Familier traumatiserede efter tre jordskælv på en uge i Afghanistan

Traumatiserede familier vil blive tvunget til at bo i telte henover vinteren i de områder af Afghanistan, der er hårdest ramt af de voldsomme nylige jordskælv, frygter DRC Dansk Flygtningehjælp.

Tre store jordskælv og flere efterskælv har rystet den vestlige del af Afghanistan i den seneste uge, dræbt tusinder og jævnet landsbyer med jorden. Mere end 27.155 mennesker er blevet direkte påvirket af jordskælvene. Der er ifølge FN flest kvinder og børn blandt de dræbte.

Den konstante frygt for nye skælv har efterladt folk bange, paniske og traumatiserede. Tusinder bor stadig i nærheden af ​​ruinerne fra deres tidligere hjem, hvor de enten sover i det fri eller har søgt ly i telte på grund af frygten for efterskælv.

“En af efterskælvene var så kraftige, at det føltes som om, vi blev sparket nedefra. Kvinder kom ud af teltene løbende, grædende og råbende efter deres familiemedlemmer. I mens andre kaldte på dem, der stadig opholdte sig i de bygninger, der endnu ikke var kollapset. Bagefter forsøgte folk at falde til ro og trøste hinanden. De her mennesker havde allerede overlevet det første jordskælv, blot for at blive hjemsøgt af flere skælv hver dag,” siger Sultan Rahim, lokal DRC Dansk Flygtningehjælp-medarbejder i Afghanistan, som var til stede i en af ødelagte landsbyer, da et efterskælv ramte.

På baggrund af DRC’s mangeårige erfaring med at lede nødberedskab i Afghanistan, er organisationen blevet udpeget af OCHA til at vurdere behovene for nødhjælp i de værst ramte lansbyer i Zindajan, Kushk og Gulran-områderne i Herat provinsen. Men indsatsen er blevet forsinket på grund af jordskred, blokerede veje og de fortsatte efterskælv. Endvidere har en sandstorm ødelagt flere af de telte, hvor familier havde søgt ly, efter de mistede deres hjem under de første jordskælv.

"Vi forsøger fortsat at nå ud til familier og landsbyer for at yde støtte. Men hver dag står vi over for nye udfordringer som blokerede veje, nye jordskælv og en sandstorm. Vi har sagt til vores lokale ansatte i Herat-provinsen, at de gerne måtte tage fri for at være sammen med deres familier, men de valgte alle at blive. Deres engagement er inspirerende,” siger Mohammad Shakib Herayzad, områdechef for den vestlige del af Afghanistan.

Behovet for at genopbygge nu er enormt. Flere huse er styrtet fuldkomment sammen, og andre er umulige at reparere, da skaderne er for store. Vinterener lige på trapperne, hvilket skaber et begrænset tidsrum til at sikre ordentlige boliger til de mange hjemløse familier. Derfor frygter Dansk Flygtningehjælp, at flere vil blive tvunget til at bo i telte vinteren over. 

»Den afghanske befolkning lider allerede under en af ​​verdens værste humanitære kriser, som nu er yderligere forværret af de tre jordskælv. Vi arbejder ihærdigt for at nå ud med nødhjælp til de tusindvis af berørte mennesker, men vi skal også hjælpe på langsigt. Når vi går ind i vinteren, er vi nødt til at sikre, at der er midler, så vi kan imødekomme behovet for hjælp og ikke lade opmærksomheden svinde. Vi er klar til at hjælpe det afghanske folk hele vejen, men vi kan ikke gøre det uden yderligere finansiering fra donorer,” siger programleder i Afghanistan, Giulia Canali.

I slutningen af ​​juli 2023 blev kun 27 procent af de humanitære behov i Afghanistan finansieret. Afghanistan har siden 2021 modtaget mindre og mindre humanitær støtte og er i stigende grad blev nedprioriteret. Fortsætter den udvikling, frygter Dansk Flygtningehjælp, at den nødvendige finansiering til genopbygningsindsatsen ikke vil nå de mange udsatte familier før vinteren.

15.11.2023DRC Dansk Flygtningehjælp

Sponseret

Forced away from home by war - living as a displaced person

08.11.2023DRC Dansk Flygtningehjælp

Sponseret

11.584.000 kr. til kvinder og piger på flugt

18.10.2023DRC Dansk Flygtningehjælp

Sponseret

Familier traumatiserede efter tre jordskælv på en uge i Afghanistan

05.10.2023DRC Dansk Flygtningehjælp

Sponseret

Education Under Attack in West And Central Africa

25.09.2023DRC Dansk Flygtningehjælp

Sponseret

På legepladsen regnede glas og murbrokker ned over Borys

18.09.2023DRC Dansk Flygtningehjælp

Sponseret

Access to Clean Water can transform a community