Vores globale aftryk handler også om mennesker

Det er et fokus for Kathrin Wessendorf, direktør for International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA), som i mange år har arbejdet for oprindelige folks rettigheder og anerkendelse globalt.

Som optakt til Etisk Handel Danmarks konference den 5. november ’Danmarks Aftryk 2035 – Skov, klima og mennesker’, har vi talt med Kathrin Wessendorf om, hvorfor oprindelige folks rettigheder og viden er helt centrale, hvis vi skal skabe en retfærdig grøn omstilling.

Som deltager i paneldebatten “Fremtidsperspektiver på Danmarks globale aftryk på skov, klima og mennesker” har hun vigtige perspektiver på den bæredygtige omstilling.

Kathrin, I IWGIA arbejder I med oprindelige folks rettigheder og livsgrundlag over hele verden. Når vi taler om Danmarks forbrugsbaserede aftryk, hvad mener du så, vi overser, hvis vi kun fokuserer på natur og skov og ikke på de mennesker, der lever i og af dem?

”Når vi taler om natur og skov, overser vi ofte, at der jo er mennesker, der lever i naturen og i skoven – og ikke ”kun” dyr. Det er oprindelige folk, der har boet i de største skove, både i tropiske områder men også i de nordlige skove (boreal forests), og det er dem, der har bevaret skoven i århundreder og levet i harmoni med naturen. De ved, hvordan man kan forvalte og bruge skoven uden overforbrug. 

Det er vigtig viden, og dertil kommer, at de oprindelige folk, som lever i skovene, har rettigheder, der er anerkendt af det internationale menneskerettighedssystem. De rettigheder skal selvfølgelig tages med i vurderingen af vores forbrugsbaserede aftryk på lokale situationer og omstændigheder, faktisk på lige fod med vores overvejelser om vores aftryk på biodiversitet og klima. 

Der er behov for en stærk synergi mellem klima, biodiversitet og menneskerettigheder. Og der er også behov for at kigge på, hvad man kan gøre derudover – altså hvordan man sikrer en god inddragelse og høring af de mennesker, der potentielt kan være påvirket af vores forbrug.”

Hvordan kan vi i Danmark tage et mere helhedsorienteret ansvar for vores forbrug, så vi ikke blot reducerer CO₂ eller skovrydning, men også bidrager til at beskytte de liv, kulturer og rettigheder, som vores forbrug påvirker globalt?

”Når vi laver vores due diligence for projekter eller kigger på vores muligheder for at reducere CO₂-aftryk, er vi nødt til at have en holistisk tilgang, der har respekt for de mennesker, der lever i skoven eller i de landskaber, der er påvirket af vores tiltag. Og jeg taler om tiltag, fordi selv reduktionstiltag, såsom karbonprojekter, kan krænke oprindelige folks rettigheder og have store lokale konsekvenser, hvis de ikke bliver gennemført med en rettighedsbaseret tilgang.”

Du har i mange år arbejdet med oprindelige folks viden og perspektiver. Hvad kan vi lære af deres måder at forstå og forvalte naturen på, hvis vi skal bevæge os mod en mere retfærdig fremtid?

”Det, vi kan lære, er respekten for naturen, der er en helt integreret del af oprindelige folks levevis, men også den mere holistiske forestilling af verden, altså at alt hænger sammen, og at vi er dybt afhængige af naturen og en del af naturen. 

For eksempel en bevidsthed om, at vores nuværende handlinger påvirker de fremtidige generationer (oprindelige folk taler typisk om de næste syv generationer – altså ikke kun de næste to eller vores børn og børnebørn), og at vi selv er påvirket af de sidste syv generationer. 

Den bevidsthed om, at 1) naturen og mennesker ikke er to forskellige ting, 2) alt hænger sammen, og vi derfor har behov for en holistisk tilgang, og 3) at vi skal bekymre os om de kommende syv generationer (eller flere), kan nok føre til en anden måde at forstå og forvalte naturen på -  og forhåbentlig vores produktion og konsum. Den holistiske tilgang er lige netop også sammenkoblingen af klima, biodiversitet og menneskerettigheder.”

I salen sidder beslutningstagere, civilsamfundsorganisationer og virksomheder, der alle taler om grøn omstilling. Hvad vil du ønske, de bliver mere bevidste om, når det handler om koblingen mellem klima, forbrug og menneskerettigheder?

”At tale om menneskerettigheder og at bringe dem frem er ofte lidt irriterende og bliver nogle gange set som en ekstra ting, der er besværlig og bremser udvikling - også for de grønne tiltag. Men jeg synes, at man simpelthen skal se menneskerettigheder og vores regelværk som en kæmpe styrke, der kan hjælpe med at forhindre krænkelser og nogle gange ret voldsomme konsekvenser, såsom for eksempel tvangsforflytninger af hele landsbyer uden deres samtykke, eller i værste tilfælde vold og store konflikter. For det er virkelig en stor risiko. 

Hvis man vil forhindre det, skal man se rettighedsdagsordenen som en hjælp og en nødvendighed - og et velkomment skridt i den rigtige retning. Og ikke som noget, der er besværligt. Det kunne jeg godt tænke mig ville få en noget mere prominent plads på due diligence-dagsordenen. For eksempel skal det jo være helt naturligt, at finansiering af tiltag, der kan påvirke oprindelige folk, selvfølgelig skal planlægges i partnerskab med oprindelige folk selv, for at det kan blive til gavn og ikke til skade. Det ville være helt på linje med deres rettigheder.”

Hvis du skulle give ét råd til danske ledere, der ønsker at handle ansvarligt i forhold til verdens oprindelige folk og vores globale aftryk, hvor bør de starte?

”Det vigtigste er, at man anerkender, at der er oprindelige folk i alle dele af verden - også der, hvor de ikke er officielt anerkendt af regeringer. Når oprindelige folk anerkendes, er det et skridt mod beskyttelse af deres rettigheder. Ved at tale oprindelige folks rettigheder op, ved at søge dialogen med oprindelige folk selv, ved at sikre, at der bliver opbygget kompetence i virksomhederne på området, og at rådgivningen kommer op i hierarkiet inden for en virksomhed - og ikke kun ligger hos CSR-/ESG-medarbejderne.”