CSR.dk

Launch

Mobiliseringsradaren® lancering

Den 25. september lancerer Hansen Agenda og Epinion Mobiliseringsradaren® – en ny undersøgelse af danskernes ansvarlige hverdagshandlinger og en ny metode til adfærdsdesign.

Kategori

Launch

Sted

Ewaldsgade 3, 2200 København N

Start dato

25. september 2026 kl. 13:30

Slut dato

25. september 2026 kl. 15:45

Foto: CSR.dk

Mobiliseringsradaren®

En ny tilgang til adfærdsdesign

Et samarbejde mellem Hansen Agenda og Epinion

Med professor Bente Halkier, Københavns Universitet, trendforsker Christine Feldthaus og stemmer fra brancher 

📅 Fredag den 25. september 2026
🕜 Kl. 13.30–15.45– fagligt program starter præcis kl. 14.00
📍 Hansen Agenda, Ewaldsgade 3, 2200 København N

☕ Fra kl. 13.30 byder vi på kaffe og kage.

Hvad nu hvis vi begyndte at designe produkter, services, markedsføring og kommunikation ud fra den adfærd, vi ønsker at skabe – i stedet for kun den adfærd, vi ønsker at påvirke?

Den 25. september lancerer Hansen Agenda og Epinion Mobiliseringsradaren® – en ny undersøgelse af danskernes ansvarlige hverdagshandlinger og en ny metode til adfærdsdesign.

Arrangementet henvender sig til ledere, specialister og beslutningstagere, der arbejder med strategi, innovation, marketing, kommunikation, bæredygtighed og forretningsudvikling – og som er nysgerrige på, hvordan fremtidens adfærdsdesign kan omsættes til konkrete greb i arbejdet med at aktivere kunder, medlemmer eller andre stakeholdergrupper.

Vi præsenterer de vigtigste indsigter fra undersøgelsen på tværs af fem områder:

  • Tøj
  • Fødevarer
  • Bolig
  • Mobilitet
  • Onlineforbrug

Samtidig introducerer rapporten en ny metode, der giver virksomheder og organisationer konkrete håndtag til at gentænke markedsføring, kommunikation, kundeinvolvering og udviklingen af produkter og services. Ambitionen er at flytte fokus fra kampagner til mobilisering – og fra kommunikation til konkrete hverdagshandlinger.

Professor Bente Halkier fra Københavns Universitet, hvis forskning i forbrug, hverdagspraksisser og sociale relationer har været en væsentlig inspiration for rapportens tilgang, perspektiverer undersøgelsens resultater og den måde, adfærdsforskning kan omsættes til mobilisering.

Trendforsker Christine Feldthaus giver sit bud på, hvordan Mobiliseringsradaren® kan udfordre den måde, virksomheder arbejder med adfærdsdesign, markedsføring og kundeadfærd i de kommende år. Derudover inviterer vi stemmer fra førende brancher. Judith Kyst Madkulturen og Marie Busck DMT ind i samtalen om, hvad resultaterne betyder i praksis, og hvordan nye indsigter i adfærd kan omsættes til ledelse, innovation, kommunikation og forretningsudvikling.

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.