Andel

Slået op d. 09.10.2025

Energikoordinator QHSE med fokus på miljøledelse med energigennemgang

Vil du arbejde med miljøledelse med energigennemgang, og har du erfaring med at arbejde med ISO certificering?

Stilling
Energikoordinator
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Sjælland
Arbejdssted
Svinninge
Kontaktmail
are@andel.dk
Telefonnummer
23743951
Ansøgningsfrist
25.10.2025
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Synes du det er spændende både at arbejde strategisk og operationelt indenfor energioptimering?

Velkommen til Facility Management – FM MARS
Du vil blive en del af afdelingen FM MARS som hører under Facility Management. QHSE-Teamet består i dag af to miljøkoordinatorer, en sikkerhedskoordinator og en kvalitetskoordinator. Afdelingen består af dedikerede og dygtige kolleger, der indgår i opgaveløsningerne med både hjerne og hjerte.

Teamet samles ugentligt på vores adresse i Haslev på tirsdage. Øvrige dage vil typisk forgå på vores øvrige adresser eller hjemmefra, når der er behov.

Hos Andel arbejder vi meget seriøst med den grønne omstilling, og i denne stilling kan man virkelig bidrage til at reducere vores klimaaftryk, og du bliver en del af et team, hvor omdrejningspunktet er tillidsfulde relationer og anerkendelse” fortæller afdelingsleder Anne Reusch.

Din dagligdag som Energikoordinator
Du bliver en essentiel del af at opbygge vores energiledelse for vores selskaber med minimum 50% ejerandel i Andel koncernen, hvor fokus vil være at optimere forbruget af energi. Her vil du ved hjælp af din teoretiske og praktiske erfaring udvikle strategi for området og udarbejde handleplaner med fokus på energioptimering og effektivisering.

Her er et udsnit af dine arbejdsopgaver:

  • Overordnet ansvarlig for energi og klimasyn for Andel koncernen
  • Udarbejde strategi og processer indenfor energi- og klimasyn
  • Sikre at processerne omkring miljøledelse med energigennemgang bliver fuldt
  • Koordinere årlige reviews
  • Indsamle og analysere relevant data og derefter implementere relevante løsninger

Her er tale om en nyoprettet stilling, hvor du har betydelig indflydelse på, hvordan vi i koncernen arbejder med energiledelse, samt hvilke områder der skal have særlig opmærksomhed.

Vi er dygtige til at indsamle relevante og anvendelige data, men vi leder efter en person, der kan forvandle disse data til handlingsorienterede energiplaner.

En dygtig specialist der kan arbejde strategisk og operationelt
Vi håber, at du kommer med både teoretisk og praktisk erfaring indenfor QHSE-området, hvor du især har haft fokus på energioptimering og ISO-certificering. 

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • Betydelig erfaring med ISO-standarder – hvilken er ikke så vigtigt
  • Erfaring med at arbejde med energiledelse i en større virksomhed
  • Erfaring med at arbejde med strategi og udarbejdelse af handleplaner
  • Erfaring med energiforbrugende enheder, herunder SEU’er
  • Erfaring med at omsætte data til beslutningsgrundlag

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en koncern, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen. 

Vores andelskultur er kendetegnet ved sammenhold og relationer der bunder i tillid. Læs mere om vores kultur og personaleforhold under “karriere” på hjemmesiden: andel.dk. 

Et Andel i bevægelse – vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt. 

Hvis du har spørgsmål, som du ikke finder svar på i annoncen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Reusch på +45 23743951.

Vent ikke med at søge, samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobmarked

Se alle
Stilling / Virksomhed

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.