P+ investerer i japanske havvindmøller

Copenhagen Infrastructure Partners og Mitsubishi Heavy Industries går sammen om at udvikle offshore vindenergi i Japan. P+ er medinvestor.

Investeringsfonden Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der har pensionskassen P+ som investor, har valgt at indgå partnerskab med Mitsubishi Heavy Industries (MHI) om at udvikle vindprojekter ud for kysten af Japans nordligste ø, Hokkaido.

CIP’s ambition er at blive en betydningsfuld spiller på det japanske offshore-vindmarked, som forventes at opleve betydelig vækst i de kommende år. Det fortæller investeringsdirektør i pensionskassen P+, Kåre Hahn Michelsen:

”CIP trådte allerede ind på det japanske marked for vedvarende energi i 2018, og samarbejdet med MHI ligger i naturlig forlængelse heraf. MHI har etableret en betydelig tilstedeværelse inden for offshore vind via samarbejdet med MHI Vestas Offshore Wind, og deres innovative tekniske løsninger går godt i spænd med CIP’s investeringserfaring og specialiserede viden om globale energiprojekter. Alene på baggrund af parternes ekspertise mener jeg derfor, at man bør have store forventninger til partnerskabet.”

Stort potentiale for havvind i Japan
I forbindelse med oprettelsen af et joint venture-selskab, der i fællesskab ejes af MHI og CIP, er der nedsat et team med eksperter fra begge ejere, der i fremtiden skal udvikle vindprojekter i Hokkaido. Havområdet ud for Hokkaido er nemlig særligt attraktivt for havvind, og området indgår således på de japanske myndigheders liste over steder med potentiale for havvindudvikling.

Ifølge Japan Wind Power Association sigter Japan mod at udvide landets offshore vindkraftkapacitet til 10 gigawatt i 2030 og 30-45 gigawatt i 2040.
 

29.02.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ styrker indsatsen for biodiversitet

13.12.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

Ny investering sætter strøm til den grønne omstilling

30.10.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ har sagt farvel til alle store olie- og gasselskaber

21.08.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ investerer i lån til vedvarende energiprojekter

04.07.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ investerer knap en mia. i udvikling af næste generation af grønne energiselskaber

24.03.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ runder investeringer for mere end 30 mia. kr. i helt eller delvist bæredygtige fonde