Fem førende virksomheder i landbrugssektoren går sammen om at indføre et lukket påfyldningssystem for sprøjtemidler, der reducerer landmandens eksponering for produktet og hindrer utilsi
København, den 10. oktober 2019 – De fem førende virksomheder ADAMA, BASF, Corteva Agriscience, Nufarm og Syngenta går sammen om at forbedre håndteringen af sprøjtemidler for landmænd i Europa. Virksomhederne lancerer nu hver især det lukkede påfyldningssystem CTS (Close Transfer System) ”easyconnect” i udvalgte lande til fordel for øget sikkerhed for landmanden og for miljøet.
Easyconnect-systemet er en teknologi, som består af to komponenter: et unikt skruelåg - monteret på dunkene - og en tilkobling, der tilsammen udgør det lukkede påfyldningssystem. I 2021/2022 vil et bredt udvalg af dunke til sprøjtemidler i Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien være udstyret med de standardiserede formonterede skruelåg (IS 63 industristandard), hvorefter flere lande vil følge efter.
”Et CTS, såsom easyconnect, gør det muligt både at overføre sprøjtemidler direkte fra deres originale beholdere til sprøjtetanken og til nøjagtigt at afmåle mængden af det kemiske stof, der overføres. Dette reducerer landmændenes eller sprøjteførernes eksponering og miljørisici ved stænk eller spild væsentligt,” forklarer Livio Tedeschi, Senior Vice President Agricultural Solutions EMEA/CIS, BASF SE.
Xavier Leprince, Head of Business Sustainability EAME, Syngenta tilføjer: ”Indførelsen af CTS på en lang række produkter vil have reelle fordele for miljøet ved markant at reducere risikoen for spild under håndtering af produkterne. Yderligere fordele ses i det integrerede skyllesystem, der gør det lettere at rengøre og skylle emballagen.”
Louise Brinkworth, Product Stewardship Manager North Europe, Corteva Agriscience understreger, hvordan CTS kan være med til at effektivisere uden at gå på kompromis med sikkerheden: ”I dag er der stor interesse for effektivitet i landbruget. For at maksimere tiden, der bruges i marken på gode sprøjtedage, ønsker sprøjteførerer at reducere deres påfyldningstid uden at mindske sikkerheden. Et lukket påfyldningssystem som easyconnect, kan hjælpe med at optimere dette. Vi er overbeviste om, at landmændene kan se fordelene ved det.”
Bertrand Lombard, Vice President, ADAMA South Europe, tilføjer: ”Det er en betydelig fordel for landmanden, at CTS er så nemt at bruge. Easyconnect-teknologien reducerer løft af dunke og minimerer dermed håndteringen af produkterne.”
”Vi ser frem til lanceringen af easyconnect-systemet, og at fem af de største industriaktører nu tager et vigtigt skridt ved uafhængigt at teste easyconnect-systemet mere udbredt,” siger Karina von Detten, Head of Portfolio Solutions EuMEA, Nufarm.
Easyconnect er udviklet af BASF i samarbejde med tredjepartsproducenter af udstyr og er blevet testet på landbrug i udvalgte lande, herunder Danmark, siden 2015. Baseret på landmændenes feedback er systemet blevet forbedret løbende, hvilket har øget hastigheden af påfyldning sammenlignet med den almindeligt anvendte beholder.
Yderligere aktører i branchen eller andre parter, der er interesseret i at deltage i lanceringen af easyconnect i de ovennævnte lande, er velkomne til at kontakte en af de fem virksomheder for at få flere oplysninger.