagsaktuelle mediehistorier om stort og småt piske mig rundt i den politiske manege. Jeg ville prioritere den danske miljøindsats ud fra en vurdering af, hvad der er globalt perspektiv i, og hvor de danske styrkepositioner er. Og jeg ville samle det meste af det politiske spektrum bag en ny miljøpolitisk tankegang til afløsning af de gamle ideologisk betingede modsætninger.
Derfor ville jeg tage initiativ til at få udarbejdet en dansk vandstrategi en strategi for på den mest økonomisk effektive måde at sikre det danske grundvand og det danske vandmiljø i fremtiden - og en strategi for, hvordan Danmark kan bidrage til at sikre rent vand til verden.
Hvorfor skulle vand og vandmiljøet så være den miljøpolitiske hovedudfordring?
Jo, for rent vand og et sundt vandmiljø er den mest komplekse udfordring, som vi miljøpolitikere i Danmark står over for i de kommende år, udover klimaforandringerne. Vores sundhed og vores natur er afhængig af rent vand.
Vi skal i den kommende tid gennemføre et meget ambitiøst EU-vandrammedirektiv, og det skal implementeres ude i de mange kommuner, som skal udarbejde decentrale vandplaner. Planerne skal sikre vand af god økologisk kvalitet i søer, åer, fjorde, åbne havområder og i grundvandet. Der skal derfor sættes ind over for udledninger af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer, hormonforstyrrende stoffer og medicinrester fra landbrug, industri, hospitaler og husholdninger. Og der skal vælges mellem virkemidler, som sikrer, at indsatsen sker, hvor det er mest økonomisk fordelagtigt ellers bliver indsatsen voldsomt dyr. Som den nylige OECD-rapport om Danmarks miljøindsats også demonstrerede, er der behov for at forøge indsatsen på vandområdet, og der er brug for at anvende helt andre styringsmidler og for at gribe helt anderledes ind i forhold til bestemte sektorer i samfundet,
Det globale perspektiv
Hertil kommer, at rent vand og sanitet er en af de største globale udfordringer, når det gælder fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling.
Kun godt halvdelen af Afrikas befolkning syd for Sahara har i dag adgang til rent drikkevand. Flere milliarder mennesker kloden rundt mangler adgang til basal sanitet. Problemer som vil øges i kraft af de hastigt voksende mega-byer i udviklingslandene og de forventede klimaforandringer, som mange steder vil medføre tørke og vandknaphed. FN har i sine udviklingsmål fra 2000 forpligtet verdenssamfundet til at halvere andelen af mennesker uden adgang til vand og sanitet inden 2015, men de seneste fremskridtrapporter viser, at målene langt fra bliver nået med den nuværende indsats.
Voksende befolkning, økonomisk vækst og forurening i verden generelt vil øge presset på klodens ferskvand og føre til ressourceknaphed. Vandressourcen pr. verdensborger vil således falde fra 6600 m3 i 2000 til 4800 m3 i 2025, ifølge EU-kommissionen.
Derfor vil behovet for teknologi, der kan udnytte vandressourcerne mere effektivt og beskytte kvaliteten af vandmiljøet vokse eksplosivt i fremtiden. Og på disse områder har Danmark på grund af fremsynet regulering og vandmiljøplaner en styrkeposition i form af viden og teknologier.
Endelig er vand det miljøområde, der sammen med klima og energi, har de største erhvervsmæssige potentialer. Det globale marked for vand er i kraftig vækst, og den globale vandindustri vurderes at udgøre mere end 2.000 milliarder kr., hvilket placerer vand som den tredjestørste industri i verden ifølge Water Crisis og vandsektoren vokser med 8% om året. Samtidig forventer World Water Council, at de globale årlige investeringer vil vokse fra 470 mia. kr. i 1995 til 1.140 mia. kr. (1995-priser) i 2025.
En dansk vandstrategi ville således kunne forfølge mange formål på én gang. Den kan løse vores egne udfordringer med iltsvind, døde vandløb og forurenet drikkevand, den kan bidrage til at løse nogle af de massive globale vandproblemer, og den kan danne baggrund for at skabe en dansk milliardindustri med masser af arbejdspladser og stor eksport.
Masser af indgange
En global strategi med udgangspunkt i de nationale udfordringer og muligheder skal identificere de områder, hvor dansk teknologi kan gøre en forskel. Først skal vi identificere de potentielle globale markeder, hvor danske produkter og dansk viden vil kunne bringes til at være i spidsen. På den baggrund skal vi vurdere, hvor Danmark har spidskompetencer og dermed mulighed for at gå i spidsen med fremtidens miljøløsninger.. Så skal vi skabe et dansk marked som laboratorium og udstillingsvindue for danske teknologier ved den rette blanding af bedre regulering og økonomiske incitamenter.
Konkrete eksempler på områder, hvor Danmark med udgangspunkt i egne udfordringer kan udvikle globale løsninger er nemme at finde.
Den diffuse forurening fra landbruget med næringsstoffer er den største opgave, når der skal skabes god økologisk kvalitet i vores vandløb og fjorde og en rig og varieret natur. Hvis vi ikke snyder på målstregen med definitionerne i vandrammedirektivet, bliver det meget dyrt at løse opgaven med de nuværende virkemidler. Derfor bliver det afgørende at stimulere udviklingen af moderne teknologi, hvor perspektivet er husdyrproduktion uden emissioner af kvælstof, fosfor, ammoniak og lugtgener til omgivelserne. Teknologien er allerede godt på vej og behøver blot et skub fremad fra politisk hold. Og det er selvindlysende en teknologi med meget store eksportmuligheder i en verden med stigende befolkning og øget velstand.
Den stigende knaphed på rent vand vil også øge behovet for at minimere vandforbruget. Det gælder både nationalt, hvor det næppe er holdbart, at hovedstaden dræner hele den sjællandske natur for grundvand. Og det gælder i særdeleshed internationalt, hvor klimaforandringer yderligere vil øge presset på vandressourcerne. Derfor vil teknologier, som udnytter vandet bedre via decentrale rensningsteknologier og øget genbrug blive voldsomt efterspurgt på globalt plan. Det gælder også mere avancerede softwareteknologier, matematiske modelsystemer og fintfølende sensorer til styring og overvågning af vand.
Midlerne til at fremme sådanne teknologier på det danske marked med henblik på eksport til det globale marked er først og fremmest at give vandet den rette pris, altså at fjerne landbrugets og industriens undtagelser for at betale vandafgift, som også OECD kraftigt anbefaler, og at sørge for at forureneren-betaler-princippet også gælder fuldt ud for rensning af spildevand.
I Danmark har vi gjort for lidt ved forurening af vores vand med tungmetaller, pesticider og hormonforstyrrende stoffer og medicinrester. Det kan vi rette op på ved hjælp af nye rensningsmetoder og teknologier som membraner, industriel biotek og grønne rensefiltre. Globalt er der langt større behov i Kina bliver kun 23% af det vand, der udledes fra husholdninger, industri mv. renset i dag, men det er målet, at dette niveau skal løftes til 90% i løbet af få år. En bedre regulering af de problematiske stoffer i Danmark vil være en løftestang for udvikling af de teknologier, som de udenlandske markeder i stigende omfang vil efterspørge.
Kompetencer indenfor klimatilpasning
Klimatilpasning er endnu et område, hvor en dansk frontposition ville kunne udnyttes til øget eksport og til at medvirke til at løse globale miljøproblemer, f.eks. i forbindelse med udviklingsbistanden til nogle af verdens fattigste lande, som bliver hårdest ramt af klimaforandringerne. Udvikling af nye redskaber til at håndtere stigende vandmængder i form af modeller og planlægningsværktøjer vil kunne finde anvendelse i mange lande og en stor del af den danske miljøeksport ligger på viden og rådgivningsdelen.
I Danmark har vi gode forudsætninger for at spare på energiforbruget, og her kan vandsektoren i høj grad bidrage. Der er allerede i dag med kendt teknologi mulighed for at nedbringe vandsektorens elforbrug med ¼ - svarende til o.5 % af landets samlede elforbrug. Mange steder i udlandet vil potentialet være større, og de danske erfaringer vil derfor kunne bruges til at skabe en platform for eksport af dansk miljøteknologi, hvis der politisk udvises rettidig omhu.
Erhvervslivet som en stærk medspiller
Alt i alt ville jeg som miljøminister derfor sætte gang i den miljøteknologiske handlingsplan og opprioritere vandområdet ved at få udarbejdet en samlet dansk vandstrategi med globale visioner. Jeg ville sørge for penge til den forskning på vandområdet, som i dag ifølge eksperterne kun er middelgod. Jeg ville etablere et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, hvor staten og virksomhederne i fællesskab finansierer nye produkter og teknologier, indtil de er kommercielt modne. Og jeg ville systematisk forbedre den politiske regulering af vandområdet i både EU og Danmark for aktivt at stimulere markedskræfterne til at drive udviklingen.
En sådan miljøpolitik baseret på et bredt og langsigtet politisk flertal ville være et gennembrud og en positiv nyskabelse. Den ville skabe ny politisk konsensus om de miljøpolitiske målsætninger og afløse de gammeldags modsætninger på miljøområdet.. Den ville udnytte markedsøkonomiens dynamik og evne til at vælge de bedste og økonomisk mest effektive virkemidler. Og den ville gøre industrien og erhvervslivet til en stærk medspiller i miljøpolitikken og dermed skabe en langt stærkere opbakning bag de miljøpolitiske indsatser.