Når energiledelse sikrer besparelser og mindre klimaaftryk

KM Rustfri viser vejen til en grønnere produktion ved at indføre energiledelse. Resultatet er et grønnere image, daglige energibesparelser og tilskud til yderligere energioptimering.

KM Rustfri indfører energiledelse og sikrer besparelser fra dag ét

KM Rustfri i Rønbjerg ved Skive viser vejen, når det handler om energirigtig produktion. Med Scanenergis ekspertise har virksomheden fundet energibesparelser i hver en krog af virksomheden, som producerer rørfittings, pumper og ventiler i rustfrit stål.

“Vi bruger 2 millioner kilowatt timer om året i vores produktion alene,” fortæller økonomichef Jens Karl Yde. “I samarbejdet med Scanenergi er vi blevet meget mere opmærksomme på, hvad energi betyder for omkostningsniveauet.”

Detaljeret plan for energibesparelser

Bevidstheden om energiforbruget blev skærpet i 2016, da virksomheden skulle levere en detaljeret plan for energibesparelser for at opfylde de krav, Energistyrelsen stillede, for at kunne modtage PSO refusion.

”Det var en stram tidsplan,” fortæller energikonsulent Michael Dreiøe fra Scanenergi. ”KM Rustfri fik tre måneder til at udarbejde en detaljeret plan for energibesparelser. Det handlede om alt fra medarbejderadfærd til drift af maskiner, indkøb, planer for weekend-drift og mange andre store og små ting, der kunne være med til at spare på energien.”  

Energiledelse sparer 10% på energiregningen

Scanenergi fungerede som tovholder og kontakt til Energistyrelsen undervejs. Med minimalt ressourceforbrug fra KM Rustfri lykkedes det at finde og implementere energispareprojekter, som opfyldte Styrelsens krav inden for de tre måneder.

“Vi sparede 10 % på energiregningen fra dag ét.  Oveni det kom PSO tilskuddet,” fortæller Jens Karl Yde. “Det betød meget for os, at konsulenterne fra Scanenergi var meget lydhøre og tog udgangspunkt i vores virkelighed. Scanenergi forstod vores verden og pressede os ikke til noget, som ikke var os.  Det sætter vi stor pris på.”

Fordele ved Energiledelse

Energiledelse har de åbenlyse fordele, at energibesparelserne kan ses direkte på bundlinjen. Det styrker også CSR profilen, når virksomheden kan vise fx nøgletal på strøm- og vandforbrug per produceret enhed eller per ton færdigvarer. Endelig gør energibesparelserne din virksomhed mindre følsom over for udsving i energipriser.

22.11.2018Scanenergi

Sponseret

Hotel Fjordgården opnår markant lavere energiforbrug

09.05.2018Scanenergi

Sponseret

Pilotprojekt med AffaldVarme Aarhus åbner dørene op for vedvarende energi i fjernvarmen

09.04.2018Scanenergi

Sponseret

Ringkøbing-Skjern kommune sætter barren højt med projekt LandsbyEnergi

20.03.2018Scanenergi

Sponseret

Energiforbedringer: her er hvad SMV'erne vælger at fokusere på

22.02.2018Scanenergi

Sponseret

Energirapporter som investeringsværktøj!

29.01.2018Scanenergi

Sponseret

Landbrug og miljø opnår besparelser med Maabjerg Energy Center