’Byggeriet er en klar nøgle til at håndtere klimakrisen’

Lad os begynde med to tal: 96 og 30.

96 er hvor mange procent, byggebranchen ifølge projektet Reduction Roadmap skal reducere sine CO2-udledninger med, hvis den skal holde sig inden for de planetære grænser for klimaforandringer og Paris-aftalens mål.

30 er hvor mange procent bygge- og ejendomsbranchen udgør af de samlede danske CO2-udledninger. Globalt er tallet 40 procent.

”Når man ser, at en enkelt branche kan stå for så store andele af de samlede udledninger, så kan man nærmest ikke forstå, at det ikke er placeret længere oppe på den politiske dagsorden. Byggeriet er for os at se en klar nøgle til at håndtere klimakrisen. Hvis politikerne hjælper med den rigtige regulering, så er det en branche, hvor der er rigtig meget at hente ift. at nå 70 procents-målet,” siger Sisse Norman Canguilhem, der er adm. direktør (konstitueret) i Rådet for Bæredygtig Byggeri.

”Og så må vi ikke underkende potentialet i det her - for hvor vi har en udfordring, er der også et kæmpe potentiale, hvis vi kan komme med løsninger. Hvis byggebranchen i Danmark, arkitekter og rådgivere og materialeproducenter osv., kan levere de nødvendige løsninger, så er det jo også en kæmpe forretningsmulighed – ikke bare i Danmark, for hele markedet inden for EU ligger ret åbent for vores løsninger. Især fordi vi nu har EU-taksonomien som fælles ramme og derfor måler på de samme ting,” fortsætter hun.

Branchen skal stå på tæer
Det lyder godt. Men det sker jo ikke på en formiddag. Det er Sisse Norman Canguilhem virkelig godt klar over: 

”Hvis man kigger på den store historie om, at vi skal et sted hen, hvor vi kan agere inden for de planetære grænser, så har vi en kæmpeudfordring. Jeg tror, det vigtigste er, at vi ikke lader os handlingslamme, fordi vi ikke har den perfekte løsning nu. Vi må tage et skridt ad gangen.  Selvfølgelig med høje ambitioner og krav til os selv, som tvinger os til at gøre os virkelig umage og stå på tæer. Og så er vores erfaring, at når man gør det, så går der ikke så lang tid, før det ikke er at stå på tæer mere. Og at det er med til at trække branchen hele med,” siger hun.

Rådet for Bæredygtigt Byggeri (som indtil for kort tid siden var kendt under navnet Green Building Council Denmark) samarbejder med sine medlemmer fra bygge- og ejendomsbranchen om at fremme bæredygtig udvikling i samme branche. De seneste år er interessen steget voldsomt, og non-profit foreningen har nu 750 medlemmer og er i løbet af fire år vokset fra 10 til 50 medarbejdere. Rådet for Bæredygtigt Byggeri administrerer desuden DGNB, som er den dominerende certificeringsordning for dokumentation af bæredygtighedstiltag for byggeri, bygninger og byområder i Danmark.

Bedre information og ens krav
Derudover laver Rådet for Bæredygtigt Byggeri værktøjer, oversætter EU-krav og er i tæt dialog med politiske beslutningstagere i Danmark. Med én fællesnævner:

”Vi ser transparens som nøglen til at få accelereret den bæredygtige udvikling i byggeriet. Vi synes, branchen er kommet langt med at skabe et fælles sprog og en fælles måde at måle på bæredygtighedstiltag. Store af dele af branchen har lært, hvordan man dokumenterer og rapporterer og dermed benchmarker på emner inden for bæredygtighed,” siger Sisse Norman Canguilhem.

Konkret handler det om at få bedre information om, hvad bygninger er bygget af, og hvordan materialerne udvikler sig over tid. Det skal lovkravet om CO2-grænseværdier og livscyklusvurderinger, som trådte i kraft 1. januar i år, bidrage til at få overblik over.

Desuden drives behovet for information frem af skærpede oplysningskrav fra EU. Rådet for Bæredygtigt Byggeri har således beskæftiget sig indgående med EU’s taksonomiforordning. Især med at få den oversat til vejledninger, der er genkendelige og relevante for de konkrete aktører i bygge- og ejendomsbranchen. Rådet for Bæredygtigt Byggeris analyser og værktøjer til at forstå og arbejde med taksonomien er tilgængelig og gratis for alle.

”Har vi mere information, bliver det muligt at stille bedre og ensartede krav til hinanden. Vi opfordrer alle branchens aktører til at gøre det tydeligt, hvad de beder om, så folk ved, hvad det er, de skal levere. Desuden at man samler sig om samme sprog og standarder for sine krav, så der ikke er 17 forskellige måder at stille krav op,” siger Sisse Norman Canguilhem.

Nyt: Pengene arbejder sammen
Et godt eksempel på den type indsats er et nyt netværk i Rådet med flere end 20 af Danmarks største investorer inden for ejendomme, som f.eks. pensionskasser og private investorer.

”Vi har over 20 aktører, der er gået sammen for blandt andet at finde én fælles måde at kigge på taksonomien og dels oversætte den til krav, de skal stille i deres værdikæde, men i høj grad også vidensdele. For selvom de er konkurrenter, så er erkendelsen, at der er rigeligt at tage fat i, og at det er bedre, at vi fælles trækker hurtigt og ikke sidder parallelt og opfinder løsninger,” fortæller Sisse Norman Canguilhem.

Hun fortæller i samme åndedrag, at interessen fra finans- og advokatbranchen er vokset massivt over blot det seneste år, pga. oplysningskravene med baggrund i EU’s taksonomi for bæredygtige økonomiske aktiviteter. Og advarer mod, at man ikke forholder sig til disse krav, fordi man ikke umiddelbart er omfattet af dem.

”Selvom du er lille og ikke bliver omfattet direkte, så bliver du det alligevel lige om lidt. Hvis du skal låne penge til et projekt, så vil banken spørge dig: hvilken type bygning laver du, og kan du måle på x, y og z inden for bæredygtighed? Hvis dit svar er, at det kan du ikke, så skal du regne med, at det bliver lidt dyrere at låne, for så kommer dit lån til at optræde i bankens rapportering som uden for taksonomien. Ligesom taksonomien i øjeblikket heller ikke umiddelbart rammer den offentlig sektor, men vi ved, at eksempelvis Kommunekredit kigger på det som en del af et øget fokus på ESG. Så det kommer indirekte. Det bliver svært ikke at forholde sig til nye krav - uanset hvem man er,” siger Sisse Norman Canguilhem.

Et kæmpe priviligie
Med navneskiftet i begyndelsen af 2023 meddelte Rådet også, at de fremover vil lægge mere vægt på politisk interessevaretagelse. For bæredygtighedens skyld.

”Vi synes, vi har noget særligt at komme med. Vi bygger vores input på råd fra branchen, men ikke som repræsentanter for én virksomhed eller én del af branchen. I stedet kommer vi som repræsentanter for ambitionen om en bæredygtig fremtid for byggeriet, som også er vores medlemmers interesse. Det og kun det er vores dagsorden. Det er et kæmpe privilegie,” afslutter Sisse Norman Canguilhem.