Forbrænding som cirkulær medspiller
Metalstykker og guld. Det er hvad man kan finde i røggasaffald og slagge, når man ser på det gennem et mikroskop. I cirkulær økonomi, hvor tanken er at genanvende så mange ressourcer som overhovedet muligt, er forbrænding et fy-ord. Men det behøver ikke være så firkantet, da forbrænding kan sagtens være en del af den cirkulære økonomi.
Guld for millioner i slaggen og røggasaffaldet
I råslagge og røggasaffaldet på ARC findes ikke bare guld og sølv, men også titanium, zink, aluminium og en række andre råstoffer. I så mange af prøverne er der fundet så meget guld, at der er potentiale i samarbejdet.
I affald er der strømme af råstoffer, som er enormt små og ligeså diffuse. Der kan være guld i – men i bittesmå koncentrationer. Så hvis man skal til at hive guldet ud, bliver det både dyrt og kompliceret. Men her kan forbrændingsprocessen være en aktiv medspiller. Når affaldet er brændt, står vi tilbage med røggasaffald og slagge. Råstoffer med et lavt kogepunkt ender i røggassen, mens råstoffer med et højt kogepunkt – fx guld - ender i slaggen.”
Sortering via forbrænding
Forbrændingsprocessen fungerer altså – groft skitseret - som et sorteringsanlæg. Og så har vi udvidet cirklen i den cirkulære økonomi til også at tælle forbrændingsanlæg. Vi mener perspektiverne er klare, hvis vi kan få flere råstoffer ud af affaldet.
Derfor er ARC og geologer fra MiMa i gang med at søge støtte til et forskningsprojekt, der skal indsamle data, kortlægge ressourcestrømme i affaldet, og se på hvad der findes af metoder til at hive interessante råstoffer eksempelvis Antimon (grundstof 51, red) som både er et miljøproblem og en knap ressource.
