Efteruddannelse
Grundlæggende objektorienteret programmering
Vil du opkvalificere dine evner inden for objektorienteret programmering? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at designe objektorienterede programløsninger for din virksomhed.
Foto: DTU Learn for Life
På kurset introduceres du til den objektorienterede tankegang. Du bliver præsenteret for metoder og værktøjer til at arbejde effektivt med objektorienteret programmering.
Du får viden om synlighed og indkapsling, og du lære at opdele en kode i en logikdel og en visningsdel.
Derudover får du kendskab til udvalgte diagramtyper, der anvendes i forbindelse med design af programløsninger.
Du vil også stifte bekendtskab med testtyper, der bruges til test af programmer.
Undervejs lærer du at arbejde med den objektorienterede udviklingsmodel og håndtering af undtagelser samt opbygning af applikationer med vinduer.
Du kommer til at arbejde med:
- Baseklassebiblioteker
- Filhåndtering
- Kontrolstrukturer
- Arv
- Polymorfi
- Interfaces
- Collections
- I/O-streams
- Serialisering
- Klassediagrammer og grundlæggende UML
- Programmering med vinduer
- Objektorienterede konstruktioner
- Kollektioner og generiske klasser
Undervisningen streames live fra undervisningslokalet, men optages ikke. Det betyder, at du har mulighed for at følge med i undervisningen online uden at være til stede på campus.
Grundlæggende objektorienteret programmering er relevant for dig, der ønsker en grundlæggende indføring i den objektorienterede tankegang.
NB! Deltagelse på dette IT-diplomkursus kræver ikke nødvendigvis, at din adgangsgivende uddannelse er inden for IT. Det er dog en fordel, at du så har en del praktisk erfaring med IT.
Læs mere om kurset her.