Tøj af kasserede tekstiler på catwalken til grønt modeshow

Slidte lagner, sengetøj, duge, håndklæder og dyner fik nyt liv til et grønt modeshow under DI Service Årsdag. Kravet om genanvendelse af tekstiller stiger, og det samme gælder det politiske fokus på tekstilbranchen.

Mens politikkerne og modebranchen er ved at få øjnene op for de store mængder af tekstiller, der årligt bliver kasseret i Danmark, har landets vaskerier i mange år været på forkant på området.

Henter inspiration fra vaskerierne
DFD var en af aktørerne bag modeshowet, og arbejder på at upcycle de kasserede tekstiler fra landets hoteller, hospitaler og restauranter, som ikke længere lever op til kvalitetsstandarderne hos kunderne. Tilskuerne til det grønne modeshow kunne på catwalken opleve, hvordan udtjente tekstiler kan se ud. Udtjente lagner og duge havde taget ny form, og var designet om til beklædningsstykker.

Else Skjold, der er lektor i design og bæredygtighed på det Kongelige Akademi, og som præsenterede tøjet til modeshowet, bliver glad, når hun hører om DFD upcy. Der er nemlig behov for at handle. Det har det mærkværdige 2020 med Covid-19 kun været med til at understrege. I løbet af året steg industriens CO2-udledning, fordi modetøjsproducenterne ikke kunne afsætte deres kollektioner, da de mange hjemsendte ændrede købsvaner.

Værdifulde samarbejdspartnere
Et ton tekstil om dagen. Så meget kasserer DFD i gennemsnit hver dag.

"Det er enorme mængder tekstil, vi får ind og bruger og vasker, og det er enorme mængder, vi skal have ud igen. Det gik op for mig, at vi skulle fokusere på at få vores eksisterende kunder til at bruge de genanvendte tekstiler", fortæller Anders Thorgaard, adm. direktør for DFD.

Hvis genanvendelse af tekstiler skal blive en succes og give værdi, så kræver det, at vi gør det sammen. Derfor er det vigtigt, at kunderne er med på den bæredygtige rejse. Det er vigtigt med partnerskaber. Selvom DFD har et ønske om at dét, der tages fra kunden, skal gives tilbage, er det ikke alt kasseret tekstil, der kan genanvendes. Der vil være dele af det kasserede tøj, som er for slidt – og det er blandt en af mange udfordringer, som DFD forsøger at løse.

Vanskeligt, besværligt og kostbart
At upcycle er både vanskeligt, besværligt og kostbar. Det gør priserne højere, og på nuværende tidspunkt tjener DFD ikke på genanvendelsen af de kasserede tekstiler. Om grunden til hvorfor det er vanskeligt og besværligt at genanvende, fortæller Birgit Stielau, som er designer hos upcy, "Jeg er jo vant til selv at bestemme stofferne, der kommer på lange meterruller, men her får jeg leveret kasserede tekstiler og skal udtænke, hvordan de skal bruges."

24.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Vaskeri i Aalborg hjælper tidligere kriminelle ind på arbejdsmarkedet

18.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Textilia sætter bæredygtighed øverst på dagsordenen

20.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Aalborg Universitetshospital gør op med engangsforbruget: Dropper engangstermojakker af plastik

18.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk

08.11.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Privatpersoners aflagte tøj lever nu videre hos udsatte patienter

27.09.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Kasserede lagner og duge lever videre som kokkejakker på Marchal