Frivillig standard for bæredygtighedsrapportering for ikke-børsnoterede SMV’er

Er du en SMV og ønsker at arbejde med bæredygtighedsrapportering, så er der nu kommet mere hjælp til, hvordan frivillig bæredygtighedsrapportering kan udformes. I slutningen af 2024 kom den ventede nye europæiske frivillige standard for SMV’ers bæredygtighedsrapportering (VSME).

Foto: FSR

EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group), der er EU's rådgivende gruppe og blandt andet har udviklet udkastene til de europæiske rapporteringsstandarder (ESRS), fik også af Europa-Kommissionen tildelt opgaven med at udvikle frivillige standarder for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder. EFRAG leverede i december 2024 deres tekniske rådgivning på den frivillige standard til Europa-Kommissionen.

VSME – en løsning for SMV’er uden for CSRD

Den frivillige standard (VSME) er målrettet virksomheder, der ikke er omfattet af kravene i EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).

Den frivillige standard sigter mod at erstatte det nuværende landskab af forskelligartede ESG-spørgeskemaer og datakrav med en standardiseret informationsramme. Standardens struktur består af to moduler: et basismodul og et udvidet modul. Disse to moduler forventes at dække hovedparten af de oplysninger, forretningspartnere, såsom banker, investorer og store virksomheder, efterspørger. Der kan dog være behov for enkelte yderligere data, der er specifikke for visse sektorer.

Fremadrettede initiativer fra EFRAG

Der er stadig behov for at supplere den frivillige standard med digitale værktøjer, vejledninger og supplerende materialer, der kan lette anvendelsen af standarden for SMV’er. EFRAG har i 2025 planlagt en række initiativer, herunder udgivelse af vejledninger, uddannelsesmateriale, arrangementer, samt at de vil holde øje med nye digitale værktøjer og platforme.

Allerede nu ligger der tre videoer til rådighed på EFRAG’s hjemmeside. Videoerne er på engelsk og er læringsvideoer, hvis du ønsker at få et indblik i den frivillige standard. De tre videoer handler om: 1. en introduktion til VSME, 2. en dybdegående gennemgang af basismodulet og 3. en dybdegående gennemgang af det udvidede modul.

Find læringsvideoerne her: Læringsvideoer om VSME

Dertil har Erhvervsstyrelsen på virksomhedsguiden.dk udarbejdet en ESG-skabelon. Skabelonen er baseret på den frivillige standard, dog med udgangspunkt i et tidligere udkast. Det forventes, at skabelonen bliver tilpasset den endelige version af standarden.

Du kan finde den nuværende version af ESG-skabelonen her: ESG-opgørelse – Sådan kommer du i gang | Virksomhedsguiden

Links til yderligere information

Denne artikel er del af et tema:

Tema: ESG i SMV'er - udfordringer og løsninger

SMV'erne kæmper med at finde ressourcerne til ESG-arbejdet, men får de godt hul på indsatsen gør det en klar forskel i deres relationer til kunder og medarbejdere.

28.04.2025FSR - danske revisorer

Sponseret

Fra compliance til værdi: Dansk Wilton arbejder strategisk med ESG

28.04.2025FSR - danske revisorer

Sponseret

Frivillig standard for bæredygtighedsrapportering for ikke-børsnoterede SMV’er

18.11.2024FSR - danske revisorer

Sponseret

ESRS-læringsrejsen

11.11.2024FSR - danske revisorer

Sponseret

Ny dansk oversættelse af ESRS

31.08.2024FSR - danske revisorer

Sponseret

Bæredygtighed for finansafdelingen - CSRD i Praksis

20.08.2024FSR - danske revisorer

Sponseret

Bæredygtighedsakademiet