Webinar om DMA - få materialerne

Idag holdt jeg mit første webinar I SustainImpact ApS. Øj, det har jeg set frem til, og det gik som planlagt. Istedet for en "normal" bryg, så har jeg besluttet at dele materialet og min oplevelse. Så interesserer du dig ikke for Dobbelt Væsentlighed, så smut trygt videre til noget andet.

Foto: SustainImpact

Webinaret hed “Dobbelt Væsentlighedsanalyse I Praksis”

94% fik noget med derfra de kunne bruge !

Live-deltagerne beskrev webinaret som:

Grundigt, velformuleret, informativt, indsigtsfuldt,

inspirerende og formåede at gøre det praksisnært

Den høje grad af anvendelighed og de pæne ord gjorde mig rigtig glad, men kun ca. halvdelen af de 55 tilmeldte deltog live. Alle tilmeldte har naturligvis fået tilsendt præsentationen, en guide til den gode dobbelt væsentlighedsproces og optagelsen.

MEN jeg har et par eksempler på at folk faktisk gerne ville have deltaget, hvor de 2 opfølgningsmails er røget i spam-filteret, så jeg har besluttet mig for at gøre materialet tilgængeligt for alle – og så håbe at det også rammer dem som ikke har kunnet læse mine mails !

Klik på linket nedenfor, og du få adgang til at downloade præsentation, en guide, som jeg har udviklet til dagen, samt optagelsen af webinaret.

Præsentation

For de af jer der skal have et resumé:

Opsummeringen til sidst forklaret nedenfor

Ansvar

I mit hoved starter det altid med ejeren / ledelsens ansvar, når vi taler bæredygtighed (læs evt. blogindlægget Brug din ansvarlighed). Bæredygtig blev i gamle dage defineret som en langtidsholdbar virksomhed. Og det er det stadig! Der er dog kommet nogle nye alvorlige risici og nogen spændende forretningsmuligheder. Og her kan Dobbeltvæsentligheden hjælpe dig til at fokusere på det der batter og håndtere nye risici og udnytte nye forretningsmuligheder.

Regulering

Jeg satte Dobbelt Væsentlighedsanalysen ind i et historisk perspektiv, hvor jeg roste(!) EU for deres visionære tilgang til at skabe det første klimaneutrale kontinent i 2050 (EU's Grønne Pagt), som er fulgt op af Klimaloven, der forpligter staterne, samt et rapporteringsdirektiv (CSRD), hvis formål er at give investorer et sammenligningsgrundlag så pengene kan flyde til de virksomheder, som arbejder bedst med bæredygtighed. Det er f... godt tænkt, for det er virksomhederne, der har handlekraften, eksekveringsevnen, og de store har magten til at trække deres underleverandører med sig, så vi får det bredt ud i en fart.

(DMA) = Dobbelt Væsentlighedsanalyse

Jeg bruger den engelske forkortelse DMA (= Double Materiality Assessment). Dobbelt Væsentlighedsanalyse er en analyse, som analyserer 2 spørgsmål:

1. Hvilken væsentlig indvirkning har virksomheden på miljø og sociale forhold?

Indvirkning er den danske oversættelse af "impact", og betyder i dette tilfælde om din virksomhed eksempelvis forurener eller anvender børnearbejde gennem jeres leverandørkæde. 

2. Hvilke miljø og sociale forhold har en væsentlig påvirkning  på virksomhedens økonomi?

Så hvis klimaændringerne gør at din virksomhed har stor risiko for at skulle flytte på grund af flere oversvømmelser eller kunder forlader jeg på grund af jeres manglende fokus på bæredygtighed, så påvirker det jeres økonomi.

Analysen gennemgår op til 88 bæredygtighedsemner, og resulterer i valg af de vigtigste emner indenfor Miljø (Klimaændringer, Forurening, Vand og havresourcer, Biodiversitet, Cirkulær Økonomi), Sociale forhold (Egen Arbejdsstyrke, Arbejdstagere i værdikæden, Berørte lokalsamfund og Forbrugere og slutbrugere) samt Ledelsens praksis (Governance).

Resultatet er valg af et (typisk mindre) antal emner, som er væsentlige for virksomheden ifølge analysen, som danner grundlag for fremadrettede beslutninger.

Jeg har skrevet en hel stribe artikler om væsentlighed. Her er en oversigt:

Fokuser på det væsentlige

Sådan: Dobbeltvæsentlighed for SMV'er

Sådan: Reducér kompleksitet i DMA 

Lær fra de største (DMA)

Rapportering

Bæredygtighedsrapporteringsdirektivet (CSRD) var oprindeligt meget omfattende, og efter push back, fik dobbelt væsentlighedsanalysen en helt central placering. Det blev bestemt at virksomheder "kun" skulle rapportere på deres væsentlige indvirkninger/påvirkninger. Til gengæld, så skulle det gøres i dybden (= hele værdikæden).

En god bæredygtighedsrapport beskriver

Hvor man er på vej hen? (2030/2050 mål)

Hvor hurtigt? (strategi og milepæle)

Under hvilke vilkår (udfordringer, dilemmaer, ..)

Hvor langt man er? (resultater ift mål)

DMA'en gør at:

I kan prioritere de mål der batter!

Giver jer grundlag for strategi, roadmap og kommunikation

Belyser jeres risici, muligheder og dilemmaer

DMA'en indtager altså en nøgleposition i forhold til en virksomheds arbejde indenfor bæredygtighed. Se evt min blogartikel: Rapportering er en Rittersport

Værdi

Resultatet af en DMA skaber værdi for det videre forløb, eksempelvis:

Den skaber et fælles oplyst grundlag for alle i jeres virksomhed og jeres interessenter

Den skaber en 360 graders indsigt i din virksomhed fra dine interessenter (guld værd i alle sammenhænge)

Du får indsigt i din forsyningskædes indvirkning og nye risici og forretningsmuligheder

DMA'en skaber grundlaget for dine handlinger. Og det er jo først her at værdien reelt kommer:

Prioritering af nye forretningsmuligheder, og måske endda justering af din forretningsmodel eller overordnede strategi

Afvæbning af nyopdagede risici, så du kan få en mere robust forsyningskæde

Konkret kommunikation med dine interessenter (ejere, medarbejdere, kunder, bank, forsikring, ngo'er, investorer, brancheforening, ...), hvor I kan tage udgangspunkt i forskellen i hvad I har valgt og hvad de synes I skulle vælge.

På webinaret kommer jeg også ind på, hvordan de forskellige afdelinger i virksomheden og kunderne får værdi af dobbelt væsentlighedsanalysen.

Processen

Jeg har udarbejdet en 18 sider lang guide, som du har adgang til via download linket øverst i indlægget. Jeg har taget udgangspunkt i EU's officielle guide til at implementere DMA og så tillagt min egen konsulent-vinkel på processen.

Læs den. Overblikket får du her:

Foto: SustainImpact

Den gode proces for at udarbejde en Dobbelt Væsentlighedsanalyse. Se den detaljerede beskrivelse i guiden.

 

Udfordringer

Det er ikke uden udfordringer at udarbejde en DMA. I ovennævnte guide har jeg nævnt et antal typiske udfordringer indenfor hver aktivitet.

Jeg vil fremhæve to her:

Manglende eller utroværdig materiale fra dine leverandører.

I den sammenhæng er der 2 ting du bør gøre.

I forhold til din analyse, så må du antage. Der findes mange muligheder for at finde hvad der typisk sker i leverandørens branche. Og så må du antage - antage det værste eller det gennemsnitlige. Det vigtige er at du er transparent om dine valg og du argumenterer hvorfor du har valgt som du gør.

Du bør informere virksomhedens due dilligence proces og forklare at du har en kandidat til at blive undersøgt næste gang - hvis overhovedet muligt.

En helt tredje udfordring er at holde omkostningerne til DMA'en under kontrol. Det kan du læse mere om her: DMA: Reducer Kompleksitet.

Kan man stole på en interessent analyse?

Tja - det er jo en videnskabelig disciplin at udforme spørgeskemaer, så resultaterne er troværdige, men ... det forudsætter jo at dem, der svarer har forstand på bæredygtighed og forstår ens virksomhed.

Man kan jo uddanne sine egne medarbejdere, ledere, direktion og bestyrelse, men min holdning er, at uanset hvor meget du arbejder med dette, så kan man stadig stille spørgsmålet om interessentanalysen er troværdig, også specielt for de eksterne interessenter.

Min påstand er at det "næsten" er ligegyldigt! Årsagen er at Perception is Reality. Det betyder at uanset om dine interessenter er forkert på den, så er det den oplevelse/opfattelse de har ... og det bliver du nød til at forholde dig til !

Værktøjer (Reklame)

I guiden opremser jeg en lille liste af mulige hjælpeværktøjer til DMA'en. Uanset hvad, så husk at resultatet stadig er dit ansvar som analytiker og du kan ikke overlade det alene til et værktøj. Har du et godt struktur-gen, så kan du komme fuldt i mål med office-pakken, da det er resultatet der tæller.

Hvis den digitale understøttelse skal stå mål med en evt anskaffelsesomkostning og/eller tidsanvendelse på softwaren, så skal det opnåes via: tidsbesparelser, konsistens, fuldstændighed og tryghed ved at man kommer omkring alle de vigtige emner - og også sikre sig at vi har den nødvendige information også til revisoren.

På webinaret introducerede jeg det værktøj, som jeg selv har udviklet, som støtte til min egen rådgivningsproces. Jeg sælger adgang til værktøjet og derfor er dette afsnit en slags reklame. I får her et par highlights her og en opfordring til at se materialet. Ræk ud, hvis det skulle være interessant :-)

Jeg kalder mit værktøj ESRS Universe, idet det blev bygget som platform til at få styr på alle datapunkterne, som skal anvendes til en CSRD rapportering.

DMA funktionaliteten bygger oven på det og tilbyder i overskrifter:

En Automatisk genereret DMA Rapport indholdende alle de relevante data fra analysen, inklusiv en prioriteringsgraf, risici og forretningsmuligheder.

Interaktiv prioriteringsgraf, hvor man vælger hvad der er væsentligt

Scoring af indvirkninger og påvirkninger ift bæredygtighedsemnerne

Understøttelse af værdikæden (grafisk repræsentation), samt dens indvirkninger.

Branche-understøttelse (forslag til de 3 største negative indvirkninger pr branche)

Interessentanalyse - fast spørgeskema til alle interessenter, så det er nemt at anvende dataene (og se hvilke man ikke har brugt)

Registrering af CSRD nødvendige felter om DMA'en (ESRS2), samt udpegning af de datapunkter, som du skal rapportere på baseret på valg af væsentlige emner.

Analytikerens registrering af antagelser, observationer og anbefalinger.

Jeg skal dog for god ordens skyld nævne at softwaren købes as-is og udbygges løbende.

Konklusion

Hovedpointen er for mig at en dobbelt væsentlighedsanalyse er et helt centralt værktøj for at få skabt det rigtige beslutningsgrundlag - uanset om du laver en reel analyse helt i bund for at være på sikker grund eller du laver en workshop på en eftermiddag.

Det giver rigtig god værdi.

God fornøjelse med det.

Det var slut på denne omgang TV-Køkken (eneste reference jeg kunne finde til Bachs Bæredygtige Bryg).

Masser af vind og sol i din retning.

Ole

08.10.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Sådan får du DMA'en gennem revision

01.10.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Løs forretningsproblemer med DMA og få ledelsen med ombord

16.09.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Kald din leverandør for partner

16.09.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Udvid horisonten med interessentanalyse

10.09.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Hvert Ton Tæller.

21.05.2024SustainImpact ApS

Sponseret

DMA: Sådan Scorer du - den hemmelige formel