Rekordforventninger til årets event for grønne fagnørder

Såvel sponsorer som udstillere har store forventninger til årets bæredygtige begivenhed i byggeriet, Building Green.

Stemningsbillede fra Building Green 2014 .

Danmarks største fagmesse for bæredygtigt og energirigtigt byggeri, Building Green, løber i år af stablen d. 28.-29. oktober i Forum i København. Med knap 5.000 besøgende sidste år oplevede messen en vækst i besøgstallet på ca. 20 pct. i forhold til 2013, og forventningerne til 2015 er derfor høje fra både sponsorerne og udstillernes side.

Samler byggeriets førende aktører
Blandt de faste udstillere på Building Green er Teknologisk Institut, der udvikler, anvender og formidler forskningsbaseret viden til bl.a. dansk byggeri. Den almennyttige, selvejende institution bidrager løbende til udvikling af nye byggematerialer og metoder, og her ser man i den grad frem til to dages intenst grønt fagnørderi.    

- Building Green samler de førende aktører i branchen og er for os en fantastisk mulighed for at bringe vores mange kompetencer og projekter inden for bæredygtigt byggeri i spil over for både bygherrer, rådgivere, arkitekter og producenter, fortæller seniorkonsulent og ph.d. Anne-Mette Manelius fra Teknologisk Institut.  

Modsat mange af de øvrige udstillere fremviser Teknologisk Institut ikke konkrete produkter på standen, men derimod primært udviklingsprojekter, som instituttet laver i samarbejde med forskellige virksomheder. Sidste år havde man f.eks. særligt fokus på udvikling af biobaserede materialer og håndtering af miljøskadelige stoffer i byggeaffald.  

- For os handler messen i høj grad om at mødes med folk, samle input, blive inspireret og netværke på tværs af faggrænser. Så ud over at man kan møde os på vores stand, vil vi være at finde ved seminarer og til matchmaking-event’en Building Green Connections, fortæller Anne-Mette Manelius.

Bidrager til at forme fremtidens byggeri
Byggevarekoncernen Xella, som er blandt verdens førende producenter af cradle-to-cradle-certificerede porebetonløsninger såsom byggeblokken Ytong Energy+, har i år valgt at øge engagementet i Building Green. Producenten, der har været en fast del af messen, siden den så dagens lys i 2011, har således valgt at opgradere sin sædvanlige udstillerstand til et hovedsponsorat.

- For os er det utrolig positivt at samarbejde med såvel udstillere som sponsorer, der deler vores syn på vigtigheden af den bæredygtige dagsorden og selv gør et stort arbejde for at præge byggeriets udvikling i den rigtige retning, understreger senior project manager Mette Grydehøj Post fra Building Green.

- Som producent tror vi grundlæggende på, at vi har et større ansvar end blot at efterleve de gængse standarddeklarationer. Derfor arbejder vi proaktivt med vores cradle-to-cradle-certifikat og dermed for en kontinuerlig forbedring af vores produkter i forhold til genanvendelighed, kemiske indholdsstoffer samt produktionsforhold – alt sammen i tråd med vores vision om at forme fremtidens byggeri, supplerer Niels Jørgen Pallesen, der er nordisk regionsansvarlig for Xella, om baggrunden for sponsoratet.

09.02.2018Building Green

Sponseret

Anden gang i Aarhus: Building Green samler branchens bedste

06.02.2018Building Green

Sponseret

Fokus på træ i byggeriet

23.01.2018Building Green

Sponseret

Se hele programmet på Building Green Aarhus 2018

16.01.2018Building Green

Sponseret

Building Green Aarhus: Vær klar til programmet

10.01.2018Building Green

Sponseret

Pop-up seminar: Cirkulær økonomi i byggeriet

09.01.2018Building Green

Sponseret

Vær hurtig - Book stand på Building Green Aarhus 2018