Tillykke til vinderne af CSR Prisen 2015 - oplev dagen i ord og billeder
FSR - danske revisorer ønsker endnu engang tillykke til vinderne af CSR Prisen 2015. H.K.H. Kronprinsessen uddelte priser for bedste CSR-rapport til hhv. Carlsberg Group, Maersk Drilling og Palsgaard og for bedste integrerede rapport til Novo Nordisk. Se glimt fra dagen og læs mere om de vindende rapporter.
På vegne af FSR - danske revisorer uddelte H.K.H. Kronprinsessen CSR Prisen 2015 den 7. september, 2015, på Børsen i København.
Formand for FSR danske revisorers CSR-udvalg, Birgitte Mogensen siger om de vindende CSR-rapporter fra Carlsberg Group, Maersk Drilling og Palsgaard: En af de ting, der er fælles for prisvindernes rapporter er, at der er en klar sammenhæng mellem virksomhedernes CSR strategi, politikker og målsætninger. Samtidig ser vi en udvikling hvor CSR drives af virksomhedens forretningsstrategi - til gavn for både egen vækst, risikostyring og for en bæredygtig samfundsudvikling.
Novo Nordisk løb med prisen for bedste integrerede rapport. Her udtaler administrerende direktør i FSR danske revisorer, Charlotte Jepsen: "Jeg er meget glad for at vi i år har sat fokus på fremtiden ved at hylde årets bedste integrerede rapport. Virksomhedernes rapportering er i bevægelse, og vi oplever en større og større efterspørgsel efter information som dækker både finansiel og ikke-finansiel værdi i virksomhederne. Derfor har vi valgt at anerkende fremtidens rapportering med en selvstændig pris.
Stor tak til alle de virksomheder, der har bakket om op CSR Prisen 2015 og til de mere end 300 deltagere, som var med til CSR-konferencen og prisoverrækkelsen.
Se video fra prisoverrækkelsen her
Læs mere om CSR Prisen 2015 og prisvinderne her