Berendsen miljømærker metervare på sengetøj – og gør danske hoteller mere bæredygtige

Når turister bor på hotel i Danmark, sover 70 % i sengetøj, som hotellet lejer hos Berendsen. Fremover bliver dét sengetøj mere bæredygtigt

Størstedelen af hoteltekstilerne får 3 miljømærker

I 2018 havde danske og udenlandske turister 53,9 millioner overnatninger i Danmark – det gjorde 2018 til et rekordår for dansk turisme. 30 % af turisterne boede på landets hoteller, som forbruger store mængder tekstiler til de mange gæster. Der indkøbes årligt ca. 121 tons af nye tekstiler til at servicere Københavns hoteller – og alt deres sengelinned lejes hos tekstilservicevirksomheder, som året rundt vasker og leverer hotellernes tekstiler. Berendsen er Danmarks førende udlejer af hoteltekstiler, og deres strategiske mål er at drive CSR-agendaen på det danske marked. Derfor har Berendsen nu valgt at udskifte metervaren på størstedelen af deres hoteltekstiler med stof, som har miljømærkerne: BCI-bomuld, EU-Blomsten og OEKO-TEX 100.

Vi kunne selvfølgelig også have valgt kun at lancere én ny sengetøjsserie med miljømærkerne, som vores hotelkunder kunne tilkøbe. Men vi vil gerne tage ansvar for at flytte hotellerne i en mere bæredygtig retning uden merudgifter for dem. Derfor har vi truffet den strategiske beslutning, at vi nu får metervaren med alle 3 miljømærker på 100 % af de lagner – og 62 % af de pude- og dynebetræk – som vi udlejer, vasker og leverer til landets hoteller. I 2017 blev Berendsen en del af Elis og verdens næststørste tekstilservicepartner, og vi kunne indkøbe metervaren på tværs af landegrænser i så stor volumen, at prisen på det nye, miljømærkede sengetøj ikke stiger for vores kunder", siger Malene Paludan, Product Manager hos Berendsen.

Tekstiler håndteres CSR-venligt i hele deres livscyklus

Efterhånden som hotellernes nuværende tekstiler bliver udslidt, sørger Berendsen løbende for at udskifte dem med sengetøjet i den nye, miljømærkede metervare – på dén måde undgår Berendsen og hotellerne at belaste miljøet unødigt ved at kassere funktionelle tekstiler. Udskiftningen er allerede sat i gang, og der er god grund til, at Berendsen har valgt en metervare med hele 3 forskellige miljømærker:

Tekstilers livscyklus starter allerede ude på marken, hvor bomulden dyrkes. Vi har valgt at få tekstilerne mærket med BCI-bomuld, da det dækker et bredere CSR-perspektiv end økologisk bomuld – BCI-bønder uddannes f.eks. i at dyrke og vedligeholde markerne, så de ikke udpiner jorden eller overforbruger vand. EU-Blomsten sikrer, at tekstilerne forarbejdes og fremstilles på fabrikkerne med et minimum af kemikalier og spildevandsforurening. Og OEKO-TEX 100 sikrer hotelgæsterne, at det sengetøj, som de sover i, er testet og fri for sundhedsskadelige stoffer", siger Louise Elver, CSR-chef hos Berendsen Danmark.

Mere polyester gør sengetøjet holdbart og vandbesparende

Berendsens hotelkunder får deres tekstiler vasket på miljøoptimerede industrivaskerier, hvor alle dele af vaskeprocessen overholder Svanemærkets krav om at reducere forbruget af vand, energi og vaskemidler. En del af det nye sengetøj er også miljøoptimeret ved, at polyesterindholdet er øget med 10 %, så metervaren nu består af 40 % BCI-bomuld og 60 % polyester – det sparer enorme mængder vand og sikrer, at tekstilerne kan holde til flere vaske.

"Vi har de seneste år miljøeffektiviseret vores vaskeriers drift i så høj grad, at den største miljøpåvirkning i vores forsyningskæde i dag kommer fra dyrkningen, fremstillingen og produktionen af tekstilerne. Det er utroligt vandkrævende at dyrke bomuld, og ved at øge polyesterandelen kan vi både sænke vandforbruget ved dyrkningen – og opnå en stor vand- og energibesparelse på vores løbende vask, da bomuld forbruger mere vand under vask og varme under tørringen. Samtidig gør polyester sengetøjet mere slidstærkt og resistent overfor pletter, så det får en længere levetid. Og tekstilerne er udviklet, så den højere andel polyester stort set ikke kan mærkes og ses på sengetøjet", siger Malene Paludan. 

Berendsens eksperter har samlet en række råd om, hvordan hoteller kan opnå et mere cirkulært og bæredygtigt tekstilforbrug – ved bl.a. at vælge tekstiler med højere polyesterindhold. Se de gode råd i artiklen her 

Fakta om hotelsengetøjets miljømærker:

  • BCI-bomuld: Better Cotton Initiative er en non-profit organisation, der bl.a. sikrer anstændige arbejdsforhold og rettigheder for bomuldsbønder. BCI-bønder uddannes i at dyrke jorden med et ansvarligt forbrug af vand og minimalt forbrug af pesticider, så jordens sundhed og de naturlige levesteder beskyttes
  • EU-Blomsten: Det officielle europæiske miljømærke, der er etableret af EU-Kommissionen. Miljømærket stiller bl.a. krav til forbrug og udslip af kemikalier under forarbejdning og fremstilling af tekstilerne
  • OEKO-TEX (STANDARD 100): Verdens førende mærkning for tekstiler, der er undersøgt for sundheds- og miljøskadelige stoffer

09.09.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Det skal være lettere at vælge cirkulært - Derfor lancerer Elis Again

12.07.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Sammen med High:five giver Elis utilpassede unge en chance på arbejdsmarkedet

12.07.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Elis’ tekstilstøtte sikrer flere og ekstra gode ferieoplevelser til udsatte børn

10.06.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Mindre kørsel og smartere leveringer hos Elis: Samdistribution gavner både kunder og miljøet

14.05.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Bæredygtighedsrapport: Bæredygtighed i Elis 2023 er netop offentliggjort

25.04.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Nyt tekstilprojekt vil øge cirkulariteten for industritekstiler