GUIDE: Sådan opbygger du din bæredygtighedserklæring i henhold til ESRS.

Det kan være svært at få et overblik over, hvad der skal være med i jeres bæredygtighedserklæring. I denne artikel giver jeg derfor nogle gode råd og konkrete eksempler, så I kan gå struktureret til værks.

Foto: SustainX

17.05.2024

Sponseret

Julie Hedensted, SUSTAINX ApS

Formentligt er du allerede velkendt med ESRS standarderne og dobbelt væsentlighedsanalyse. Hvis ikke kan du med fordel starte med at læse artiklen her: https://www.csr.dk/csrd-er-ikke-helt-så-skræmmende-væsentlighedsprincippet-letter-byrden
 

Lad os kigge nærmere på selve erklæringen. For at skabe et overblik over, hvilke elementer der skal inkluderes i jeres bæredygtighedserklæring, har vi i SustainX lavet en guideline til, hvordan I kan bygge jeres erklæring op, når I skal rapportere i henhold til ESRS-standarderne.

Foto: SustainX

1 Generel information

I starten af jeres erklæring kan I med fordel inkludere alle de oplysningskrav der ligger under ESRS 2. Det indebærer generelle oplysninger om jeres bæredygtighedserklæring, som alle virksomheder er underlagt at inkludere. Her skal I blandt andet fortælle omkring jeres arbejde med bæredygtighed, governance processer, stakeholder-involvering og sammenkoblingen mellem bæredygtighed og jeres forretningsmodel, strategi og værdikæde. Den generelle information i ESRS 2 er et godt startpunkt for jeres bæredygtighedsrapportering, da denne information sætter rammen og introducerer læseren til, hvordan I tænker bæredygtighed i jeres virksomhed.
 

2 Information om dobbelt væsentlighedsanalysen

Vi vil også anbefale, at I tidligt i jeres rapport præsenterer jeres dobbelt væsentlighedsanalyse, således at læseren hurtigt bliver introduceret til hvilke bæredygtighedsemner, der er væsentlige for jeres virksomhed og som jeres rapportering derfor udgøres af. Dobbelt væsentligheds matrixen er et populært visualiserings værktøj til dette, da den giver overblik over de indbyrdes forskelle og alvorligheder mellem bæredygtighedsemnerne, men der findes også andre måder at præsentere den på. Det vigtigste er, at I skal beskrive de IRO’s (Impacts, Risks, and Opportunities), som I har identificeret i jeres dobbelt væsentlighedsanalyse. Det kan I gøre enten for hver enkelt IRO eller som en samlet beskrivelse under hvert bæredygtighedsemne. Det er ydermere vigtigt, at I beskriver jeres proces og metodik for dobbelt væsentlighedsanalysen, så læseren kan få en forståelse for, hvordan I har vurderet væsentligheden af de 82 oplysningskrav i ESRS’erne.
 

3 Kvalitativ information

De to nederste blokke i pyramiden er tiltænkt at skulle gentages for hvert væsentlige emne/ESRS-standard. Her anbefaler vi, at I deler emner op i hovedtemaerne E (Environment), S (Social) og G (Governance) og derefter berører et bæredygtighedsemne ad gangen. Inden for hvert væsentlige bæredygtighedsemne, anbefaler vi, at I starter med den kvalitative information. Dette er information omkring, hvordan I helt konkret håndterer arbejdet med det pågældende emne. Hver emnespecifikke ESRS standard er opbygget på samme måde med krav om, at I rapporterer på relevante “policies, “actions” og “targets”, så læseren kan få en grundig forståelse af jeres håndtering af det pågældende emne. Disse hænger sammen i den forstand, at jeres “actions” og “targets” skal referere tilbage til jeres “policies”. Det kan give en bedre indsigt i, hvilke handlinger og målsætninger der skal støtte op om og sikre efterlevelse af jeres politikker. Her er det vigtigt at huske, at det er de væsentlige IROs under hvert emne som skal adresseres af jeres ‘policies’, ‘actions’ og ‘targets’. Eksempelvis, hvis I inden for “Pollution” har fundet IROs der er væsentlige omkring jordforurening, men ikke luft- eller vandforurening, så er det selvfølgelig kun jordforurening, som jeres beskrivelse af politikker og tilhørende handlinger og målsætninger skal omhandle.

4 Nøgletal og metrikker

Den kvalitative information omkring “policies”, “actions”, og “targets” skal understøttes med tabeller og grafer med de væsentlige nøgletal og metrikker. Her anbefaler vi altid, at kommentere på tallene, så de ikke står alene. Dette er specielt vigtigt hvis/når der sker store udviklinger i et nøgletal. Vær ikke bange for at være transparente omkring, hvad der driver en given udvikling, det fremstår i sidste ende stærkere end at lade data stå ubeskrevet hen.

Eksempel på rapportering i henhold til ESRS

Nedenfor ses ESRS E1: Climate Change, som vil være væsentlig for langt de fleste virksomheder. Derfor tager vi, i vores eksempel udgangspunkt i denne standard. Alle standarderne følger samme opbygning af oplysningskrav, hvor der kræves, at I som minimum rapporterer på jeres “policies”, “actions” og “targets” relateret til standarden.

Foto: SustainX

EU har ydermere beskrevet præcist, hvordan man rapporterer på hvert enkelt oplysningskrav.

Nedenfor ses et eksempel på oplysningskravet E1-2 omkring en virksomheds politikker relateret til klimaforandringer. Her ses det, hvordan rapporteringen på oplysningskravet er opbygget. Alle oplysningskrav omhandlende politikker på tværs af de 10 emnespecifikke standarder er bygget op på samme måde. Her skal i dels forholde jer til det der står beskrevet i den pågældende standard, men også sørge for, at beskrivelsen opfylder MDR-P, som står for “Minimum Disclosure Requirements for Policies”. For E1-2 bedes der specifikt om, at I forholder jer til hvorvidt jeres politik(ker) omhandler “(a) climate change mitigation; (b) climate change adaption; (c) energy efficiency; (d) renewable energy deployment; and (e) other” (E1-2 paragraph 25). For MDR-P stilles der krav om, at I beskriver det væsentligste indhold i politikken, hvem eller hvad den omfatter, hvem i jeres organisation der sidder med det øverste ansvar for politikken, eventuelt hvilke standarder i har brugt til udarbejdelsen af politikken, eventuelt hvordan I har involveret jeres interessenter i udarbejdelsen og slutteligt hvorvidt eller hvordan, I gør politikken tilgængelig for de relevante interessenter.

Foto: SustainX

Hvordan vil det så komme til at se ud? Ørsted har allerede i år øvet sig på rapportering i henhold til ESRS-standarderne og nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan ovenstående oplysningskrav E1-2 omkring “policies” kan se ud. Her er et par gode learnings at hente. For eksempel har Ørsted valgt at linke til deres fulde politik om klimaforandringer, så man har mulighed for at læse i detaljen, hvis man har lyst til det. Herudover kommer Ørsted også ind på de områder, som politikken dækker, hvilken standard, som de har brugt (SBTi), samt hvem i virksomheden, som er ansvarlig for politikken. Nedenstående er et udklip fra Ørsteds Sustainability report 2023, s. 87.

Foto: Ørsted

Denne kvalitative information om “policies”, “actions” og “targets” i forbindelse med E1 om klimaforandringer, underbygger Ørsted med en tabel indeholdende de væsentligste nøgletal og metrikker, som det ses nedenfor (til højre). Her sammenligner vi datapunkterne fra standarden (til venstre) med Ørsteds præsentation af datapunkterne i deres Sustainability report 2023 (s. 100).

Datapunkterne fra standarden E1 om klimaforandringer.. Foto: SustainX

Ørsteds præsentation af datapunkterne i deres Sustainability report 2023 (s. 100).. Foto: Ørsted

Forslag til hvordan I kan komme i gang

  • Kig på hvilke standarder og oplysningskrav, som er trigget i jeres dobbelt væsentlighedsanalyse. Og kortlæg hvilke “policies”, “actions” og “targets”, som I allerede har på de specifikke områder.
  • Sæt et ambitionsniveau for jeres rapportering. Er nuværende scope okay? Eller ønsker I en mere omfattende og detaljeret rapportering? Hvilke “policies”, “actions” og “targets” skal opdateres eller indføres?
  • Få overblik over hvilke metrikker og nøgletal som er vigtige for jeres virksomhed at rapportere på. Og undersøg hvilke systemer og mekanismer, som I skal have klar for at kunne indsamle de relevante data og efterleve de nye CSRD-krav.

Tip!

Husk at I skal inkludere en fuld liste over hvilke oplysningskrav, der er inkluderet i jeres erklæring, inklusiv henvisning til, hvor i rapporten dette findes. Det er derfor god praksis, at I er tydelige omkring, hvornår I rapporterer på hvilke oplysningskrav ved at referere direkte til nummer og titel f.eks. “E1-1 Transition plan for Climate Change mitigation” som overskrift til afsnittet derom. 

17.05.2024SUSTAINX ApS

Sponseret

GUIDE: Sådan opbygger du din bæredygtighedserklæring i henhold til ESRS.

16.04.2024SUSTAINX ApS

Sponseret

CO2-kreditter: Måske en del af løsningen

25.03.2024SUSTAINX ApS

Sponseret

Hvem er CSRD-rapporten egentlig til for?

04.02.2024SUSTAINX ApS

Sponseret

Line Amtorp bliver administrerende direktør i SustainX

23.10.2023SUSTAINX ApS

Sponseret

Sådan går du metodisk til virksomhedens energireduktioner

14.09.2023SUSTAINX ApS

Sponseret

Nå jeres CO2 reduktionsmål - Elforbrugets rolle i klimaregnskabet