Podcast: Øl og autister

Mikrobryggeriet People Like Us er en virksomhed, der kombinerer det at brygge øl med social bæredygtighed. For People Like Us ansætter mennesker som er på ”kanten af arbejdsmarkedet” - og tror på de ansattes evner, uanset hvilken diagnose de har.

Lars Carlsen er ejer og stifter af mikrobryggeriet People Like Us, som ikke er en socialøkonomisk virksomhed. De vil nemlig gerne tjene penge på det, de gør! Men kan man det?

Svaret får du i denne episode af podcasten Bæredygtig Business, hvor Steffen Max Høgh møder Lars Carlsen til en snak om, hvordan man arbejder med mennesker, der har en diagnose. Mange andre virksomheder aner ikke hvordan de skal tale med eller håndtere mennesker med en diagnose. Lars Carlsen har skarpe holdninger til, hvordan vores samfund har udviklet sig med, massiv indtjening, store bundlinjer og stress som følger deraf. Og så den anden ende af skalaen med socialt udsatte, der er overladt til instanser, der ikke ved, hvordan de skal håndtere dem.

”Vi vil gerne tage det ansvar, som politikerne på Christiansborg eller kommunerne burde tage. For de kan ikke finde ud af det. Der er for mange rammer og regler overfor socialt udsatte. Vi tror på mennesker – ligegyldigt hvilken diagnose de har”, siger Lars Carlsen.

Steffen Max Høgh har også erfaring med at have socialt udsatte ansatte hos HolmrisB8 og de to udveksler erfaringer i podcasten.

At starte People Like Us har været op ad bakke for Lars Carlsen. For det er en startup på lige vilkår som alle andre, og når han har pitchet sin idé til investorer, har flere syntes, at idéen er ”bindegal”, fordi han ansætter mennesker med diagnoser.

Men så teamede han op med Mikkel Borg Bjergsø, som har stiftet Mikkeler, som troede på idéen, og hjalp Lars Carlsen og People Like Us i gang. Mikkel hjalp Lars i gang med sit know-how, sit stærke brand og sin tro på, at han havde en god idé.

Hør hele historien her.

29.08.2024SustainBusiness

Sponseret

Krisekommunikation med Thomas Mandrup

29.07.2024SustainBusiness

Sponseret

IDG’erne er gode for SMV’erne

29.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Bæredygtighedsbarometer 2024 for SMV’er

09.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Sustainable Finance i Danske Bank

01.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Podcast: “Not in my backyard” – med Mads Nyvold

20.03.2024SustainBusiness

Sponseret

Fremtidens værdikæder – med Alis Sindbjerg Hinrichsen