Podcast: Bæredygtighed i GRUNDFOS med Janda Campos

Hvad er bæredygtighed? For Janda Campos, Head of Group Sustainability i GRUNDFOS, er det at "opføre sig ordentligt og tænke over konsekvenserne af sine handlinger”. Hør hvordan hun arbejder med at få det udmøntet i tanke og handling hos medarbejderne.

GRUNDFOS har en andel på omkring 50% af verdensmarkedet indenfor cirkulationspumper og beskæftiger godt 20.000 medarbejdere over hele verden. Det kræver en hel del, når man skal uddanne og involvere medarbejderne i virksomhedens bæredygtige tiltag, hvilket præcist er det, Janda Campos arbejder med.

Janda Campos har de sidste 20 år beskæftiget sig med bæredygtighed og CSR og i dag leder hun hele bæredygtighedsområdet ved GRUNDFOS. Det betyder, at hun supporterer organisationen i at drive bæredygtighed i en prioriteret retning, som er i overensstemmelse virksomhedens strategi på bæredygtighed.

En ting er at kommunikere, men noget helt andet er, at denne kommunikation lander i forståelse og engagement. Så hvordan griber Janda Campos det an, når hun skal have flere end 20.000 medarbejdere med?

Hun følger en bestemt strategi. Betegnelserne er hendes egne:

”Sattelitten” – handler om at opfange, hvad der foregår ”derude” . Hvilke trends og ting er virksomheden ikke forberedt på i forhold til bæredygtighed. Dette bringer Janda Campos ind og oversætter det, så det står klart, hvad disse trends betyder for GRUNDFOS.

”Maskinen” – handler om at konkretisere den viden, så medarbejderne ved, hvordan de skal arbejde med det, hvordan det bliver integreret og hvordan bliver det en del, af det, de laver.

”Prioriteringsmaskinen” – handler om at gå ind i alle funktioner i virksomheden og have en dialog med dem. Hvad betyder klima f.eks. for indkøb? Hvad betyder det for salg og marketing? Alle dele af organisationen bliver involveret i, hvordan de kan få tingene gjort og i hvilken rækkefølge.

”Mikrofonen” – handler om at kommunikere, både internt og udadtil:

  • Internt: Hvordan fortæller vi vores medarbejdere hvad vi laver og hvorfor?
  • Eksternt: Hvordan fortæller vi omverdenen, hvad vi gør?

Her spiller data og KPI’er en stor rolle.

Hør hvordan GRUNDFOS bruger data og måler medarbejdernes engagement, og om det virkelig er rigtigt, at Mads Nipper (tidligere CEO for GRUNDFOS) nedlagde afdelingen for bæredygtighed, fordi det ikke skulle ligge i én afdeling men i hele organisationen? Lyt med og hør hvad Janda Campos har at sige om den historie.

Du kan lytte til episoden her

29.08.2024SustainBusiness

Sponseret

Krisekommunikation med Thomas Mandrup

29.07.2024SustainBusiness

Sponseret

IDG’erne er gode for SMV’erne

29.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Bæredygtighedsbarometer 2024 for SMV’er

09.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Sustainable Finance i Danske Bank

01.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Podcast: “Not in my backyard” – med Mads Nyvold

20.03.2024SustainBusiness

Sponseret

Fremtidens værdikæder – med Alis Sindbjerg Hinrichsen