Bæredygtig forandringsledelse i Grønland med personligt præg

Når ESG-strategien skal leve i hverdagen: Julia Pars bygger på erfaring, uddannelse og autenticitet – og deler 3 råd til forandringsagenter

Julia Pars, Founder af Relatepeople. Foto: The Social Business Company/Relatepeople

Når det gælder bæredygtighed, handler det ikke kun om data, rapporter og strategier. Det handler mindst lige så meget om autenticitet og personlig ledelse. 

Det erfarede Julia Pars, grundlægger af konsulentvirksomheden Relatepeople, tidligt i sit arbejde som konsulent inden for CSR, ESG og bæredygtighed.

"Mit valg om at arbejde med bæredygtighed udspringer af et dybt ønske om at bidrage til verden med en meningsfuld og positiv forskel," siger Julia.

Inden Julia etablerede Relatepeople, havde hun lederroller som direktør og vicedirektør hos Visit Greenland og Katuaq Kulturhus. 

Erfaringer, der skærpede hendes passion for bæredygtighed og styrkede hendes forståelse for nødvendigheden af en strategisk tilgang til forandring.

Strategisk rådgivning med fokus på kundernes behov

I dag arbejder Julia som selvstændig konsulent, hvor hun hjælper virksomheder og organisationer med at udvikle og implementere bæredygtighedsstrategier. 

Hun bistår kunderne med alt fra analyse og strategisk planlægning til at designe procesforløb, der sikrer forankring af bæredygtighed i den daglige drift.

Denne rolle kræver klare metoder, en tydelig retning og evnen til at engagere mange forskellige typer interessenter.

En uddannelse, der gav nye værktøjer

For at styrke sin rådgivningspraksis valgte Julia at tage den praksisnære Sustainable Business Change Manager (SBCM)-uddannelse. 

"Jeg valgte SBCM-uddannelsen, fordi den netop fokuserer på, hvordan man praktisk og strategisk implementerer bæredygtige forandringer i virksomheder," forklarer hun.

Før uddannelsen stod Julia ofte med kunder, der manglede strukturerede processer til at omsætte bæredygtighedsstrategier til handling. Mange havde behov for metoder og værktøjer, der kunne sikre, at strategien blev mere end en hensigtserklæring – og faktisk kom til at leve i organisationen.

Barrierer og løsninger i kundernes arbejde

En typisk udfordring hos Julias kunder er at få medarbejdere og ledelse dybt involveret i bæredygtighedsarbejdet. 

Her har SBCM-uddannelsen givet hende værktøjer til at oversætte visioner til konkrete skridt, sikre bred forankring og skabe ejerskab hos alle relevante parter.

Autenticitet som drivkraft

"Det sværeste ved CSR og ESG er at få strategien til at leve i praksis. Uden autenticitet kan strategien hurtigt blive en tom skal," fortæller Julia. 

I denne sammenhæng betyder autenticitet, at bæredygtighedsarbejdet er dybt forankret i det, virksomheden faktisk er, gør og står for. Det handler om, at strategien: 

- bygger på virksomhedens egentlige værdier, mission og kultur – ikke blot på, hvad der ser godt ud udadtil, 

- er integreret i selve forretningsmodellen og kerneaktiviteterne, 

- og er i overensstemmelse med den praksis, virksomheden efterlever hver dag, både internt og eksternt. 

Netop derfor arbejder Julia altid for, at kundernes strategier udspringer af deres unikke styrker og formål – så bæredygtighed bliver en reel konkurrencefordel, ikke bare en ekstra aktivitet ved siden af.

Fra teori til praksis

Julia bruger i dag aktivt sine SBCM-værktøjer i sit konsulentarbejde til at skabe struktur, identificere realistiske initiativer og støtte kunderne i at gennemføre dem. 

Hun hjælper både med at udvikle strategier og med den praktiske implementering, så de skaber målbar og reel værdi for virksomheden og dens interessenter.

Fremtidsvisioner

For Julia har den største læring været erkendelsen af, hvor vigtig personlig autenticitet er i bæredygtighedsarbejde: 

"Uden en forbindelse til forretningsmodellen og kerneaktiviteterne kan strategien hurtigt blive en tom skal. "Uddannelsen styrkede min evne til at bringe det et stærkt fagligt og personligt præg ind i arbejdet – også når jeg rådgiver andre," fortæller hun.

Hendes mål fremadrettet er klart: 

"Jeg vil fortsætte med at hjælpe virksomheder og organisationer med at udvikle og implementere stærke bæredygtighedsstrategier, der kan måles og mærkes både internt og eksternt. Jeg vil være med til at skabe reel forandring."

Julias 3 gode råd til andre forandringsagenter 

1. Sæt dit personlige præg: Autenticitet er afgørende for at skabe reel forandring. Strategien skal afspejle både organisationens mål og lederens værdier. 

2. Sørg for involvering: Strategien virker kun, hvis den bliver integreret i hverdagen. Involver nøglepersoner tidligt. 

3. Vær tålmodig: Bæredygtig omstilling tager tid – hold fast i retningen, selv når resultaterne lader vente på sig.

For mere information om, hvordan Julia Pars kan bistå virksomheder, besøg www.relatepeople.com.

Sustainable Business Change Manager (SBCM)

Sustainable Business Change Manager er en praktisk mini MBA med certificering for specialister, ledere og rådgivere, der ønsker viden og værktøjer til at indarbejde ESG og bæredygtighed i hjertet af forretning og organisation på en strategisk, systematisk og værdiskabende måde. Læs mere om uddannelsen her.

18.08.2025TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Bæredygtig forandringsledelse i Grønland med personligt præg

07.08.2025TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Sådan får du både impact og forretningsværdi ud af ESG-kommunikationen

30.06.2025TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Deltag i ESG Sommerskole: Få viden og værktøjer i din sommerferie

26.06.2025TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Bæredygtige karriereveje: nyt initiativ sætter fokus på kompetencer, karriereskift og ESG-roller

05.05.2025TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Her bor den gode ESG-historie – og derfor skal du turde fortælle den

03.04.2025TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Sådan har Tine Blunk omsat bæredygtig forretningsstrategi til praksis i Byggros