CO₂-regnskabet er en holdsport: Branchenetværk driver dataarbejdet
Det kan være svært at vide, om man er på rette vej, når man skal lave sit første CO₂-regnskab. Men nu ringer Nicolaj fra Karvil Biler til sine kon-kollegaer, når han er i tvivl.
Foto: Klimaklar
Karvil Bilers røde neonskilt toner op på Faaborgvej i Odense, hvor økonomichef Nicolaj Rosander møder ind hver morgen. Skiltet er nyt, men bilforhandleren er den ældste i Karvil-bilrækken, som i alt dækker over ti forhandlere i alt i primært Syddanmark.
Som økonomisansvarlig er det Nicolajs ansvar, at der er styr på det grønne regnskab. Derfor tilmeldte han bilforhandleren til et Klimaklar særforløb, hvor de sammen med andre virksomheder fra bilbranchen guides i arbejdet med CO₂-data via online møder og fysiske møder.
Netværket giver mig CO₂-data fra underleverandører, jeg ellers ikke selv havde kunne skaffe.
Nicolaj Rosander, økonomichef, Karvil Biler
– Det har været en god ventil til at få vendt, hvad det er for nogle udfordringer folk fra samme branche står overfor, og hvordan de har taget dialogen med nogle af de samme samarbejdspartnere, som vi har.
I særforløbet deltog et par af Karvils konkurrenter også. Nicolaj fortæller, at de fleste i starten var lidt betænkelige ved, hvad man delte ud, men der gik ikke længe, før alle indså, at man er i samme båd. Nu er det meget nemmere at række ud til én fra netværket, hvis man har brug for sparring, hvor det før i tiden slet ikke faldt én ind. Han fortsætter:
– Selvom CO₂-data kan opgøres forskelligt fra virksomhed til virksomhed, er formålet altid det samme: At få det mest retvisende resultat. Derfor er det positivt at se, at alle virksomheder i særforløbet arbejder hen mod en ensartet metode, så beregningerne bliver sammenlignelige; eksempelvis ved at bruge den samme database. Netværket gav mig også CO₂-data fra underleverandører, jeg ellers ikke selv havde kunne skaffe.
…
Vil I også lære at beregne jeres CO2-data og lave virksomhedens klimaregnskab?
Hvad er Klimaklar
Dansk Industri og Industriens Fond har skabt Klimaklar – et gratis læringsforløb udviklet i tæt samarbejde med virksomheder og klimaeksperter, så det er praksisnært og nemt at gå til for virksomheder, der skal udarbejde eget klimaregnskab.
Forløbet er en kombination af online læringsvideoer og mulighed for at deltage i læringsmøder sammen med andre virksomheder - et digitalt klasselokale - hvor læringsmaterialet bliver gennemgået af en klimarådgiver, samt booking af 1:1 sparring, så du kan få hjælp til netop dét, der udfordrer jer.
Særforløb
Når en gruppe af virksomheder finder detværdifuldt at mødes fysisk og i fællesskab lære at lave klimaregnskab og CO2-beregninger tilbyder Klimaklar at oprette særforløb - typisk igennem en brancheforening, et erhvervsnetværk eller kommune. Særforløbene har brugerbetaling. Kontakt Klimaklar for at høre mere:
