Nyt grønt parkeringshus med fokus på bæredygtighed og plads til elbiler

Danmarks nok flotteste parkeringshus ved Glostrup Hospital er bygget med fokus på bæredygtighed og er forberedt til at huse og oplade 100 elbiler.

Danmarks nok flotteste parkeringshus ved Glostrup Hospital - Foto Ty Stange.

10.03.2015

Sponseret

Claus Seitzberg, Region Hovedstadens regionale elbilsekretariat, Copenhagen Electric

Nu bliver det lettere at finde en parkeringsplads, når man skal til undersøgelse eller behandling på Glostrup Hospital. Et helt nyt parkeringshus med 483 pladser blev indviet 11. december 2014, da Regionsrådsmedlem Maja Holt Højgaard kørte ind i parkeringshuset i en af Region Hovedstadens elbiler.

Fokus på bæredygtighed
Det nye parkeringshus er tænkt grønt både indvendigt og udvendigt.

 - Huset er bygget af materialer med begrænset miljøbelastning, og et regnvandsbassin samler både vand op til at vande planter med og forebygger samtidig oversvømmede kloakker. Husets udformning gør også, at så meget lys og luft som muligt finder vej ind, så der kan spares på energiforbruget til lys og ventilation, fortæller Regionsrådsmedlem Maja Holt Højgaard.

Udvendigt er facaden inddelt i levende, grønne plantebælter, som gør at huset falder godt ind i omgivelserne og gør det til et flot og levende parkeringshus. Indvendigt er der etableret seks parkeringspladser med ladestandere til elbiler, og der er gjort klar til, at det kan udvides med op til 100 elbilparkeringspladser, efterhånden som behovet opstår.

Peger frem mod hospitals fremtid
Parkeringshuset skaber parkeringsmuligheder til flere patienter og peger derfor frem mod det næste store byggeprojekt på Glostrup Hospital. Et nyt neurorehabiliteringshus, som skal rumme 125 ensengsstuer og de mest højt specialiserede tilbud i Østdanmark til behandling og genoptræning af patienter med skade på hjerne og i rygmarv. Huset forventes at stå klar i 2018.

Det er nemt at køre elbil
Region Hovedstaden har opsat ladestandere på alle regionens hospitaler, hvilket gør det muligt for patienter, gæster og med-arbejdere at oplade deres elbiler ved regionens hospitaler.

Bestanden af elbiler har rundet en milepæl, idet antallet af elbiler på de danske veje har rundet 3.000 stk., hvoraf 1.800 kører rundt i hovedstadsregionen.

 - Vi glæder os over, at der er kommet langt flere elbiler på vejene i hovedstadsregionen, og at fremtidens transport tænkes ind i opførelse af nyt byggeri til glæde for de danske elbilister, fortæller Sekretariatschef i det regionale elbilsekretariat Kåre Albrechtsen.

Elbiler er fremtiden
Copenhagen Electric – det regionale elbilsekretariat er hovedstadsregionens centrale indgang til viden om og erfaring med elbiler. Elbiler er en del af Region Hovedstadens indsats for klima, bymiljø og arbejdspladser og ses som en nøgle i omstillingen til et samfund uafhængigt af fossile brændstoffer.

Copenhagen Electric medvirker til at skabe omstilling til elbiler i hovedstadsregionen via videndeling og kommunikation, samt ved at samle parterne i hovedstadsregionen om udvikling af projekter, der fremmer elbilisme.

For yderligere information kontakt:
Maja Holt Højgaard/ pressevagten – telefon 7020 9588
Kåre Albrechtsen – telefon 2463 8868

19.08.2016Copenhagen Electric

Sponseret

Elinstallatør får god energi af at køre elektrisk

23.02.2016Copenhagen Electric

Sponseret

Mød elbilen i samarbejde med Region Hovedstaden

06.01.2016Copenhagen Electric

Sponseret

Region Hovedstaden inviterer virksomheder til samarbejde om grøn omstilling med elbiler

19.08.2015Copenhagen Electric

Sponseret

Miljø og økonomi går hånd i hånd til gavn for klimaet i Dragør Kommune

07.08.2015Copenhagen Electric

Sponseret

Nu skal håndværkerbiler køre på el

30.03.2015Copenhagen Electric

Sponseret

Lej en elbil med nyt koncept