Alle skal have mindre tøj og bruge det længere
Mindre klima- og miljøbelastning fra tøj og den globale tekstilbranche kræver mindre garderober i bedre materialer, og det kan især lovgivere sørge for. Men den enkelte forbruger har også en rolle at spille. Det slår CONCITO fast i en ny rapport, der også viser, at det globale tekstilforbrug er fordoblet over de seneste 30 år og at stigningen især sker i rige lande som Danmark.
Foto: 123rf.com
I rapporten Fremme af et klimarigtigt tøjforbrug påpeger CONCITO, at mængden af nyt tøj, der kommer på markedet, samt den måde og hastighed hvorpå vi bruger og skiller os af med vores tøj, har større betydning for det samlede klimaaftryk fra tøj-og tekstilindustrien end fx valget af tekstilmaterialer og øget genanvendelse af tekstiler.
”I dag er der stigende fokus på at skifte nogle materialer ud med andre, der har et mindre klimaftryk pr. kilo tøj. Men det, der i høj grad betyder noget for det samlede klimaaftryk er, hvor kort tid vi bruger vores tøj og hvor ofte vi køber nyt. Det skal der langt mere fokus på”, siger seniorkonsulent Charlotte Louise Jensen fra CONCITO.
Produktion af tekstiler og beklædning har både et stort klimaaftryk samt et stort ressource- og arealforbrug. Ifølge CONCITOs opgørelse af Danmarks globale forbrugsudledninger står tekstilforbruget for en samlet årlig udledning på godt 2 mio. ton CO2e, svarende til 400 kg CO2e per dansker årligt. Cirka 310 kg af denne udledning er fra beklædning.
Charlotte Louise Jensen påpeger, at mange aktører spiller en rolle i at reducere det store klimaaftryk fra tøj og tekstiler – politikere, myndigheder, branchen og forbrugerne. Rapporten indeholder en række anbefalinger til, hvordan de forskellige aktører kan reducere klimabelastningen fra tøj og tekstiler.
”Når det handler om en selv, kan man bidrage ved at købe mindre nyt tøj af dårlig kvalitet eller som kun er på få gange – og ved at gå efter genbrugstøj af god kvalitet, og som kan blive ens ’yndlingstøj’,” siger hun.
Myndighederne skal gøre klimarigtigt tøjforbrug muligt
Forskellige materialer har forskellige klima-og miljøpåvirkninger, og nogle materialer kan fx have høj klimapåvirkning, men lav miljøpåvirkning, og omvendt. For eksempel går der meget vand, pesticider og areal til at fremstille bomuld, modsat syntetiske materialer som polyester, der til gengæld er baseret på olie og kræver meget energi. Det betyder derfor mere for det samlede klima- og miljøaftryk, hvor meget tøj af hvilket som helst materiale, bliver brugt.
Om hotspot-analyser af forbrugsudledninger
I august 2023 udgav CONCITO en ny opgørelse over Danmarks globale forbrugsudledninger med en samlet udledning på 74 mio. ton svarende til en udledning på 13 ton CO2e per dansker.
Udledningen opdeles i forskellige forbrugskategorier som fødevarer, transport, boliger og andre varer og tjenester, der igen opdeles yderligere i mere detaljerede underkategorier. Derigennem er det muligt at afdække de forbrugsområder, hvor danskerne generelt har en høj udledning - såkaldte ”forbrugshotspots”.
Med afsæt i den overordnede opgørelse producerer CONCITO nu en række hotspotanalyser med fokus på udledningernes omfang og årsager samt mulige reduktionstiltag fra politiske institutioner, virksomheder og borgere.
Rapporten Fremme af et klimarigtigt tøjforbrug er én sådan hotspotanalyse.
Hotspotanalyserne har primært et dansk sigte, men med inddragelse af internationale forhold, der har indvirkning på dansk produktion, forbrug og klimapolitik, for eksempel EU-lovgivning. Notaterne er ikke udtømmende analyser af hele industrier og komplekse værdikæder, men kommer med bud på, hvilke aktører der fra et dansk perspektiv har det primære ansvar og handlerum.
Tekstilers kvalitet og holdbarhed er centralt, men også komplekst. Teknisk holdbarhed er nemlig ikke det samme som emotionel og æstetisk holdbarhed, og de nuværende typiske design- og produktionspraksisser, der bygger på lineær og hurtig omsætning af varer bidrager til, at tøjet hurtigt går af mode.
”Derfor skiller vi os af med tøjet lang tid før, det er slidt op. Det er ikke kun den enkeltes ansvar, men også branchens og myndighedernes ansvar. Myndighederne bør koncentrere sig om at reducere både mængder og omsætningshastigheder i tøj- og tekstilområdet – for eksempel ved at understøtte et mere klimarigtigt tøjforbrug med fysiske rum, der giver mulighed for direkte genbrug, deleøkonomi og reparation, samt stille krav til virksomheder og industri,” siger Charlotte Louise Jensen.
EU bør i ny strategi indføre forbud mod destruktion af usolgt tøj
Analysen giver en række anbefalinger på tekstil-og beklædningsområdet. Særligt fokus er der på at fremme regulering og lovgivning, der bidrager til en reduktion af volumen samt en længere brugsfase samt fremme af virkemidler, der sikrer stærk cirkularitet (direkte genbrug) frem for svag cirkularitet (udelukkende genanvendelse).
CONCITO anbefaler overordnet, at EU i den kommende tekstilstrategi prioriterer initiativer, der understøtter udvidet producentansvar sammen med målrettet producentansvar samt forbud mod destruktion af usolgt tøj. Den danske regering bør understøtte disse initiativer, suppleret med initiativer, der begrænser markedsføring af nyt og billigt tøj.
Endelig opfordres tekstilbranchen til at omstille til stærke cirkulære forretningsmodeller, der sikrer at produktion og forbrug af tøj ikke bidrager til overskridelse af de planetærer grænser.
