Stop plastforurening ved kilden
Kun ti floder i verden står for udledningen af 90% af al den plast, der havner i havene fra floderne. Derfor er det afgørende at få bugt med plastforureningen ved selve kilden. BASF er netop nu med i et projekt, hvor vi renser Indiens største flod.
En af verdens helligste floder er også en af de mest plastforurenede. Hvert år havner mere end 500.000 ton plast i Indiens længste flod, Ganges, og denne forurening er dermed ikke kun et problem for inderne, men for hele verden. I april 2019 startede Alliance to End Plastic Waste (som BASF er medstifter af) derfor ’Renew Ganga’-projektet, som går ud på at fjerne plast fra floden.
”Plastforurening er et lokalt og globalt problem, som kræver en fælles indsats på tværs at landegrænser. Som medstifter af Alliance to End Plastic Waste ønsker vi ved en aktiv indsats at stoppe udledningen de steder, hvor plastforurening er værst. Igennem Alliance to end Plastic Waste arbejder vi desuden med fire indsatsområder for at komme plastforureningen til livs: infrastruktur, uddannelse, innovation og endelig indsamling af plast. I projektet i Indien arbejder vi med flere af disse områder,” forklarer Mark Meier, administrerende direktør BASF Norden/Baltikum.
Ganges-floden er verdens anden mest forurenede flod, kun overhalet af Citarum-floden i Indonesien. Og den er på samme tid vandressource for 400 millioner mennesker og kilde til både drikkevand, badning, tøjvask, hellig tilbedelse og rituel spredning af aske fra lig. Det gør plastforurening i floden til et alvorligt problem.
Fælles initiativer skal fjerne plast fra naturen
Alliance to End Plastic Waste har en målsætning om at investere 1,5 mia. dollars gennem de næste fem år for at bekæmpe plastforurening. Derudover bidrager alliancen med løsningsforslag til, hvordan plastaffald kan indgå i en cirkulær økonomi.
”Hvis vi kan sætte en stopper for plast i verdens store floder, kan vi også begrænse omfanget af plast, der havner i verdenshavene. I projektet sender vi det opsamlede plast til genanvendelse, så det indgår i et større cirkulært kredsløb,” forklarer Mark Meier, administrerende direktør BASF Norden/Baltikum.
En del af den konkrete løsning mod plastaffald i ’Renew Ganga’-projektet er at implementere holdbare og skalerbare metoder til både at fjerne plast fra floden og sikre, at plastaffald på land bliver mindsket. Indsamlingsnet, som ligger i vandoverfladen, indfanger det plast, der kommer flydende med strømmen. Det er en simpel, men effektiv måde at stoppe plast i floden fra at flyde ud i havene.
Og plastsamlere på land gør et stort arbejde for at sortere plasten, så det kan sendes videre til genanvendelse. En del af projektet fokuserer derfor også på at give plastsamlerne bedre forhold, så indsamlingsprocessen bliver nemmere og bredere anerkendt.
Plast som værdifuld ressource
Plastsamlerne indsamler knap 50 kg plast om dagen. Og takket være dem og projektets andre initiativer er det allerede lykkedes at fjerne omkring 50 ton plast fra floden og flodbredden, som bliver sorteret og sendt til genanvendelse. Målsætningen er dog mere ambitiøs, og i 2020 sigter alliancen mod at fjerne knap 500 ton plast.
”Det er fantastisk, at vi allerede nu ser resultater af indsatsen. Gennem projektet er vi med til at ændre synet på plast fra at være affald til at blive en ressource, så plast bliver en økonomisk værdi. Ved hjælp af viden og undervisning bliver lokalsamfundene langs Ganges engageret til at indsamle og genanvende plast, så floden kan blive ren og plastfri,” forklarer Mark Meier, administrerende direktør BASF Norden/Baltikum.
Se videoen om 'Renew Ganga'-projektet her